ANDREAS SKOV OLSEN

om at træne sig god

Da Andreas Skov Olsen i sommer skiftede fra trygge forhold i barndomsklubben FC Nordsjælland til Bologna i Serie A, forventede han modgang. Og han gjorde sig klar til at stå udfordringerne igennem. Den 20-årige U21-landsholdsangriber, der netop er blevet kåret som årets danske fodboldtalent af Spillerforeningen og Dossier, er blevet en mere fokuseret professionel fodboldspiller, efter at han som ungdomsspiller ikke kunne spille i næsten to år.

NÅR JEG SPILLER med Bologna, sover vi altid på hotel dagen inden en kamp. Også når vi spiller på hjemmebane. Vi møder ind på hotellet, spiser aftensmad sammen og slapper af. Jeg kan godt lide at ligge i sengen og se videoer af mig selv, hvor nogle fede ting lykkes for mig. Det giver mig selvtillid, men det hjælper også med at komme ind i det her kampmode: Jeg visualiserer, hvilke situationer jeg kan komme ud for i kampen, og hvad jeg skal gøre i de situationer. Det har jeg egentlig altid gjort. Jeg ser videoer igen, lige inden jeg skal sove, så det er det sidste, jeg tænker på, når jeg falder i søvn. Jeg kan også finde på at se klip med mine helte: Gareth Bale, Riyad Mahrez, Cristiano Ronaldo og Arjen Robben, hvor de laver vanvittige detaljer og skud. Det giver mig lyst til at prøve de samme ting af.

”Mine favoritter er Drake, Lil Baby og Future. Jeg hører generelt kun rapmusik, fordi jeg kommer i en særlig mental tilstand af det. Det er motiverende musik, fordi de rapper om at have gåpåmod og masser af selvtillid.”

Andreas Skov Olsen

På selve kampdagen laver jeg strækøvelser og lidt gymnastik i sengen, hører musik og slapper lidt mere af op til afgang til stadion. I bussen hører jeg musik for at komme ind i mig selv og finde fokus. Mine favoritter er Drake, Lil Baby og Future. Jeg hører generelt kun rapmusik, fordi jeg kommer i en særlig mental tilstand af det. Det er motiverende musik, fordi de rapper om at have gåpåmod og masser af selvtillid.

Inden vi går ud til opvarmningen, sidder jeg i omklædningsrummet i et par minutter for mig selv med lukkede øjne. Jeg forsøger at lukke alt andet ude for at tænke på, hvad der kan ske i kampen, og hvad jeg så kan gøre. Det er en forlængelse eller en genopfriskning af mine tanker på hotelværelset aftenen før. Jeg skal have pulsen ned og fortælle mig selv, at jeg er klar. Nogle gange kan jeg have trætte ben, men hvis jeg får tankerne væk fra det og siger til mig selv, at kroppen har det fantastisk, så bliver den overbevist om det. Det er også vigtigt, at jeg siger til mig selv, at jeg kan nogle ting, som jeg bare skal ud og vise de andre. Jeg fortæller mig selv, at jeg er pissegod til det, jeg laver. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg er god. Ikke for at lyde arrogant, men jeg kender mine kvaliteter, og dem skal man huske sig selv på.

Hættetrøje, Manière De Voir, 261 kr.

Jeg synes, at jeg har en god portion selvtillid især i forhold til at blive ved med at forsøge, selv om jeg lige har misset en stor chance eller fejlet min dribling. Jeg har spillet mange kampe, hvor jeg har kikset de første to gange, men så sidder bolden oppe i hjørnet i tredje forsøg, og så snakker man ikke om de to andre. Jeg prøver altid at få det til at lykkes, det er bare om at blive ved. Hvis jeg ikke har turdet afslutte eller sætte min direkte modstander af i situationer, hvor jeg burde have gjort det, bliver jeg mere skuffet over mig selv efter kampen, end hvis jeg havde forsøgt mig og fejlet.

