Jacob Kampp Berliner

om Vinstue 90

Direktør, medejer, Soulland og medejer, Gasoline Grill m.m.

Det er en lokal Frederiksberg-klassiker. Du går herned og bestiller en almindelig øl og en slowbeer, og så passer det med, at slowbeeren er klar, når du har drukket din almindelige øl. Der er noget i det system, som gør det svært at sige stop, når man først er her. Jeg bruger tit et par timer mere, end jeg havde tænkt mig. I vennegruppen holder vi hvert år en julefrokost hernede, hvor vi selv tager mad med, og så dækker de op med kongeligt porcelæn. Vi sidder inde i baglokalet for os selv. Det er megahyggeligt. Hele servicen er ret old school, og der er noget ved stilen, jeg godt kan lide. De her borde, som har været lakeret 500 gange. Der er en social stemning, hvor alle kan tale med hinanden, og ofte er der en, der hiver en guitar frem og spiller lidt. Det er uden tvivl en af de lommer i København, hvor man mærker det gamle København, men samtidig er der en god blanding af unge og ældre mennesker.

I mit pladeselskab Fake Diamond (stifter og ejer, red.) har vi skrevet i alle nye kunstneres kontrakter, at en underskrevet konkrakt altid skal fejres på 90’eren. Vi har også fotograferet flere artister hernede. I Soulland havde vi en gang besøg af en japansk journalist fra magasinet Milk, da han var i Danmark for at interviewe Soulland og et par andre danske brands. Vi havde arrangeret en hel dag med ham, hvor vi først var ude og spille minigolf, og så sluttede vi på 90’eren. Hele planen var at drikke ham så fuld, at han aldrig fik lavet de andre interviews, så vi kunne få alle siderne selv.

Det lykkedes at drikke ham rigtig fuld, og på et tidspunkt kom tjeneren og satte en spand ved hans side. Fem minutter senere kastede han op. Den havde tjeneren forudset. Men jeg tænker, at de trods alt har lidt erfaring på det område. Journalisten fik vist alligevel lavet de andre interviews. Desværre.