SIMON WEBER MARCUSSEN

Medstifter og partner, Dansk Tang, 25 år

Historien om Dansk Tang begyndte i 2016 med en gåtur på stranden i Nykøbing Sjælland. Simon Weber Marcussen og hans far, den dengang 47-årige IT-chef Claus Marcussen, havde en idé om at udvikle lokale fødevarer i Odsherred. Hvad præcist, vidste de ikke dengang. Odsherred er kendt for både Lammefjorden og flere lokale vinbønder, men antallet af fiskere er med tiden faldet væsentligt. ”Det var min mor, som sagde, at vi kunne bruge noget af al den tang, som vi har heroppe. Vi var umiddelbart ret skeptiske, da vi intet vidste om tang. Men vi var alligevel nysgerrige, og allerede dagen efter gik vi en tur på stranden. Vi spottede mange forskellige typer af tang og kunne regne ud, at der måtte være mindst lige så meget ude i havet,” siger Simon Weber Marcussen. Han har dykket og undervandsjaget med harpun i mange år, ”men nu begyndte jeg at kigge efter tang, når jeg var ude i vandet. Og hvis jeg ikke fandt fisk, var det jo meget fedt at få en god fangst tang med hjem i stedet.”

Der findes ikke giftig tang i Danmark, så Simon Weber Marcussen kunne roligt smage på al den tang, han fandt. Han og faren læste bøger om tang og prøvede sig frem med at tørre lidt. De kontaktede Claus Henriksen på Dragsholm Slot, som syntes, at det var en god idé at bruge tang i maden, og bad de nystartede tangsamlere om at tage de tørrede havplanter med til ham. ”I starten var det en overbevisningsrejse med at få folk til at forstå, at tang ikke er så farligt, og at det godt kan bruges i for eksempel en pesto,” siger Simon Weber Marcussen, der inden starten på Dansk Tang havde fået sin studentereksamen og arbejdede med hjemmesider og SEO-optimering.

Efter et år ringede Noma og spurgte, om Dansk Tang kunne levere frisk tang til restauranten. Det kunne de sådan set ikke på daværende tidspunkt, ”men okay, det var alligevel Noma, som ringede, så vi besluttede os for at prøve at høste tangen frisk og besøgte dem efterfølgende.” Siden er det gået stærkt. I dag leverer de frisk tang to gange om ugen til restauranter som Noma, Geranium, Kadeau, AOC og Relæ samt flere hoteller og cateringvirksomheder. Noma serverer blandt andet en tangsalat og en kombucha brygget på tang. Dansk Tangs tørrede produkter kan fås i næsten alle helsebutikker i landet, og de er begyndt at levere frisk tang til restauranter i Sverige og Tyskland. Senest har de åbnet for, at private kunder kan bestille frisk tang. I dag arbejder de begge på fuld tid, og endnu en person blev ansat i starten af februar. For et par år siden gik de sammen med Anita Dietz, der havde virksomheden Dietz Seaweed. Hun er i dag en del af ejerkredsen. ”Det er en sjov rejse, som vi ikke kan sammenligne med andre, da vi er de første og eneste i Norden, som leverer frisk tang. Vi kan ikke lige søge på nettet efter en tangmaskine eller en tangknuser, vi bliver ofte nødt til at opfinde vores arbejdsredskaber ved at søge inspiration i andre industrier,” fortæller Simon Weber Marcussen.