I sidste sæson spillede jeg en kamp for FC Nordsjælland mod Hobro, hvor vi var foran 1-0, og jeg brændte så mange chancer. Vi kunne have lukket kampen. Jeg nåede lige at tænke: “Det er fandeme løgn, det her. Jeg spiller virkelig skidt.” Men jeg blev ved og ved med at prøve. I slutningen af kampen fik jeg bolden i en skarp vinkel for målet, men det lykkedes for mig at tippe bolden over i det lange hjørne med mit højre ben. Et rigtig fint mål. Og i virkeligheden en meget mindre chance end dem, jeg havde brændt tidligere i kampen. Jeg havde blandt andet haft en helt fri chance to meter fra mål, som jeg headede forbi. Vi vandt kampen 2-1, og målet blev altså afgørende. Efter kampen tænkte jeg over, at det virkelig virker det her med at blive ved med at tænke positivt. Det skal nok gå godt på et tidspunkt. Og her scorede jeg endda med mit svagere højreben på den sværeste chance, jeg fik i kampen. Det er ret sigende og vigtigt at holde fast i.

Jeg presser altid mig selv til at præstere det bedste, jeg kan, i hver eneste kamp. Som angriber vil du gerne lave mål og afgøre kampe. Det presser jeg mig selv til at gøre. Men jeg mærker faktisk ikke noget pres fra andre om, at jeg skal afgøre kampene. Det kan godt være, at de forventer det, men det er i så fald noget, jeg ikke tager til mig. Jeg mærker ikke, at der ligger et pres på mine skuldre – jeg føler mig altid fri inden en kamp. Det kan sagtens være, fordi jeg hviler ret meget i mig selv og mine kvaliteter. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg står inde for, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på.

Der var flest flueben ud for Bologna, da Andreas Skov Olsen lavede en liste med fordele og ulemper over de 20 klubber, han i sommer modtog interesse fra. Han ønsker ikke at fortælle, hvilke klubber det drejede sig om, men klubber som Tottenham, Real Sociedad, Galatasaray og Fenerbahce blev nævnt i aviserne. ”Da jeg havde besøgt klubben første gang, havde jeg en god mavefornemmelse. Folk i klubben var imødekommende, og det virkede, som om de ville mig det godt, og at jeg havde mulighed for at udvikle mig. Jeg fik også tilbud fra større klubber, men jeg ville ikke risikere at blive udlejet, jeg ville gerne have spilletid i Serie A. Jeg har hørt fra andre spillere, at man lærer utrolig meget af at spille her, og det var jeg selvfølgelig interesseret i, så jeg kan blive en bedre fodboldspiller.”

FLEMMING PEDERSEN CHEFTRÆNER, FC NORDSJÆLLAND

”Jeg er ikke i tvivl om, at Andreas har potentialet til at blive en af de absolut bedste fodboldspillere i verden. Han kan drible og løbe med bolden i højeste fart, han kan accelerere fra stående og sætte en hvilken som helst spiller af, og så har han sine kliniske og iskolde afslutninger. Han kan blive en bedre udgave af Arjen Robben, da han er højere og mere atletisk. Han skal forbedre sit hovedspil og sin nærkampsstyrke. Men der er mange ting, som kan gå galt. Når store talenter fejler, er det typisk, fordi de begynder at slække på den daglige træning, fordi de føler, at nu kører det hele, og så regner de med, at succesen bliver ved. Der er også utallige eksempler på unge spillere, der bliver tiltrukket af et fancy miljø med fester, berømtheder og kvinder. Når de får for mange penge mellem hænderne, kan de miste fokus på fodbolden. Der er røget mange talenter på den konto. Andreas er god til at holde snuden i sporet, og kan han fortsætte sådan, ser det meget lovende ud.”

Bologna-fans skriver hilsner til spillerne på muren ved indgangen til træningsanlægget.

JEG BEGYNDTE til fodbold som fireårig i den lokale klub i Alsønderup, som er en seriøst lille by i nærheden af Hillerød. Der er lidt over 500 indbyggere. Du har købmanden, kirken og Pizza Huset, og så er du ude af byen igen. Fodboldklubben eksisterer ikke engang længere, men den var virkelig heller ikke stor. Vi taler om to baner og et klubhus på størrelse med et skur. Det var min far, som hev mig med til min første træning, da han var træner i klubben, og han trænede mig i de første par år. Fodbold fylder meget i min familie. Min far spillede selv på et ret seriøst plan som ungdomsspiller, og min morfar, Adser Skov, spillede for Vanløses førstehold. Min far var i høj grad med til at give mig interessen for spillet. En anden vigtig voksen i mit fodboldliv var min næste træner, Niels, som var en af de andre spilleres far. Han var en supercool fyr, som bare var vildt engageret. Han fik jo ikke penge for at træne os, men han lagde sit hjerte i det, og man kunne tydeligt mærke, at det betød meget for ham, at vi havde det sjovt. Niels har haft stor indflydelse på, at fodbold blev hele mit liv. Som dreng lavede jeg ikke andet end at spille fodbold. Jeg spillede i alle frikvarterer, efter skole, derhjemme og til træning. Jeg var ham den gode fodboldspiller på skolen, som altid rendte rundt med en bold under armen.

