KASPER BJØRKE

En dag med

Kasper Bjørke slog igennem på den internationale musikscene i 2001 som den ene halvdel af den elektroniske duo Filur. De seneste 12 år har han udgivet fem solo-albummer, turneret verden rundt som dj og samtidig været manager for andre kunstnere – herunder den danske verdensstjerne Trentemøller. Den 43-årige komponist indleder ofte dagen med møder på sin stamrestaurant på Værnedamsvej, men når han skal inspireres til egne projekter, har han det bedst blandt nøje udvalgt design og kunst i sin lejlighed. Det giver ham arbejdsro og inspiration, inden han går i studiet.

HJEMME

Jeg kan godt lide at arbejde hjemme, og jeg kan sagtens have flere dage, hvor jeg primært er i hjemmestudiet og på mit kontor – kun afbrudt af at jeg lige henter min søn eller køber lidt ind. Derudover kommer jeg ikke ud. Når jeg er så meget hjemme, sætter jeg stor pris på at gå rundt mellem den kunst, som jeg har brugt lang tid på at udvælge. Værkerne taler til mig på alle mulige måder i løbet af en dag, og de giver mig en ro til at komme i arbejdsmode. Billedkunst er jo en anden kunstform end musik, hvor det handler om at se og ikke lytte, men i begge tilfælde arbejder kunstneren med at udtrykke følelser og stemninger, og min kunstsamling inspirerer mig til at arbejde med stemninger i min musik. Det er på samme måde, som når en film sætter gang i mine tanker og giver idéer til konkrete stemninger til et nummer.

Det eneste 9-17-job, jeg har haft, var, da jeg i starten af 20’erne var ansat som illustrator og art director på et reklamebureau, og kunsten forblev en stor del af mit liv, da jeg begyndte at leve af musikken. Da min kæreste og jeg flyttede i en større lejlighed på Frederiksberg for 10 år siden, begyndte jeg for alvor at samle på kunst. Jeg kan lide forskellige former for kunst. Det kan være alt fra abstrakt til minimalistisk, ekspressionistisk, fotokunst og skulpturer. Det vigtige for mig er, at min samling ikke er for ensrettet, ellers kan det blive kedeligt, den må gerne afspejle bølger og perioder i den tid, jeg har samlet.

I takt med at min kunstsamling er vokset, har jeg også lært flere kunstnere at kende personligt, og jeg er de senere år også begyndt at samarbejde med dem. Jeg har kunstværker på coveret af flere af mine albums, hvor jeg blandt andet har fået lov til at bruge værker fra den danske digitale kunstner Lotte Rose Kjær Skau, den ekspressionistiske kunstner John Copeland, som er amerikaner, og senest har jeg arbejdet med Landon Metz, som har skabt coveret specifikt til mit nye album, mens han lyttede til musikken i sit atelier i Brooklyn. Siden har jeg hjulpet Landon med at skabe installationsmusik til to af hans seneste udstillinger til Art Basel i Basel og i New York. På mange måder kan hans kunst sammenlignes med min musik, værkerne har en rytme i sig, da det er den samme figur, som går igen og igen med meget små variationer. Det er hans praksis at gå helt i dybden med den samme figur og så repetere den, hvilket taler rigtig godt sammen med mit nye ambient-projekt ’The Fifty Eleven Project’. Her går de samme figurer i musikken også igen og igen, som udvikler sig langsomt gennem kompositioner med små variationer. På den måde tilfører Landons cover mit album en dybere visuel dimension. Værket går ind og bliver en del af musikken, hvilket betyder rigtig meget for mig; at der er en symbiose mellem min musik og kunst. Det samme er sket i mit samarbejde med den canadiske filminstruktør Justin Tyler Close, som har skabt 11 kortfilm, hvor soundtracket er de 11 numre fra albummet. Udstillingen har netop været i København, hvor det blev præsenteret af kulturlaboratoriet Prxjects – og filmene skal udstilles næste år i blandt andet L.A., New York og Berlin.

LES TROIS COCHONS

Les Trois Cochons ligger lige rundt om hjørnet fra min lejlighed, og jeg kommer der ofte for at spise morgenmad eller frokost. Deres omelet og deres avokadotoast med pocheret æg er mine favoritter. Når jeg har været for længe derhjemme, er det godt for mig at komme ud og få input fra verden, så jeg ikke ender med at blive underlig. Gennem de senere år har jeg skruet ned for min egen musik og op for mit virke som manager for Trentemøller og de mere upcoming artister Vasco og Goss. Min samarbejdspartner, Andreas Lemche i managementbureauet Bjørke/Lemche, og jeg har ikke noget kontor, så vi holder mange møder med kunstnerne enten hos mig eller på Les Trois Cochons. Vi har ansvaret for at holde styr på deres karrierer i forhold til udgivelser, pladecovers, musikvideoer, udgivelsesplaner, budgetter, aftaler med pladeselskaber … Alt, du kan forestille dig, som har noget at gøre med en kunstners virke. Det eneste, vi ikke er inde over, er selve skabelsen af musikken, det klarer kunstneren selv.

