ANDREAS PALM OG CHRISTIAN LARSON

Adm. direktør og medstifter, CDLP, 41 år, og kreativ direktør og medstifter, CDLP, 35 år

Vi har alle været der: Man støder på en kollega i et omklædningsrum eller har brug for at skifte tøj i et hjørne i løbet af arbejdsdagen, inden man skal ud at spise, og det går op for os, at vi under vores elegante chinos eller japanske jeans hverken bærer et par særlig elegante eller japanske underbukser. Vennerne Christian Larson og Andreas Palm rejste ofte sammen, og de talte om, at det nok var et særligt tema for mænd. ”Christian og jeg så jo ofte hinanden i undertøj,” fortæller Andreas Palm, der dengang var grundlægger af et brandoplevelses-bureau. ”Vi var bedste venner og boede tit på samme hotelværelse på vores rejser, og i de situationer så vi jo, at vores underbukser var enormt grimme med deres kæmpelogoer og elastikbånd i rædselsfulde farver. Vi begyndte at spørge os selv om, hvorfor vi måtte gå så meget på kompromis med god stil, når det gjaldt vores undertøj.”

Christian Larson (tv.):
Jakke, Le Laboureur, 750 kr.
Pyjamasbukser (som del af et sæt), CDLP, 2.460 kr.
Skoene er fra Nike og er Christian Larsons egne

Andreas Palm (th.):
Morgenkåbe, CDLP, 3.150 kr.
Pyjamasbukser, Adnym, 1.130 kr.
Sko, Reebok, 799 kr.

Palm og Larson nåede frem til, at det mere handlede om et sølle udvalg end deres egen sølle smag, og den betragtning blev understøttet, da film- og videoproducenten Christian Larson samtidig arbejdede på en reklamekampagne for lingerimærket Agent Provocateur. ”Det slog mig, at kvinder har en helt anden opfattelse af, hvordan de både shopper og dagligt vælger undertøj. Det er langtfra tilfældigt, hvilket undertøj de vælger, men tilpasset det outfit, de har på, eller valgt ud fra, hvad de føler sig sexede eller komfortable i. Det er en følelsesladet beslutning. Når mænd vælger underbukser, handler det primært om et basalt behov for at have nogle på.” Palm og Larson mente, at der måtte være flere mænd end dem selv, der efterspurgte noget bedre, og i 2016 besluttede de sig for at kombinere deres erfaring med luksusbrands og marketing til at etablere CDLP: en kollektion af kvalitetsundertøj til mænd, der er skabt på en skandinavisk æstetik i forhold til form, funktion og kvalitet.

Det svenske makkerpar trådte ind på et marked, der var domineret af store brands, der arbejdede ud fra en licensmodel. Produkterne var stort set ens, fordi de blev produceret af de samme tekstiler på de samme fabrikker i Kina – det eneste, der adskilte dem, var logoerne på linningen. Selv reklamekampagnerne og brandingen syntes at flyde sammen. ”Hvis du gik ind i undertøjsafdelingerne i et af de store varehuse, Selfridges i London eller Barneys i New York, ville du se, at alle disse mærker var linet op side om side, uden at man kunne kende forskel,” påpeger Christian Larson. ”Billedet på æsken var altid et skarpt sort-hvidt foto af en atlet eller en kendt model. Det handlede altid om den veltrænede krop og fremstillede en meget stereotyp version af maskulinitet. Andreas og jeg er ikke fascinerede af den type mand, så vi så på billedet og følte ingenting. Det appellerede ikke til os. Og når du åbnede kassen, var underbukserne fuldstændig som alt andet i det varesegment.” I et fremstød, der spejlede sig i kærligheden til det gode håndværk, for eksempel små, selvstændige parfumører i en verden af licenseret parfume, besluttede Palm og Larson, at CDLP ikke kun skulle være et bedre produkt, men at det også skulle markedsføres på en helt anden måde.

Christian Larson og Andreas Palm driver CDLP fra hovedkontoret i Nybrogatan i Stockholms Östermalm-kvarter. I samme område, nærmere bestemt i Stureplan, ligger makkerparrets concept store.

Efter at have lokaliseret en fabrik i Portugal, der producerede trøjer i tredje generation, fik CDLP-bagmændene smag for et meget fint, silkeagtigt stof kaldet lyocell, der er fremstillet af træmasse og mere bæredygtigt end bomuld. De designede et lille udvalg af smukt udskårne boksershorts og briefs. Og de gik i en stor bue uden om den gode, gamle omklædningsrumsmodel med de kontrastfarvede elastiklinninger og præsenterede godt nok enkle sorte og hvide modeller, men også underbukser i armygrøn, marineblå og endda dyb bordeaux. I stedet for billig plastemballage blev undertøjet leveret i flotte, gule bokse; endelig kunne mænd tilvælge luksusundertøj. Markedsføringen blev også et klart opgør med det eksisterende – med Marky Mark- og Cristiano Ronaldo-æstetikken. Christian Larson filmede korte videoer og tog skæve fotografier, der syntes at sige, at det i bund og grund var sjovt at bære et par CDLP.

”Jeg elsker at skabe efterstræbelsesværdige verdener, men vi ønsker omvendt ikke, at de skal være løsrevet fra virkeligheden. Der er et dokumentarisk aspekt i vores videoer: Vi retoucherer ikke, vi har vores venner med i filmene, og vi holder det hele meget virkeligt og ærligt. Men det skal være ambitiøst og ikke kedeligt, og da produktet er smukt, men minimalt, vil vi ofte placere det i eksklusive miljøer, hvor vores undertøj skiller sig ud som det livlige element.” Vi taler om humoristiske, stilfulde – og ja, sexede – annoncer med mænd, der ligner gode versioner af os selv, der måske hænger ud i en have ved Comosøen, måske på et hotel i New York.

CDLP-formlen ser ud til at have virket. Stockholm-virksomheden er vokset hurtigt med en flagshipstore i den svenske hovedstad og tilstedeværelse i de fleste af de ypperste stormagasiner i verden. Palm og Larson har fået stor opmærksomhed og har for nylig lukket en investering på flere millioner dollars fra en gruppe iværksættere, herunder MatchesFashion-grundlægger Tom Chapman. Efter allerede at have udvidet sortimentet til badetøj og activewear vil kollektionen snart også omfatte homewear i form af en hybrid mellem en pyjamas og et fritidssæt, der er afslappet nok til at bære, mens du ligger på sofaen, og elegant nok til at åbne døren for din date i. Men et spørgsmål spøger: Hvad står CDLP egentlig for? Svaret er naturligvis lige så personligt som Andreas Palm og Christian Larsons rejse. ”CDLP er et akronym for Cadeau de la Providence. Vi var på en biltur i USA, da en fransk sang blev spillet i radioen. Vi sang med sammen, på trods af at jeg ikke kunne et ord på fransk,” husker Andreas Palm. ”Cadeau de la Providence var en del af den sang, og det var, som om alt spillede perfekt sammen. Solen var på vej ned, og det var et smukt øjeblik – den slags, som du kun kan have med din bedste ven.”