Som 11-årig skiftede jeg til FC Nordsjælland. Jeg havde været vant til at træne to gange om ugen, og nu stod den på fem ugentlige træninger og kamp hver weekend. Jeg var aldrig træt, så jeg syntes bare, at det var fedt at få lov til at træne hele tiden. I Nordsjælland havde de også specifik træning, hvor jeg trænede med en teknisk træner med fokus på de områder, som jeg skulle forbedre. Bagefter gik man over til resten af truppen og trænede. Det var meget anderledes, end hvad jeg havde været vant til. Og virkelig fedt. I de første år havde vi René Klok som træner, og han har lært mig utrolig meget af det, som jeg kan i dag. Jeg har alt at takke ham for. Det betød meget for ham, at det skulle lykkes for os. René var den første træner, som også kunne være streng og skælde os spillere ud, når vi ikke havde gjort det godt. Det lærte vi meget af. Han fik gang i os på en helt vanvittig måde, hvor vi altid var klar til at spille.

Sammenholdet på vores hold betød meget for mig. Vi lavede en masse ting sammen ved siden af træningen som for eksempel at se superligaholdet spille. Mentaliteten i klubben affødte en inspirerende energi, hvor selv vi helt unge spillere følte, at der var en god chance for, at vi en dag ville slå igennem på førsteholdet, fordi vi hørte om, hvor mange andre ungdomsspillere der havde fået chancen i Superligaen (i FCN’s nuværende superligatrup er over 60 procent af truppen spillere, som har spillet på klubbens ungdomshold, red.). Det var et fedt mål at have. Og alle mine holdkammerater ville det samme, hvilket betød, at vi pressede hinanden utrolig meget, fordi alle ville gøre alt for, at det var os, som blev de udvalgte. Jeg tror, at det er den filosofi, som gør, at FC Nordsjællands akademihold er så succesfuldt i både Danmark, og når de spiller ude i Europa. René fik mange fra min årgang, blandt andre Magnus Kofod Andersen, videre til førsteholdet og endda til ungdomslandsholdet og udlandet. På samme vis fik han Marcus Ingvartsen, Emiliano Marcondes og de drenge fra 95- og 96-årgangene til udlandet.

”Jeg fortæller mig selv, at jeg er pissegod til det, jeg laver. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg er god. Ikke for at lyde arrogant, men jeg kender mine kvaliteter, og dem skal man huske sig selv på.”

Andreas Skov Olsen

Da jeg var 14 år, gik det virkelig godt for mig. Jeg lavede 43 mål i 18 kampe i U15 Drengeligaen, og der var mange omkring mig, som kaldte mig den bedste af min årgang. Det var jo megafedt at få at vide. Men så blev jeg skadet med nogle alvorlige hofte- og lyskeproblemer, og det tog fuldstændig modet fra mig. Konklusionen var, at jeg blev nødt til at stoppe helt med at spille fodbold. Det kom som et chok for mig. Fodbold var hele mit liv – min identitet lå i at være ham den gode fodboldspiller. Da jeg havde været væk fra træningen i nogen tid, fandt mine trænere og min familie ud af, at jeg skulle opereres for at kunne komme tilbage.

Andreas Skov Olsen skiftede i sommer til Bologna i Serie A fra FC Nordsjælland, som han nåede at spille 41 Superligakampe for, og i sidste sæson scorede han 22 ligamål. I Bologna bakker de lokale tæt op om byens hold, som altid træner med fans på sidelinjen. Hvis træningen er lukket, følger de mest dedikerede fans alligevel med fra toppen af bakken på den anden side af anlæggets hegn.

