Sportsstjerner

om hjemmearbejdsdage

Mathias ’Zanka’ Jørgensen satte spurten ind i spisestuen. Michael Mørkøv rykkede ned i vasketøjskælderen, da han skulle tilbagelægge en etape i Schweiz Rundt. Mikkel Hansen blev fransk mester, mens han løb på stranden ved sit sommerhus. Midt i den verdensomspændende undtagelsestilstand indrettede blandt andre disse syv danske verdensklasseatleter sig med hjemmearbejdspladser.

MATHIAS ’ZANKA’ JØRGENSEN, FODBOLDSPILLER, 30 ÅR

Søndag den 15. marts satte Mathias ’Zanka’ Jørgensen sig ind i sin bil i Düsseldorf, og han så sig ikke tilbage, før han efter små 750 kilometer havde parkeret den i København. Bundesligaen var som en af de sidste fodboldturneringer i Europa netop blevet indstillet, klubberne havde sendt spillerne hjem, og efter at have konfereret lidt frem og tilbage med sine landsholdskolleger, der spiller på andre hold rundtomkring i Tyskland, besluttede Fortuna Düsseldorf-spilleren sig for, at den danske hovedstad lige nu ville være et bedre sted at opholde sig for ham og hans kæreste end deres midlertidige lejlighed i deres lige så midlertidige hjemby ved Rhinen. Mathias ’Zanka’ Jørgensen indhentede den ene ausfahrt efter den anden, han ænsede ingen af de skilte, der lokkede med jägerschnitzel og andre Autobahn-livretter, han ville bare hjem. Han syntes, at fodboldverdenen havde været for længe om at tage coronapandemien alvorligt. I en lille måned herefter arrangerede landsholdsforsvareren sig med sin motionscykel i spisestuen, han lavede styrketræning med sine holdkammerater over en videoforbindelse, og han løb sit løbeprogram på kunstgræsbanen i Fælledparken tæt på sin gamle hjemmebane, Parken. Undervejs blev sommerens EM udskudt til 2021, og ’Zanka’, der på transfervinduets sidste dag i januar havde sagt ja til at forlade sin tyrkiske klub Fenerbahçe for at spille en halvsæson i Düsseldorf, fordi han vurderede, at det ville ruste ham bedre til slutrunden, havde skiftet klub, land og bopæl til ingen verdens nytte. Men så tænkte han på Åge Hareide, hvis kontrakt ville udløbe til sommer, og som nu mistede den helt store kulmination på sin landstræneræra. Og han tænkte på alle dem, der var blevet ramt af corona, enten helbredsmæssigt eller økonomisk, og at han i det store billede var privilegeret. Han havde spillet professionel fodbold i snart 13 år og havde måske fem-seks tilbage, og han følte, at han i den pludselige pause fik en forsmag på livet efter karrieren. Han var i København, det sted i verden, han følte sig mest hjemme, kampene hobede sig ikke op i kalenderen, som de plejede, og han blev i krisesituationen mindet om, at fodbold er vigtigt, men at der godt nok er meget, der er vigtigere. 6. april blev han kaldt tilbage til klubtræningen, og han startede bilen og kørte retur. På det tidspunkt havde han også nået at se begge sæsoner af ’Succession’ på HBO Nordic og læst Tim Marshalls ’Prisoners of Geography’. Den danske landsholdsforsvarer anbefaler på det varmeste både serie og bog til dem, der endnu ikke er vendt tilbage i arbejde.

RUNE GLIFBERG, PROFESSIONEL SKATEBOARDER, 45 ÅR

Vi er ikke helt i nærheden af den svenske skytte Oscar Swahn, der stadig oppebærer en status som den ældste OL-deltager nogensinde, efter at han i en alder af 72 år blandt andet skød sig til en bronzemedalje i kategorien dobbeltskud, løbende hjort i 1920 i Antwerpen. Men Rune Glifberg ville alligevel tilhøre veterankategorien i sin sport på det samlede danske olympiske team og i den store internationale sammenhæng, hvis det var lykkedes ham at kvalificere sig til sommerens lege i Tokyo. Det var drømmen, inden pandemien blev en realitet, men nu fokuserer den danske skateboarder i stedet på det udskudte OL i 2021. Til den tid vil han være 46 år. Glifberg har i sin lange karriere stillet op i X Games, der er en slags olympiske lege for ekstremsport, 19 år i træk, fra 1995 til 2013, hvor han har hentet to guldmedaljer, derudover har han hjemtaget tre verdensmesterskaber og rangeret som verdens bedste skateboarder i 2001 (vert-rampe) og i 2008 (bowl).

