Jakob Steen kunst

JAKOB STEEN

Kunstner, 34 år

Hvordan kommer du i gang med et nyt værk?

Det er en proces, jeg hele tiden er i gang med. Det ene værk overtager det andet ligesom rim, eller en snebold der ruller. Nye værker står på de gamles skuldre. En igangsættelse kan intensiveres ved en oplevelse, som gør indtryk på mig. Noget jeg ser, hører eller mærker, som gerne vil males. Jeg oplever, at det sker lidt af sig selv, og samtidig tror jeg, at jeg er god til at sætte mig selv i situationer, som jeg ved kan antænde noget.

Mit seneste ophold på Costa Rica var et aktivt valg om at komme i gang med nye værker. Her lod jeg mig forføre af alt, hvad der skete omkring mig, hvilket førte til nogle værker, som var virkelig spændende at lave. I marts 2020 var jeg ved familien-Asbæks kunstcenter, CCA Andratx, på Mallorca. Her brugte jeg et bånd med af lyde fra og omkring en masse vulkaner. Hele det lydtapet kørte nærmest på repeat i mit atelier og skabte nogle stemninger i samhørighed med Mallorcas bjergenergi. Det lydbånd var helt afgørende for alle mine vulkan-værker.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om rummet, du maler i?

Jeg har groft sagt to arbejdsrum. Det ene et mit rejsearbejdsrum. Når jeg rejser, kan alt, hvad jeg behøver, være i en taske. Jeg sætter det op, hvor jeg end jeg er. På Costa Rica boede jeg i en junglehytte, som jeg brugte som atelier.

Det andet arbejdsrum er hjemme i Præstø på Oremandsgaard Gods. Her arbejder jeg i en lade, som jeg i løbet af de sidste to år har konverteret til nogle dejlige rammer at arbejde i. Her ligner det nok mange andre kunstneres atelier med materialer og bøtter med maling stående over det hele. Min nabo, kunstneren Rune Bosse, og jeg satte ovenlys i laden sidste sommer, som viste sig at blive en kæmpe game changer for rummet. Jeg brugte de følgende mange måneder på blot at iagttage lyset. Det inspirerede mig vel til at begynde at arbejde mere rummeligt med mine værker. Der har været en del skulpturer på programmet siden.

I hvilken grad omsætter du impulser og tanker til det, du maler?

Det gør jeg i meget høj grad. Det er hele drivkraften bag værkerne. Det er altid en oplevelse, som skal omsættes og fortolkes gennem en pensel. Jeg er fascineret af, hvordan en kunstners impulser kan stå tilbage som et ekko på et lærred. Maleriet kan sige så meget om det rum, der har været til stede i tilblivelsen. Jeg elsker at danse og høre høj musik, når jeg arbejder. De impulser, der kommer derigennem, er i høj grad med til at forme det lyriske eller narrative, som jeg forsøger at skabe i værkerne. 

Har du nogle krav til, hvordan du selv indgår i din proces?

Det eneste krav jeg har til processen er, at det skal være ægte og gennemsyret af en vis mængde inspiration.

Hvad kan udfordre din proces?

Det var udfordrende at være i Danmark i løbet af denne vinter. Det var det nok for de fleste mennesker, givet den globale pandemi. Jeg har generelt en tendens til at miste tråden omkring december og januar. Costa Rica var en livsindsprøjtning i min praksis. Jeg vidste, det var noget, som kunne løsne min blokade. For mig er det svært, når solen ikke skinner. Vi har et nærtstående forhold – solen og jeg. Lige nu er jeg på Mallorca for at arbejde, men jeg savner min datter og kæreste. Og det er også temmelig udfordrende.