Det var en virkelig hård tid, især fordi det hele var gået så godt. Men når jeg i dag kigger tilbage på den skadesperiode, som varede i næsten to år, kan jeg se, at den har lært mig rigtig meget. Jeg ser det endda som et højdepunkt i min karriere. Jeg lærte meget om mig selv, og hvad min krop kan klare. Og måske allervigtigst så lærte jeg, hvordan jeg kan håndtere modgang: Når du føler dig allerbedst, kan det hele gå i stykker i næste øjeblik. Da jeg var kommet mig over chokket, fandt jeg ud af, at det eneste, jeg kunne gøre, var at se positivt på situationen og fokusere på, at jeg skulle komme endnu stærkere tilbage.

Jeg er nok også lidt overtroisk og tror på, at ting sker af en årsag, og at det er ens opgave at kæmpe sig igennem hver udfordring og tænke, at når det er overstået, så har du lært noget nyt. Du skal tænke mere på den længere bane og ikke gå i panik, fordi livet går dig imod for en stund. Jeg beder altid til Gud inden en kamp, ikke fordi jeg er superreligiøs og går i kirke og sådan – nej, jeg vil bare gerne have, at der er nogen højere oppe, som giver mig good luck.

RENÉ KLOK SCOUTING- OG REKRUTTERINGSANSVARLIG, FC NORDSJÆLLAND, U13-TRÆNER FOR ANDREAS SKOV OLSEN

”Jeg tror godt, at Andreas som ungdomsspiller vidste, at han var god, men måske ikke, hvor god han kunne blive. Som 12-13-årig scorede han 76 mål på et år, men jeg var i tvivl om, hvor ambitiøs han var på det tidspunkt. Han kunne bare godt lide at spille fodbold og opfattede det mere som en leg end en potentiel profession. Jeg har oplevet mange pushy forældre, men sådan oplevede jeg ikke Andreas’ forældre; de lod ham have det sjovt med spillet. De havde ikke opstillet mål for, hvor Andreas skulle være om tre eller 12 måneder, som mange andre gør. Da Andreas blev alvorligt skadet som 14-årig og var ude i næsten to år, stod han foran en skillevej: Skulle han opgive drømmen, eller skulle han tage skeen i den anden hånd og give den alt for at komme tilbage igen? Han valgte den sidste løsning. Der er rigtig mange unge spillere, som falder fra, hvis de skal kæmpe sig tilbage fra skader, når de samtidig fristes af fester, kærester og mere fritid. Det viser Andreas’ kæmpe viljestyrke, at han kom tilbage. Herefter steg hans ambitioner, og jeg tror, at det gik op for ham, at han kunne blive virkelig god.”

Jakke, Balenciaga, 8.145 kr.
Hættetrøje, Manière De Voir, 261 kr.
Bukser, Manière De Voir, 348 kr.

JEG KOM HELDIGVIS tilbage til holdet efter min skadespause og blev som 18-årig rykket op i Superligatruppen. Selv om jeg stadig spillede kampe for U19-holdet og kun trænede med Superligaholdet, følte jeg mig helt sikker på at blive udtaget til landsholdet, der skulle deltage i Elite Round, som er en slags EM for U19-spillere. Jeg havde gået og glædet mig længe. Men mit navn blev aldrig råbt op til udtagelsen. I stedet kom Mikkel Damsgaard fra mit hold med. Det var fandeme løgn! Jeg blev utroligt skuffet.

I dag er jeg uendelig glad for, at landstræneren ikke udtog mig, fordi den oplevelse fik mig til at indse, at der virkelig skulle noget mere til. At jeg skulle præstere bedre. Jeg gjorde ikke 110 procent af, hvad jeg kunne gøre for at blive bedre og bedre. Jeg aftalte med både mine forældre og min agent, at nu skulle jeg give alt, hvad jeg kunne på banen, og leve topprofessionelt uden for banen, og så måtte vi se, hvor langt mit talent ville række.

Jeg havde sværest ved at ændre mine vaner uden for banen. At spise ordentligt og gå i seng til tiden. Men jeg kunne mærke, at når jeg spiste efter den kostplan, jeg lagde i samarbejde med mine forældre, og jeg fik sovet godt, så mødte jeg op til træning med langt mere energi, end jeg havde gjort tidligere. Det var ikke, fordi jeg tidligere havde spist pizza og slik hele tiden, men jeg havde aldrig tænkt over at få en varieret og sund kost, jeg spiste bare, hvad jeg havde lyst til. Jeg brugte en del tid på at studere, hvad der ville være godt for mig som fodboldspiller at spise, og fandt frem til, at jeg skulle spise masser af fisk, mange grøntsager og en hel del kulhydrater for at oplade batterierne hurtigt. En stor inspirationskilde var den tidligere FC Nordsjælland-spiller Marcus Ingvartsen, som altid levede topprofessionelt uden for banen og gik meget op i kost, søvn og ekstra træning.