T-shirt, Nike, 260 kr.
Tights, Nike, 335 kr.
Shorts, Nike, 335 kr.
Sneakers, Nike, 1.450 kr.
Sokker, Nike, 100 kr. for tre

Da Den Internationale Olympiske Komité annoncerede, at skateboarddisciplinenerne park, som foregår på poolformede cementramper og er Glifbergs disciplin, og street ville blive en del af programmet i 2020, var han ikke i tvivl om, hvad han trænede frem imod. Siden nedlukningen af samfundet, herunder landets skateramper, har danskeren, der har vundet tilnavnet The Danish Destroyer, haft nok at gøre med bare at kunne holde træningen ved lige. Han har sjippet og styrketrænet i sin stue på Frederiksberg, og så er han ellers kørt ud i landet ud fra militærstrategien search and destroy, som skatermiljøet siden har taget til sig. Det har ført ham til Ringsted, hvor han fandt en lille, udmærket skatepark, ligesom han har fundet vej til et par steder i både Farum og Odense. Det har været bedre end ingenting, men han savner at tage
på langfart med sin sport. I slutningen af marts skulle han have været med i OL-kvalifikationsturneringen i Lima. I morgen får han måske nys om en rampe i Gundsømagle. I OL-disciplinen park konkurrerer skateboarderne på en bane, der er opbygget i et varieret cementterræn. Deltagerne skal udføre tricks mellem forskellige forhindringer på ramperne.

MIKKEL HANSEN, HÅNDBOLDSPILLER, 32 ÅR

Mikkel Hansen har vundet EM, VM og OL med det danske landshold. Han har været med til at hjemtage nationale mesterskaber og talrige andre trofæer på sine klubhold i Danmark, Spanien og Frankrig. På sin individuelle meritliste er helsingoraneren blandt meget andet blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller i 2011, 2015 og 2018. Hansen har prøvet det meste på allerhøjeste niveau som håndboldspiller i en karriere, der har ført ham fra barndomsklubben Helsingør IF over Virum-Sorgenfri HK, GOG, FC Barcelona og AG København til PSG Handball, men han har aldrig før sikret sig en titel, mens han trænede på sin agility-stige på stranden ved sit sommerhus i Nordsjælland. Det har han nu. Tirsdag den14. april blev hans klubhold officielt kåret som fransk mester 2019-20, efter at det nationale håndboldforbund havde besluttet at fastfryse den aktuelle stilling, hvor PSG førte med seks point ned til Nantes på andenpladsen. Der var ikke udsigt til, at turneringen kunne genoptages på denne side af sommerferien. Mikkel Hansen trissede tilbage i haven. Han skrev lidt med et par holdkammerater, og de blev enige om, at mesterskabet skulle fejres med et glas vin eller to over Teams en af dagene. Men ellers lignede den tirsdag til forveksling
de andre dage i Mikkel Hansens liv, siden han og hans familie midt i marts i hast forlod Paris for at undgå et truende udgangsforbud fra deres lejlighed. I sommerhuset har han trænet sit fysiske program, og han har været sammen med sin kæreste og deres etårige søn. Det samme har han gjort den næste dag og dagen efter igen … Han har ikke haft en håndbold mellem hænderne siden pokalkampen mod Dunkerque 8. marts, men han har trods alt haft håndbold i hovedet. Han har tænkt over og også videoanalyseret, hvad der gik galt, da Danmark måtte forlade EM i januar allerede efter det indledende gruppespil. Det var der mange grunde til, har han kunnet konkludere, men en af dem, der involverer ham selv, er, at landsholdets overtalsspil var krampagtigt. Det flød ikke, det blev ikke spillet igennem. Det skal forbedres, og det vil han tage ansvar for, når han vender tilbage. Den største udfordring er, at han her midt i april ikke ved, hvornår det er.

