NANNA HJORTENBERG

Direktør, Chart, 43 år

Da Nanna Hjortenberg og hendes tre kollegaer sad på deres kontor på Charlottenborg i september og evaluerede 2019-udgaven af CHART, kunne de se, at ca. 25.000 mennesker havde besøgt deres kunst- og designmesse samt en række andre events i løbet af kunstbegivenhedens tre dage. 40 procent af gæsterne var fra udlandet, og repræsentanter fra 90 museer var mødt op. Flere af deres målsætninger om at opnå international bevågenhed og mange besøgende var lykkedes for CHART. ”Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad vil vi bruge det her til? Vælger vi at gå ned ad det spor, hvor man hele tiden justerer og forfiner konceptet, eller bruger vi den platform, vi har bygget, til at skubbe til grænserne for, hvad man kan gøre til en kunstbegivenhed?” siger Nanna Hjortenberg, der har været direktør for CHART siden 2018. Den Kunsthal Charlottenborg-baserede kunstbegivenhed er grundlagt i 2013 af ejerne af fem københavnske gallerier: Galleri Susanne Ottesen, V1 Gallery, Andersen’s, Galleri Bo Bjerggaard og David Risley Gallery. CHART er en nonprofitorganisation, ”hvilket gør, at vi kan fokusere meget mere på at skabe en udvikling end at generere et vist overskud.”

Nanna Hjortenberg valgte at skubbe til grænserne og kiggede på, hvor der var nogle store udfordringer i kunstbranchen, som de kunne være med til at løse. ”Kønsbalancen på kunstscenen er superskæv. Det er en skævvridning, som hverken gallerierne, museerne, samlerne eller publikum kan løse alene. Men fordi vi er det sted, hvor alle folk samles, besluttede vi os for at lave et tydeligt statement: Det bliver kun kvindelige kunstnere, som udstiller under 2020-udgaven af CHART’s kunstmesse,” fortæller Hjortenberg.

Fra 2004-2019 var 29 procent af udstillingerne på danske museer skabt af kvinder. På de internationale kunstmesser udgør kvinder 24 procent af de udstillede kunstnere ifølge kunstmessen Art Basels årlige rapport. Kigger man på, hvad der bliver solgt og købt hos auktionshusene verden over, er kun to procent af denne kunst lavet af kvinder. Og typisk bliver de kvindelige kunstneres værker solgt til lavere priser end deres mandlige kollegers. ”På de nordiske akademier er der en ret ligelig kønsbalance, så der sker noget, når de studerende kommer ud på markedet. Hele vores kunsthistorie er jo skrevet af mænd om mænd. Siden har man fundet ud af, at der har været masser af kvindelige kunstnere, de er bare aldrig blevet skrevet ind i fortællingen. Vi står altså med en historie, som er skrevet med et bestemt blik, og hvis vi ikke aktivt ændrer på det, så fortsætter vi bare i samme spor,” siger den 43-årige direktør.

Nanna Hjortenberg er vokset op i Rungsted nord for København med nogle forældre, som tog hende med på mange museer, da de havde en stor interesse for kunst, særligt renæssancemalerier fra Italien. I 8. klasse begyndte Hjortenberg at tage toget alene til København i weekenderne for at gå på Glyptoteket, som var en af hendes favoritter. Hun blev tiltrukket af det visuelle og æstetiske i kunsten. Senere søgte hun ind på Københavns Universitet for at studere kunsthistorie. Hun var på udveksling i Paris og tog sin kandidat i London. Hendes første job blev på en tegnestue, hvilket nogle år senere førte til et job som udstillingschef for Dansk Arkitektur Center. ”Da jeg fik muligheden for at komme til CHART i 2018, kombinerede det alt, hvad jeg har lært. Jeg havde gået og savnet kunsten og ville gerne tilbage til den. I arkitektur- og designverdenen havde jeg primært arbejdet med formidling, så på den måde gik det hele op i en højere enhed,” siger Nanna Hjortenberg.

Jakke, Mark Kenly Domino Tan, 3.000 kr.
T-shirt, & Other Stories, 150 kr.
Bukser, Mark Kenly Domino Tan, 1.900 kr.

Magasin, Happy Reader, 33 kr.