Hele ændringen har hjulpet mig meget det seneste halvandet til to år. Jeg føler, at jeg har meget mere energi, når jeg står op. Og apropos at vågne, så har mine nye søvnrutiner også været en afgørende faktor. Før i tiden tænkte jeg slet ikke over søvnen, og jeg sov alt for lidt og gik ofte i seng langt ud på natten, når jeg var færdig med at spille PlayStation. Nu har jeg en regel om, at jeg som udgangspunkt skal have ni timers søvn hver nat, og jeg går stort set altid i seng klokken 23.

I den her omvæltningsperiode fokuserede jeg også meget på min mentale tilgang til at være professionel fodboldspiller: Ambitionen var at være 100 procent på til hver eneste træning. Tidligere havde jeg tendens til at gemme mig lidt i nogle øvelser og bare vente på, at det var overstået, hvis jeg syntes, at de var kedelige. Men i stedet var jeg nu fokuseret på at suge alt til mig. Du kan jo lære af det hele, og det er bare om at give den fuld gas i alle øvelser og brænde al din energi af til hver træning. Og den energi fik jeg af at spise og sove bedre.

”Det var især min far, som fik mig til at ændre min attitude. Han ringede til mig, efter at han havde set mig spille et par kampe, hvor jeg havde slået ud med armene, hvis jeg selv eller mine medspillere lavede en fejl. Han var bare helt kontant: ”Det gider jeg ikke se på igen.””
ANDREAS SKOV OLSEN

Jeg var også indstillet på at ændre min attitude på banen og vise, at jeg hele tiden var klar og frisk. Også når tingene ikke gik min vej, skulle det vendes til noget positivt, og mit humør skulle holdes oppe. Her var Emiliano Marcondes et forbillede, som altid var sindssygt fokuseret til træning. Jeg kunne se, at når han var så koncentreret til hver træning, så præsterede han også i kampene og lavede et hav af mål (han scorede 17 mål i 19 kampe for FC Nordsjælland i sæsonen 2017-18, red.). Han var helt vanvittig på det tidspunkt.

I efteråret 2018 spillede vi en kamp mod FC Midtjylland, hvor vi tabte 0-4, og efter kampen kiggede jeg mig selv i spejlet og tænkte: Hvad fanden var det her!? Det må aldrig ske igen. Jeg kunne slet ikke få mig selv i gang i den kamp, og alt, hvad jeg lavede, mislykkedes. Det er klart en af de værste kampe, jeg nogensinde har spillet. Og fejlen var, at jeg slet ikke var fokuseret. Jeg lavede de mest simple børnefejl som at ramme forbi en medspiller fra få meters afstand. Den kamp lå i en periode, hvor jeg ellers gjorde det rigtig godt, men det beviste bare igen, at ligegyldigt hvor meget du føler, at det kører for dig, kan du spille skidt, hvis du ikke er koncentreret. Når det sker, er det bare om at hive sig selv op og sige, at den næste kamp bliver 10 gange bedre.

”Når jeg i dag kigger tilbage på den skadesperiode, som varede i næsten to år, kan jeg se, at den har lært mig rigtig meget. Jeg ser det endda som et højdepunkt i min karriere. Jeg lærte meget om mig selv, og hvad min krop kan klare. Og måske allervigtigst, så lærte jeg, hvordan jeg kan håndtere modgang.”

Andreas Skov Olsen

Da jeg var yngre, kunne jeg godt slå op i banen, hvilket kommer af en mental svaghed. Det hjælper at sige “kom igen” til holdkammeraten, som har lavet en fejl. Eller klappe ham på skulderen. Det var især min far, som fik mig til at ændre min attitude. Han ringede til mig, efter at han havde set mig spille et par kampe, hvor jeg havde slået ud med armene, hvis jeg selv eller mine medspillere lavede en fejl. Han var bare helt kontant: ”Det gider jeg ikke se på igen.”