Trøje, Mizuno, 425 kr. Shorts, Mizuno, 300 kr. Sneakers, Mizuno, 950 kr. Sokker, Mizuno, 85 kr. for tre

MICHAEL MØRKØV, CYKELRYTTER, 35 ÅR

Det hele gik efter planen, da Michael Mørkøv onsdag den 26. februar tjekkede ud af UAE Tour i De Forenede Arabiske Emirater efter fjerde etape. Den aftale havde danskeren på forhånd lavet med sit hold, Deceuninck- Quick-Step, så han kunne flyve til Berlin og forberede sig til VM i banecykling, hvor han og makkeren, Lasse Norman Hansen, som europamestre var blandt de absolutte favoritter til at vinde guld i søndagens parløb. Dagen efter gik intet længere efter planen. To italienske holdmedarbejdere var angiveligt blevet smittet med covid-19 under det World Tour-løb i ørkenlandskabet, han netop havde forladt, de resterende to løbsdage blev elimineret, og Michael Mørkøv blev sendt i karantæne på sit værelse på Hotel Vienna tæt på velodromen i den tyske hovedstad. Der sad han så.

Undertrøje, Vermarc, 1.000 kr.
Shorts, Vermarc, 785 kr.
Sokker, DeFeet, 149 kr.

Var det VM-titlen, der røg? Eller hov, var han syg? Var det sådan, han skulle indstille sig på at tænke? Hvilke symptomer skulle han i det hele taget være opmærksom på? Han ventede, han gik rundt på værelset, han ledte telefonen igennem for nyt, han lagde sig på sengen, han ventede, han hentede mad fra den ubemandede vogn på gangen, han hentede kaffe samme sted, han kiggede ud ad vinduet, han ventede og ventede og ventede … Først lørdag morgen faldt den endelige dom. Den internationale cykelunion, UCI, gav Michael Mørkøv grønt lys til at køre parløbet dagen efter, og de to danskere vandt VM i overlegen stil. Siden blev international cykelsport i lighed med al anden idræt suspenderet, og Mørkøv, der efter en række år med base i Lucca i Toscana har slået sig ned med sin kone og deres to børn i et hus ved Damhussøen i Rødovre, er i løbet af pausen blevet mindet om især ét forhold: Han elsker at cykle, fordi det er socialt. Han plejer at træne med andre, men nu har han måttet cykle alene og lave squats og andre styrketræningsøvelser i kælderen eller i haven. Han savner selskab. Motivationen fik et yderligere dyk, da sommerens OL blev udskudt et år. Det var det eneste rigtige at gøre, understreger han, men han og Lasse Norman Hansen havde sejren i sigte, og nu blev det hele kastet op i luften. Konkurrenterne bliver kun bedre. Og hvad med ham selv? Kan han holde kadencen? Vil han overhovedet blive udtaget? Midt i april præsenterede UCI planerne for resten af sæsonen, og det hjalp. Der var noget at træne til.

Tour de France bliver gennemført med første etape i slutningen af august, og torsdag den 23. april kørte Michael Mørkøv sit første cykelløb i over en måned. Det var en virtuel udgave af anden etape af Schweiz Rundt, som danskeren tilbagelagde på sin motionscykel i kælderen. Han havde udsigt til en kulørtvask på tørresnoren og værktøj på væggen, men, som han sagde, så holdt det i det mindste tørt.