Jeg er nok en af de få musikere, som synes, det er sjovt både at lave musik og administrere alt det praktiske. De fleste musikere vil helst være i studiet og lave musik. I dag fylder min manager-rolle meget mere end den tid, jeg har til min egen musik. For mig er musik blevet et frirum, jeg skaber i mindre travle perioder, og her arbejder jeg på et nyt album eller projekt. Jeg er ikke lige så produktiv som tidligere, og det er også derfor, jeg har et hjemmestudie, så jeg kan løbe lige ind og producere, når jeg er inspireret eller har tid mellem møder, familie og dj-job. Hvis jeg kun sad i studiet og lavede musik, ville jeg gå død i det og miste min inspiration og tørsten efter at lave musik. For mig er kreativitet ikke noget, som er der hele tiden, det er noget, som kommer en gang imellem. Sådan tror jeg egentlig også, at det er for andre musikere, men der er nok nogle, som er bedre til at være i den kreative sfære i længere tid, end jeg er.

Brødkurv, H&M Home, 79,95 kr.
Tallerken, Dominique Thomas hos Yonobi, pr. stk. 500 kr.
Glas, H&M Home, 39,95 kr.
Bestik, Georg Jensen, sæt med fire stk., 399 kr.
Skjorte, Folk hos Zalando, 1.095 kr.
Bukser, J. Crew hos Zalando, 549 kr.
Ur, IWC Portugieser Chronograph, 59.300 kr.
Fad, Arket, 190 kr.
Taske, Bottega Veneta hos Collage, 17.100 kr.
Pung, Paul Smith, 1.650 kr.

Samtidig er det meget givende for mig at hjælpe andre med at opnå deres drømme og føre deres ambitioner ud i livet. Da jeg arbejdede med pladeselskabet Fake Diamond, var min opgave at opdage nye artister, og her fandt jeg blandt andre Oh Land og hjalp hende med den første pladekontrakt og fik startet hendes karriere. Og det har været virkelig dejligt at se hende klare det så godt. Min drivkraft som manager er at få kunstnerne så langt som muligt, hvor min egen musik er blevet mere og mere på mine egne præmisser og for mig selv. Jeg har ikke de samme voldsomme ambitioner længere, selvfølgelig vil jeg gerne have, at min musik kommer ud i verden, men jeg har lavet rigtig mange plader og turneret i hele verden med både Filur, min egen musik og som dj i de seneste snart 20 år. Jeg har fået opfyldt mine drømme på de områder, så nu vil jeg gerne hjælpe andre med at opnå det samme.

Måske er det, fordi jeg ikke har den samme tid, som de fleste andre musikere, at jeg er ret hurtig til at beslutte, om jeg vil gå videre med et projekt eller ej. Jeg dropper ret hurtigt idéen, hvis jeg ikke synes, den helt er der. Hvis jeg derimod først har besluttet, at jeg vil gå videre med idéen, så følger jeg den altid til dørs og bruger al den tid og energi, det kræver at få den gjort færdig.

PRXJECTS-STUDIET

Min gode ven Claus Norreen har et fantastisk studie fyldt med synthesizere, hvor jeg rigtig gerne ville indspille dele af det nye album sammen med ham. Da vi havde indspillet de her atmosfæriske liveoptagelser, tog jeg det hele med hjem i studiet og mixede det. Herefter har jeg indspillet med Jakob Littauer på klaver og den italienske strygerkomponist Davide Rossi på violin og cello. Det har været en form for lagkage-indspilningsproces, hvor et instrument indspilles ad gangen. Normalt komponerer og producerer jeg alt selv i computeren, men denne gang var det en ren analog indspilning, hvilket var nyt for mig og en spændende udfordring. Når man laver ambient musik, hvor der ikke er nogen vokal, opstår musikken ud af stemninger. Og det er blevet til et album med 11 numre, der repræsenterer 11 forskellige følelser.

Jeg har haft idéen til det her projekt i flere år, da jeg gerne ville beskrive mit kræftsygdomsforløb med instrumental ambient musik. Albummet fortæller hele forløbet, fra før jeg var syg, til jeg fik kræftdiagnosen, de fem års kontrolforløb på Rigshospitalet – og tiden efter. Jeg blev heldigvis helbredt efter min operation, så jeg slap for kemoterapi. Men jeg gik til mange kontrolundersøgelser med CT-scanninger og blodprøver, og i det forløb udviklede jeg angst og blev bange for, at kræften skulle vende tilbage et andet sted i min krop. Det synes jeg var interessant at prøve at beskrive med ambient musik. De forskellige processer i forløbet er grundlaget for de forskellige stemninger og følelser, hvert nummer beskriver. Albummet starter rimelig dystert og bliver meget lysere i slutningen. Musikken refererer også til en erkendelse af, hvad jeg var igennem, og at jeg fik et andet virkelighedsperspektiv og værdisæt som menneske. Jeg har et nummer, der beskriver følelsen af at ligge i en CT-scanner, og et andet beskriver selve kræfttumoren, som selvfølgelig er relativt dystert. Et tredje nummer hedder 5011, som var nummeret på afdelingen og det venteværelse, jeg sad i, når jeg ventede på svar fra mine scanninger og blodprøver. Jeg blev far i samme periode, hvilket satte gang i en masse positive følelser. Der kom endnu mere på spil, mere at miste, men det var også enormt livsbekræftende og fantastisk at blive far. Sådan kommer albummet hele følelsesregisteret igennem. Jeg har selv brugt musikken til at falde i søvn, og på den måde er albummet det komplet modsatte af den musik, jeg har lavet førhen, som primært skulle få folk til at danse.