Jeg bruger stadig min far meget på det punkt. Hvis jeg ikke er kommet ind i en kamp eller har spillet dårligt, ringer jeg til ham, og så taler vi om, hvordan jeg skal komme videre. Vi bliver altid enige om, at jeg skal give den fuldt skrald til de næste træninger og vise træneren, at han tog den forkerte mand i spil. Jeg hader, når jeg ikke spiller, og jeg bliver altid megaskuffet. Men der er ikke så meget andet at gøre end at klø ekstra meget på. Du får ikke noget ud af at gå og ærgre dig i flere dage. Det bedste, jeg kan gøre, er at bombe kasser ind til den næste træning, så træneren indser sin fejl. Det er brændstof for mig at blive sat på bænken, jeg får lyst til at præstere endnu bedre. Lige da jeg kom til Bologna, spillede jeg ikke særlig meget, og da jeg var hjemme i efteråret for at spille med U21-landsholdet, var jeg bare så tændt på at brænde den fuldstændigt af og vise mig selv frem. Det var nogle fede kampe at spille, fordi jeg var så sulten efter at præstere.

Jeg forsøger at huske mig selv på, at mit sidste år i FC Nordsjælland var megagodt, men før det blev godt, havde jeg nogle udfordringer, og jeg skulle spille mig ind på holdet og blive en profil. I Bologna er jeg startet fra nul igen, og nu kommer der nogle nye udfordringer, som jeg skal igennem, før det her også bliver vildt godt. Jeg skal kæmpe for at spille mig på holdet og etablere mig som en vigtig spiller. Det er en megafed udfordring. Jeg er meget sulten efter at lykkes her, og det er også derfor, jeg er her, for ellers kunne jeg være blevet hjemme i Danmark og være sikker på spilletid hver weekend. Men jeg har truffet en beslutning om, at jeg vil prøve noget nyt. Og man skal ikke fortryde sine beslutninger, det er bare om at få det bedste ud af det, også selv om der vil komme nogle hårde og lange dage. Jeg lærer meget af de negative oplevelser.

MAGNUS KOFOD ANDERSEN FODBOLDSPILLER, FC NORDSJÆLLAND, U21-LANDSHOLDET

Andreas og jeg har spillet på hold sammen i FC Nordsjælland, siden vi var 11 år gamle. Vi bor altid på værelse sammen, når vi er afsted med U21-landsholdet. Det er rart at dele værelse med en, som man har mange gode minder med. Vi er meget enige om, hvordan tingene skal gøres. Vores rutiner op til kampe er helt fasttømrede: Vi står op, spiser morgenmad, går tilbage på værelset og får en lur, derefter snupper vi begge et bad, og så sætter vi musik på, mens vi taler om alt fra den kommende kamp til private anliggende. Andreas er en social fyr og altid garant for et godt grin. På U21-landsholdet er han lidt kendt for at tale, før han tænker, altså på den gode måde, han fyrer kække kommentarer af. Han er langt mere stille inde på banen, han er det vi i FC Nordsjælland kalder den stille ledertype. Det er igennem hans præsentationer og afgørende detaljer og mål, at han leder holdet. Der sker altid noget, når Andreas har bolden, og vi andre ved, at vi kan spille bolden til ham, hvis der skal ske noget rent offensivt. Han er ikke typen, der bare tonser rundt på hele banen, men han skal jo gemme kræfterne til de afgørende aktioner.

Andreas Skov Olsen er fotograferet på Caffè Vittorio Emanuele, Bologna.

TRÆNINGEN I BOLOGNA er meget mere defensivt orienteret, end jeg har været vant til i FC Nordsjælland, hvor vi næsten kun fokuserede på vores angrebsspil. I Bologna bruger vores træner, Siniša Mihajlovic, meget tid på taktisk træning, og jeg ser en masse videoer med modstanderholdenes spillere. Vi kigger på modstanderen, og så retter vi ind efter deres spil. I Nordsjælland kiggede vi stort set aldrig på modstanderen; det var altid: Hvad skal vi selv gøre for at vinde? Vi skal holde os til vores egen spillestil. Den omvæltning skal jeg lige vænne mig til. Jeg har været vant til mange skabelonøvelser og faste spillemønstre. Hernede er spillet mere frit, og du skal som spiller være mere kreativ og selv skabe angrebene. Jeg er lidt mere overladt til mig selv og kan komme i situationer, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Hjemme i Nordsjælland kunne jeg altid finde en løsning, fordi jeg vidste, hvor jeg havde mine medspillere. Her skal jeg i langt højere grad selv finde på den gode løsning.