Da CHART offentliggjorde, at de i 2020-udgaven udelukkende ville lade kvindelige kunstnere udstille på kunstmessen, blev de mødt af mange kritiske stemmer. De fleste gik på, at CHART nu bare var kønsdiskriminerende over for mænd i stedet for kvinder, der oftest er udsat for diskrimineringen. Nogle mente, at de var blevet en feministisk bevægelse. ”Hvis vi nu havde sagt, at CHART for altid kun ville vise kunst lavet af kvinder, så kan vi måske snakke om det. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, som føler sig holdt ude i år, men når man kigger på statistikkerne, så er der bare nogle andre, som er blevet holdt udenfor i meget lang tid. Selvfølgelig har vi diskuteret det meget. Skulle vi bare have sagt: Så mange kvinder som muligt eller 50 procent? Men i virkeligheden ved vi jo ikke, hvor den balance skal ligge, og det er det, vi gerne vil prøve at finde ud af. I stedet for at lave en fortænkt kvote, så giver vi det hele et ordentligt skub, så alle kan se, at her sker der noget. Her er en debat, som åbner sig,” siger Nanna Hjortenberg. ”Jeg tror, at vi mister en masse fantastisk kunst, som aldrig kommer frem. Det er i virkeligheden det, den her debat handler om: Hvordan kan vi få en kunstscene med et så højt niveau som muligt? Og en kunstscene som repræsenterer den verden, vi lever i. Vi går glip af nye perspektiver og kvaliteter. Og for mig er diversitet med til at skabe en større kvalitet.”

Kvindernes manglende rollemodeller, som kan inspirere dem til at tro på, at de også kan slå igennem som etablerede kunstnere, er ifølge Nanna Hjortenberg et stort problem. Argumentet med, at kvalitet og talent nok skal komme frem, hvis det er stort nok, holder ifølge Hjortenberg ikke. I så fald er hendes modargument, at kvinder ikke har et lige så stort talent for at lave kunst som mænd, ”og det tror jeg simpelthen ikke på.” Der er også mange stereotyper i branchen. En af dem er, at mænd arbejder mere med maleri end kvinder, som primært laver installationer og skulpturer. Det har ofte været branchens udbredte forklaring på kønsskævvridningen, da der historisk set har været et større marked for malerier end installationskunst og skulpturer, fortæller Nanna Hjortenberg. ”Vi har sindssygt meget maleri i år. Det faktum har allerede rykket ved den fordom. Hver gang vi bliver konfronteret med, at vores fordomme ikke holder i virkeligheden, er det supersundt, fordi det skaber diversitet. Kvinderne har brug for at kunne sige: Jeg kan godt være både kvinde og maler. Og der er kvindelige kunstnere med succes, som de kan se op til,” siger Hjortenberg.

Alt var nøje planlagt, og gallerierne, som er involveret i CHART, var i fuld gang med at udvælge de kvindelige kunstnere, som skulle udstille på deres område på Kunsthal Charlottenborg, men så ramte coronapandemien. Da forbuddet mod større forsamlinger blev forlænget til efter august, kunne Nanna Hjortenberg enten vælge at aflyse årets begivenhed eller søge nye måder at afvikle messen på. Foråret har været hårdt for kunstbranchen: Museerne har været lukkede, kunstnerne har fået udstillinger aflyst, og flere gallerier har oplevet et væsentligt dyk i omsætningen. ”Det er en branche i frit fald. Vi har faktisk et ret stort netværk og et internationalt fællesskab, som vi gerne ville aktivere for at hjælpe kunstscenen og være med til at genåbne det hele.”

Årets udgave af CHART flytter ud af Kunsthal Charlottenborg for i stedet at indtage forskellige københavnske gallerier, herunder de fem medstiftere af CHART. Som noget nyt udvides der med galleriudstillinger i Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik. Der vil være fulde dagsprogrammer på de enkelte gallerier med udstillinger, performances og talks. CHART producerer en bog med alle de kunstnere, man kan opleve i løbet af messens tre dage, som de på forhånd sender til museer, kuratorer og kunstsamlere. Med afsæt i denne bog faciliterer de en række onlinemøder mellem gallerierne og internationale museumsfolk og kunstsamlere. Mindre møder med omkring fem deltagere ad gangen. ”De møder, tror jeg, vil rykke meget på det forretningsmæssige område i branchen, som er sindssygt afhængig af relationer. Folk har været vant til at flyve rundt i hele verden for at tage til en middag her og en fernisering der. Det her er en mulighed for os at undersøge, hvordan man fortsat kan bygge de relationer, som er så vigtige for, at der stadig bliver vist og købt kunst globalt. Det er også et stort eksperiment. Kan vi overhovedet skabe et fællesskab på tværs af fem byer og føler folk, at de er med til den samme begivenhed? Men hvis vi gerne vil beholde gallerierne og det kulturudbud i vores byer, som vi er glade for, så er det nu, vi skal støtte det.”

Fra Dossier nr. 20, august-september 2020.