HOLGER RUNE, TENNISSPILLER, 17 ÅR

Han vidste det jo godt. Holger Rune var udmærket klar over, at seniortennis ville være en anden størrelse end den juniorårgang, han med status som verdens bedste lige havde lagt bag sig, men en ting er at formulere tanken, noget ganske andet er at føle virkeligheden på egen krop. Det gjorde den danske tennisspiller, da han i januar i kvalifikationsfinalen til ATP-turneringen i Auckland, hans første nogensinde på det niveau, satte en 5-3-føring i første sæt over styr for at tabe 5-7, 1-6 til Vasek Pospisil. Da Rune først var kommet foran, gav han initiativet fra sig: Han spillede ikke længere for at vinde det næste point, hans fokus blev at undgå at tabe det. Det havde sjældent haft konsekvenser i juniorrækkerne, men mod de voksne drenge, selv verdens nummer 148 som den canadiske modstander i New Zealand, blev han kørt over. Han skulle turde spille offensivt, turde vinde pointene, turde gå efter sejren. 12. marts kvalificerede Holger Rune sig til kvartfinalen i en turnering i Porec i Kroatien. Han havde fundet sit spil og sin mentalitet, men så lukkede verden, herunder det omrejsende internationale tennisfelt, ned. Det var slut, bedst som det skulle til at begynde for Holger Rune. I dag gennemfører han sit fysiske træningsprogram i sine forældres hus og have i Charlottenlund, og så låner han ellers private baner rundtomkring i Nordsjælland, hvor han slagudveksler med sin rutinerede Davis Cup-holdkammerat Frederik Løchte Nielsen. Og jo, der er umiddelbart langt fra en bane med løse blade og kogler eller en anden, hvor sidevinden jævnligt minder spillerne om, at gyllesprederen er ude at køre, til en sejrsceremoni på centre court på Roland Garros, hvor danskeren hjemtog juniorudgaven af French Open for et år siden. Men Holger Rune er blot taknemmelig for, at han har modtaget invitationer til at spille på anlæg i hele landet fra Kalundborg til Møn, fra Sønderjylland til Aarhus, og drømmen er intakt: Han skal befinde sig i top-10 på verdensranglisten inden for to et halvt år og i sidste ende vinde alle fire Grand Slams: Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Jakke, Nike, 799 kr. Bukser, Nike, 599 kr. Sneakers, Nike, 799 kr.

Trøje, Adidas, 449 kr.
Bukser, Adidas, 399 kr.
Sneakers, Adidas, 799 kr.
Fodbold, Adidas, 199 kr.

PIERRE-EMILE HØJBJERG, FODBOLDSPILLER, 24 ÅR

Det forholdt sig for det meste sådan, at Pierre-Emile Højbjerg indtog banen en time inden aftalt mødetid. Det var tid nok til, at han kunne nå at træne de finter, han havde på radaren i de år: Zidanes dobbelte fodrulning, Figos træde-over-cirkler og Ronaldinhos elastico. Østerbro-drengen løb fra den ene ende af banen til den anden, og han skulle nå at udføre alle tre manøvrer, inden han skød på mål. Frem og tilbage. Når han scorede, raffinerede han sin jubelscene, som var en tro kopi af Raúls: Han kyssede den vielsesring, han endnu ikke bar på sine 10-11 år gamle fingre.
Efter en time, når med- og modspillerne troppede op, var han varm og klar til kamp. Sådan forløb de fleste weekenddage i Pierre-Emile Højbjergs barndom på asfaltbanen på Skolen på Kastelsvej for Døve og Hørehæmmede i København, når han ikke skulle spille kamp med sit klubhold. De andre drenge var typisk to-tre år ældre, så Højbjerg, der selv gik på Heibergskolen lige om hjørnet, blev også udfordret fysisk i turneringen på det, drengene kaldte Døveren, og hvor reglerne var indgroede: Det hold, der først scorede tre mål eller var foran efter syv minutter, blev på banen, mens taberholdet blev udskiftet med et af de to-tre andre ventende mandskaber. Sådan blev der spillet fra kl. 13 til ud på eftermiddagen, når de fleste skulle hjem og se Superliga-rundens FC København-kamp i fjernsynet.