Der er mange nærkampe i Serie A, og du skal bruge din krop rigtig meget, så derfor træner jeg på at udvikle min fysik og få nogle større muskler i overkroppen. Jeg har egentlig en stærk krop, jeg er ikke lille, men jeg har ikke lært at bruge min fysik ordentligt. Som angriber skal jeg kunne holde modstanderen væk fra bolden. Hvis det skal lykkes for mig at vinde flere mand til mand-situationer, skal jeg blive mere modig og turde gå 100 procent ind i dem. Jeg har altid været en spiller, som har holdt mig fra at gå ind i duellerne og trukket mig i tacklingerne for at undgå at slå mig og komme til skade. Jeg træner meget på at gå all in i duellerne og få modet til at gøre det i kampe ved at slås med drengene til træning. Det er faktisk superfedt, når man først er i gang med det. Jeg tror ikke, at man kan snakke sig til at blive mere modig, så det er bare med at komme ud over stepperne og prøve det af.

Modstanderne er klart bedre i Serie A end hjemme i Superligaen, så jeg skal som angriber være mere kreativ i mit spil, hvis jeg skal kunne sætte min direkte modstander af og komme til en afslutning. I Danmark scorede jeg mange mål ved at trække ind i banen med mit venstre ben, lave en simpel finte og så sparke på mål. Hernede er forsvarsspillerne bare bedre til at læse spillet og ens træk. Derfor arbejder jeg på at kunne være farlig på flere forskellige måder som for eksempel at kunne gå den anden vej om modstanderen og slå bedre indlæg. Når vi træner en mod en til træning, så prøver jeg ofte nye finter af, så mit spil bliver mere uforudsigeligt, og jeg bliver sværere at regne ud.

Andreas Skov Olsen går til italiensk to-tre gange om ugen og prøver generelt at opleve så meget af sin nye hjemby som muligt. Han kan godt lide de lokale slagtere og køber sine grøntsager og frugter i Ditta Bardelli, som ligger ved siden af pasta- og ostehandleren Ceccarelli. Det er også vigtigt for ham at få nye venskaber, så han ikke skal sidde hjemme i sin lejlighed hver aften. ”Jeg er den sociale type, jeg kan godt lide at være sammen med mennesker. Jeg ser en del til hollandske Jerdy Schouten og svenske Mattias Svanberg fra holdet. Det betyder meget for mig at kunne se nogen privat. Der er generelt mange unge mennesker i byen på grund af universitetet, og jeg synes, det er en rigtig charmerende by med mange gode spisesteder og fede butikker.”

Jakke, Balenciaga, 8.145 kr.
Hættetrøje, Manière De Voir, 261 kr.
Bukser, Manière De Voir, 348 kr.

Jeg ser mange videoklip med Riyad Mahrez fra Manchester City, som også er venstrebenet og spiller højre kant. Han laver nogle fede driblinger, især hans enormt hurtige step over-finter, eller husmandsfinten, som man også kalder den. De er effektive, fordi han gør det så hurtigt, og så er han god til at lave kropsfinter, så modstanderen ikke aner, hvor han går hen. Jeg har også kigget meget på Arjen Robben, som altid bevægede sig sindssygt uforudsigeligt. Han var en mere simpel spiller og ikke en særlig god trickspiller, men det var måden, han drev bolden frem ad banen på med sine simple, men vildt hurtige berøringer, som var enormt farligt. Han havde så meget fart på, at han var ustoppelig for forsvarsspillerne, og på en eller anden måde kom han jo altid forbi sin direkte oppasser, fordi han fik dem i ubalance. Det var fedt at se på. Jeg synes, at mit spil skal variere mellem at kunne lave finter og køre den mere simple og hurtige stil. Derfor er de to spillere nogle gode forbilleder for mig.

“Hjemme i Nordsjælland kunne jeg altid finde en løsning, fordi jeg vidste, hvor jeg havde mine medspillere. Her skal jeg i langt højere grad selv finde på den gode løsning.”

