MORTEN STRUNGE

om sit medieforbrug

Trods sine 34 år har Morten Strunge allerede nået at udvikle og videresælge selskaberne Onfone, Mofibo og Plenti, som alle er baseret på nye forretningsmetoder inden for telefoni og bøger. I dag koncentrerer han sig om sin seneste startup, podcastplatformen Podimo, men hvilke medier læser, ser og hører den danske iværksætter selv?

VI HAR LIGE tilbragt en måned på vores vingård i Italien. Den hedder La Festeggiata, og den ligger i Panzano, som er en lille by i Toscana mellem Siena og Firenze. Vi overtog gården i 2017, men vi har marker med stokke, der er 10, 15 og 20 år gamle. Det er en lille produktion med 5.000-6.000 flasker om året, men trods alt mere, end vi selv kan nå at drikke.

Vi har en vinbonde, som passer og plejer det hele, men vi deltager hvert år i høsten og i produktionen lige efter høsten. Min kone er uddannet fødevareingeniør og går meget op i projektet. Hun har en grundforståelse for bakterier – hun forstår kemien i det på en helt anden måde, end jeg gør. Men jeg ved så meget, at det var en middelkold høst i år, og at det nok skal blive godt. Vi producerer fire forskellige rødvine og en spumante, hvilket er atypisk for regionen, men den er faktisk blevet pissegod. Restauranterne og vinbutikkerne i området er helt tossede med vores spumante.

Det er et sjovt projekt for mig, fordi min hverdag normalt går med, at jeg skal kunne forudsige så mange udfald i forhold til min forretning som muligt. Når du driver en vingård, kan du godt glemme alt om forudsigeligheder – det handler om vind og vejr, og her sidste år åd vildsvin en tredjedel af vores produktion. Jeg har bevæget mig ud i noget, jeg overhovedet ikke kan styre, og det er måske meget sundt for mig.

Min kone lytter til podcast om vin og læser også om det, men det gør jeg ikke. Jeg kan bedre lide at drikke vin end at læse om det. Hvad enten vi er i Italien eller i Danmark, begynder jeg som regel dagen med at tjekke Børsen, DI (Dagens Industri, red.), CNN og New York Times på nettet. Børsen skriver om den businessverden, jeg selv er en del af, så den løber jeg altid igennem, og først og fremmest fordi jeg er storaktionær i Storytel (Strunge solgte i 2016 e- og lydbogstjenesten Mofibo til den svenske konkurrent Storytel, red.) læser jeg DI, som er den svenske pendant til Børsen. DI er et fedt medie, fordi der er væsentligt flere startups i Sverige end i Danmark, og DI er bedre end danske medier til at folde det miljø ud. Børsen er et hurtigt overblik, hvor jeg skimmer overskrifter og måske en tredjedel ned i en artikel eller to, mens jeg godt kan læse dybere i DI – svenskerne skaber større virksomheder og rejser flere penge til deres startups, end vi gør i Danmark, og det er inspirerende, at jeg en gang om ugen kan læse om en eller anden svensk startup, der runder en vild milepæl, mens det samme kun sker en gang om året i Danmark.

New York Times er mit favoritmedie, når det kommer til at finde ud af, hvad der sker i USA og resten af den store verden. Lige i øjeblikket handler det selvfølgelig meget om det amerikanske valg. CNN har samme funktion for mig.

Når jeg bruger mere tid på at læse, typisk efter frokost, er det i et medie som TechCrunch, som zoomer ind på den internationale startup- og techscene. Jeg lytter til ’The Daily’, som er New York Times’ nyhedspodcast, og så er jeg meget glad for Podimos egen ’Styr på historien’. The Daily går i dybden med en nyhed, ’Styr på historien’ går i dybden med et historisk nedslag. Jeg hørte for nylig et afsnit, hvor man fik fremlagt krigsstrategierne for de forskellige involverede i D-dag – det var superspændende.

Det er nok ikke mere end to år siden, jeg lyttede til min første podcast, så det er ikke, fordi jeg havde en lang historie med podcast, inden vi startede Podimo, og jeg er heller ikke typen, der hører musik på Spotify. Jeg er faktisk relativt nondigital. Det var heller ikke, fordi jeg læste mange bøger, at jeg startede Mofibo. Den første podcast, jeg hørte, var ’Kvinden med den tunge kuffert’ fra Third Ear, og det var en vildt god historie.

Men det tossede var, syntes jeg, at jeg skulle trykke på tre-fire knapper, hver gang jeg skulle lytte til det næste afsnit. Man skulle jo tro, at en bruger, der lige har lyttet til afsnit 2, gerne vil have tilbuddet om at gå videre til afsnit 3, men det tilbud fik jeg ikke. Da jeg var færdig med at høre serien, fik jeg heller ikke nogen forslag til, hvad der ville være værd at gå videre med i den true crime-genre, ’Kvinden med den tunge kuffert’ tilhørte. Det ville også have været oplagt, men nej, ingen anbefalinger. Jeg var som sådan ikke drevet af podcast som medie, men i at optimere brugeroplevelsen, da jeg fik ideen til Podimo.

Third Ear har også lige lavet en podcast, der hedder ’Agent Picadelly’, som er virkelig fed. Third Ear bruger tid på at folde et enkelt emne ud og dykke dybt ned i det. Podcast er et godt medie, fordi det ikke er et projekt at konsumere. Det var også tanken bag Mofibo: Hos mange mennesker ligger bogen derhjemme på sengebordet, og når man skal ud ad døren, har man sin computer og mobiltelefon med, men man tager ikke en fysisk bog med ud fra den betragtning: at tænk nu, hvis jeg får en halv time, hvor jeg kan sidde og læse. Det er bare ikke en mulighed i vores hverdag. Jeg tror meget på convenience-aspektet – jeg hører podcast, når jeg træner eller løber, eller også hører jeg et par afsnit sammen med min kone, når vi sidder i bilen eller bare ligger hjemme i sengen.

Jeg er for nylig begyndt at følge et nyhedsbrev fra en investeringsfond, der hedder NFX, og det opstod lidt tilfældigt, fordi de investerede i Podimo. De er virkelig well-connected og har nogle fede betragtninger om det at drive og skalere en startup. De sender nyhedsbrevet ud hver anden uge, og det sker ofte, at jeg deler noget derfra i vores egen ledergruppe. Jeg læste blandt andet om, hvordan de anbefaler, at man tester teorier af. Hvis vi for eksempel skulle teste, hvad Podimo skulle koste på et givent marked – 19, 49 eller 79 kroner? – så kunne vi lave nogle Facebook-annoncer, og når folk trykker på dem, bliver de dirigeret ind på en side, hvor der står 79 kroner på den ene af dem, og hvis de trykker ’bestil’, kommer de videre til en besked, hvor der står ’coming soon’ eller noget i den stil. Vi bygger på den måde ikke et helt setup, men blot nogle landingpages, som giver os en hel masse værdifuld viden. På den måde kan du lave product market fit uden at iværksætte en masse store og dyre markedsanalyser. Den model tog vi til os som inspiration fra NFX’ nyhedsbrev.

Fra Dossier nr. 22, december-januar 2020/2021.