En essentiel del af deres arbejde er at have styr på vejrudsigten og badevandsrapporter. Når de møder ind om morgenen, tjekker de, hvilke kyster som er gode at høste ved. De har brugt lang tid på at finde ud af, hvor og hvornår de forskellige tangtyper lever. Alene i Odsherred kan de høste 20 forskellige sorter. ”Man kan ikke bare sige: Jeg kan ikke lide tang. Det vil svare til at sige, at man ikke kan lide grøntsager eller frugt.” Når Simon Weber Marcussen og Claus Marcussen høster tang, foregår det enten i waders tæt på kysten eller på 12 meters dybde med iltflaske på ryggen. Og de bruger hænderne til at samle tangen i sække. Det er sæsonen, som afgør, hvordan de gør. Nogle gange er tangens kvalitet bedre på dybt vand andre gange tættere på kysten. De høster hele året, og de kan næsten altid finde mindst otte tangtyper, ligegyldigt hvilken sæson det er. De høster også, når der er is på vandet. Noget tang kan godt lide koldt vand, mens andre foretrækker det varmt. 95 procent af høsten foregår omkring Odsherred. ”Hvis man som privat vil ud at finde tang, skal man holde sig langt væk fra havne, udløb og andre steder, hvor vandet kan være forurenet. Vi har brugt lang tid på at tage prøver af vand for at være sikre på, at vi høster i helt rent vand, da tang ikke er renere end det vand, den lever i,” siger den 25-årige tangsamler.

Simon Weber Marcussen (th.) og Claus Marcussen (tv.) lever ikke kun af at høste og tørre tang, de afholder også tangsafarier for private samt en årlig tangfestival ved deres nye lokaler i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland. Her samles folk, som fremstiller produkter lavet med tang: kosmetikprodukter, chips, øl og møbler. Topkokke som Francis Cardenau og Claus Henriksen laver mad med tang til gæsterne. ”Tangs potentiale er nærmest uendeligt. Der er arkitekter, som kigger på det som byggemateriale, fordi det indeholder så mange fibre. Det bruges i kosmetik på grund af de mange antioxidanter. Man har fået biler til at køre på brændsel lavet på tang. En gruppe australske forskere har bevist, at ved at tilsætte bare få mængder tang mindskes metanudledningen med over 50 procent i køers bøvser. Og vi er nu i gang med et tilsvarende projekt i samarbejde med Aarhus Universitet,” siger Simon Weber Marcussen.

”At skulle fremhæve tangtyper over andre er lidt som at vælge mellem sine børn. Men vi kan se, at der er en forkærlighed hos restauranterne for havsalat og sukkertang, som også er blandt de hurtigst voksende tangtyper. Havsalat minder om almindelig salat både i smag og farve, og det gør den nemmere for kokke at arbejde med,” siger Simon Weber Marcussen. En tang, som ifølge Marcussen går mere under radaren, er blodrød ribbeblad, som har nogle blomsteragtige smage, ”som man ikke forventer kan komme fra havet.” I samarbejde med DTU har Dansk Tang gang i et forskningsprojekt, hvor de dyrker den gullige art gracilaria på liner i vandet. ”Den har ikke så meget smag, men den er nem at tilføje smag, så vi kan lave en dansk udgave af den grønne sushisalat, vi kender fra Asien,” fortæller Marcussen.

Far og søn kalder sig selv for den mest CO2-negative virksomhed, der findes. ”Hver gang vi høster tang, gavner det miljøet. Hvis vi ikke fjernede tangen i fjordene om sommeren, ville der komme iltsvind i vandet, og det dræber fisk og hele økosystemet,” siger Simon Weber Marcussen. Tang er ligesom planter på land: De lever af næringsstoffer, og de skal have sollys og CO2. Tang har ingen rødder, så dens optagning sker igennem bladene og hele kroppen, hvilket gør den i stand til at optage tre gange så meget CO2 som et træ. ”Tang lever jo ude i vandet, så vi skal ikke køre med traktor, pløje marker og sprøjte og vande. Du kan bruge hele organismen fra langt de fleste tangtyper, hvorimod der er mange afgrøder på land, hvor man for eksempel kun kan bruge bærrene fra. Intet spild. Tang er ikke kun mere bæredygtig end grøntsager og frugt, den er også langt sundere. Man siger, at tang indeholder mellem 10 og 100 gange flere vitaminer og mineraler end frugt og grønt. Det allermest bæredygtige, vi kan gøre, hvis vi ikke skal opfinde ny teknologi, er at spise tang. Det er derude i vandet, vi skal bare spise det, så gavner vi os selv og miljøet.”

Fra Dossier nr. 18, april-maj 2020.