Yussuf Poulsen, Højbjergs holdkammerat i Skjold, var tit med. Mathias Jørgensen, en lidt ældre, høj fyr, der kom fra B.93, og som blev kaldt ’Zanka’ af sine venner, stod på mål to gange. Han var allerede på kontrakt og kunne ikke risikere at blive skadet under en omgang gadefodbold. Hvis det regnede, og de andre blev væk, lavede Pierre-Emile Højbjerg sine finter, sine skud og sin jubel. I dag har den danske landsholdsspiller en vielsesring, han kan kysse. Han og hans kone venter barn nummer to, og det var, netop fordi de skulle til scanning på Rigshospitalet, at familien sidst i marts fik lov til at forlade deres hjem i Sydengland og tage til København. Her har de en lejlighed fire baggårde fra Pierre-Emilie Højbjergs barndomshjem, hvor hans mor stadig bor. I aftes spiste de middag hos hende, og i morges ringede han til hende fra bageren for at høre, om hun skulle have noget med. Da han forleden cyklede med sin toårige datter Rosa rundt om Kastellet og ud til Langelinie, ind forbi Amalienborg og til sidst forbi sin bror i Indre By, gik det op for ham, at han følte et større overskud end ellers. Han havde tid til at se familie og venner, uden at næste kamp eller træning lå i baghovedet. Han følte ikke noget pres. Han skulle bare ud at løbe i Fælledparken og måske forbi Døveren og holde finterne ved lige.

Jakke, Yonex, 420 kr.

VIKTOR AXELSEN, BADMINTONSPILLER, 26 ÅR

Måske fortoner Mette Frederiksens første coronatale sig i, hvad der i dag kan føles som en tåge af seancer, hvor hun stiller sig an bag sit podium i Spejlsalen i Statsministeriet, i anbefalet afstand til typisk Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke, og genintroducerer begreber som solnedgangsklausul, inddæmnings- og afbødningsstrategi, mørketal, hjælpepakke, samfundssind og smittekæde. Viktor Axelsen husker tydeligt, at det var onsdag den 11. marts, at Danmarks statsminister satte landet på pause. Børn i daginstitutioner blev sendt hjem, og det samme gjaldt elever og studerende på alle landets uddannelsesinstitutioner. Museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner ville lukke, sportsklubber og øvrige fritidsaktiviteter ligeså, og alle offentligt ansatte, der ikke varetog samfundskritiske funktioner, skulle holde sig hjemme. Den private sektor blev opfordret til at gøre det samme: Arbejd hjemme, afspadser, hold ferie.

Den danske badmintonspiller fulgte situationen fra sit hotel i Birmingham, efter at han samme aften sikkert havde besejret thailandske Sitthikom Thammasin i sin første runde-kamp i årets All England. Hans hjemland blev lukket ned, men han blev bedt om at spille videre. Da Frederiksen to dage senere erklærede grænserne omkring Danmark for spærrede, vandt den danske verdensmester fra 2017 sin semifinale mod Malaysias Lee Zii Jia. Der var masser af tilskuere i Utilita Arena Birmingham. Liv og glade dage. Hvis publikum havde hamstret, var det klappepølser. Viktor Axelsen var bekymret. Han indtog 90 procent af sine måltider på sit værelse. Han sprittede hænderne af, hver gang han kunne komme til det, og skiftede ketsjergreb efter hver kamp. Og han havde kun social kontakt med sin kæreste og nærmeste familie ud over sine trænere. Søndag den 15. marts vandt han All England som den første dansker i herresingle siden 1999 med en finale- sejr på 21-13, 21-14 over den førsteseedede taiwaner Chou Tien Chen. Da Axelsen næste dag landede i Kastrup, blev han tiltalt af betjenten i paskontrollen, men med en lykønskning, ikke andet. Han var hjemme, han var rask, og han havde vundet en af karrierens største sejre. Dagen efter gik han i gang med at indrette sig med diverse styrketræningsremedier i et hjørne af sine svigerforældres have i Skovshoved nord for København. Der befandt han sig stort set, indtil landsholdsspillerne midt i april fik lov til at træne i Brøndby Hallen under skærpede omstændigheder.

Fra Dossier nr. 19, juni-juli 2020.