Andreas Skov Olsen

Jeg træner hele tiden på mit spark, det kan aldrig blive godt nok. Det er jo bare om at få lavet en masse afslutninger til træning, men hvis jeg virkelig skal rykke mig, bliver jeg nødt til at træne sparket efter træning. Så står jeg måske i 20 minutter og sparker på mål, og koncentrerer mig om det, jeg gerne vil forbedre. I et spark er der meget teknik i, hvordan du skal ramme bolden, og hvordan du vil have bolden til at bevæge sig i luften, om den skal knække eller skrue. Jeg forsøger at nærstudere, hvad små ændringer i, hvordan jeg går til bolden, hvor jeg rammer bolden med foden, hvilken positur min fod har, og hvordan min krop er, når jeg rammer bolden, kan gøre for sparket. Jeg fokuserer på at have et hurtigt aftræk i sparket, næsten et svirp med foden, når jeg slår til bolden. Det er farligt at kunne tage et træk og afslutte i samme bevægelse, da forsvarsspilleren ikke kan nå at blokere for dit spark, hvis du afslutter så hurtigt. Det har jeg fokuseret meget på i træningen på det seneste.

Andreas Skov Olsen bor sammen med sin danske kæreste i en lejet lejlighed i det centrale Bologna. Her går størstedelen af tiden med at restituere til næste dags træning. Favoritafslapningsformen er PlayStation i sofaen. En af grundene til, at den 20-årige angriber valgte at skifte til Bologna, var, at der er direkte fly fra Bologna til København – det skal være bekvemt, når han skal besøge sin familie eller spille for det danske U21-landshold, som han har spillet ni kampe og scoret otte mål for.

Sneakers, Nike, 799 kr.

Jeg træner især på to forskellige spark: Det, jeg kalder et curvespark, hvor jeg går ind i banen og skruer bolden uden om forsvaret og forsøger at ramme målet i det lange hjørne. Det er vigtigt at have i sit repertoire som kantspiller. Men jeg træner endnu mere på mit knækspark til frispark eller langskud. Det gælder om at få bolden til at gå lige op i luften og få den til at dykke helt vildt, inden den når målet. Hvis jeg rammer bolden med foden i en ret lige position uden for meget inderside, så kan bolden få denne bevægelse. Der er meget detaljearbejde i, hvordan fodens positur er. Den skal hele tiden lige drejes lidt til den ene eller anden side eller ramme bolden lidt længere nede eller højere oppe. Hvis jeg vil have bolden til at flyve højere, skal jeg læne overkroppen mere tilbage, når jeg rammer bolden, og omvendt, hvis bolden skal flyve længere nede ved jorden.

Også her finder jeg stor inspiration i at se videoer med andre spillere. Gareth Bale har været et stort forbillede – i hvert fald sådan, som han spillede for nogle år siden, for jeg synes ikke, at han sparker så meget længere. Han havde jo et helt vanvittigt flot knækspark. Det hele gik op i en højere enhed. Hans tilløb var meget roligt, og tempoet på de små skridt, han tog, blev øget perfekt, inden han nåede bolden. Han ramte bolden med foden lidt under bolden med indersiden lidt ud til siden, og så lænede han sin overkrop lidt tilbage i forhold til murens position. Cristiano Ronaldo er selvfølgelig også inspirerende. Han har det der fede spark, som dykker helt vildt. Ronaldo kan afslutte på flere måder end Bale; han kan sparke fra flere vinkler, og det behøver ikke at være et frispark, før han kan give bolden et knæk. Men jeg synes stadig, at Bale har haft det smukkeste knækspark af alle spillere.

Hættetrøje, Manière De Voir, 261 kr.
Bukser, Manière De Voir, 348 kr.
Sokker, Jordan, 149 kr.
Ur, Rolex Day-Date 40 everose gold, 273.897 kr.

FLEMMING PEDERSEN CHEFTRÆNER, FC NORDSJÆLLAND

”Andreas er et vellykket eksempel på, hvad vi vil opnå med vores talentarbejde. Han har en stor spilintelligens, og det er vigtigt for os, at vores spillere har forståelse for det hurtige spil og blik for deres medspillere. Det kommer altid før de tekniske egenskaber. Da Andreas i sommeren 2018 ændrede sin mentalitet og blev langt mere professionel både på og uden for banen, var det fascinerende at se, hvordan han lyttede og tog kritikken til sig og fik ændret sine vaner med det samme. Han er klart et forbillede for andre unge fodboldspillere. Når han allerede i en så ung alder er i stand til at reflektere over sine egne handlinger, ser jeg et stort udviklingspotentiale for hans mentale kvaliteter.”

Fra Dossier nr. 18, april-maj 2020.