ANDERS LUND

Landstræner, landevejscykling, 34 år

Allerede da ruten til VM 2019 blev præsenteret, fik Anders Lund en god mavefornemmelse. To år forinden i Bergen havde det danske hold i hans øjne kørt et fantastisk VM og været med til at dominere en meget hård finale, og selv om ruten sidste år i Innsbruck desværre ikke lå så godt til hans ryttere, havde der alligevel været lovende tegn. Efter at han selv havde været i Yorkshire for at gennemkøre årets VM-rute, var han ikke længere i tvivl om, at det kunne blive særdeles spændende. ”Tilbage i 2017 havde jeg tænkt, at hvis vi fortsatte ad samme spor, ville den helt store chance opstå på et tidspunkt. Da jeg så ruten for i år, vidste jeg med det samme, at her lå en mulighed for at skabe et stort dansk resultat.”

Anders Lund troede egentlig, at han var færdig med cykelløb, da han pensionerede sig fra sadlen i 2013. Som ungdomsrytter havde han været meget talentfuld og vundet en del løb, men som senior blev han hjælperytter på hold som CSC, Leopard-Trek og Saxo Bank-Tinkoff Bank uden personligt at opnå den helt store succes. Sideløbende med karrieren havde han været fascineret af det liv, som hans venner i Danmark levede på universitetet, der virkede som et ”fantastisk sus af druk, damer og academia”. Samtidig var han lidt misundelig på folk, der havde det forkromede overblik inden for områder som litteratur, politik og historie. Så da han var færdig med at cykle, tænkte han, at han ville prøve at overføre den dedikerede målrettethed fra cykelsporten og bruge det til at hamre igennem bøgerne på historiestudiet i stedet. Derfor var han heller ikke interesseret, da Lars Bonde fra Danmarks Cykle Union i første omgang ringede. I hvert fald ikke nok til at afblæse den akademiske drøm. Men i tiden efter havde han det alligevel mærkeligt med sin beslutning. Lund kunne mærke, at der var noget, der hev i ham, så da han igen blev kontaktet om at blive landstræner, kunne han ikke dy sig for at sige ja til et møde. Så vidste han godt selv, hvad klokken var slået. I 2016 tiltrådte han derfor sin nye stilling.

Det er Anders Lunds primære ansvar løbende at vejlede de danske U23-ryttere og stå i spidsen for deres løb, og samtidig er han ansvarlig for at udtage seniorlandsholdet, skitsere planerne og lægge taktik for OL, EM og VM. I stedet for at forsøge at mikrostyre rytterne under løbene ser han det som sin vigtigste mission at skabe en overordnet strategi og sikre sig, at alle rytterne stræber efter et fælles mål. ”Der er en tendens til, at der sniger sig noget selvovervurderende ind hos sportsdirektører, når det kommer til deres egen rolle. Nogle mener, at de kan se, hvordan løbet udvikler sig, og kan sige præcis, hvad rytterne skal gøre, og hvornår de skal gøre det. Jeg indtager et lidt andet synspunkt. Der skal træffes så mange valg undervejs i cykelløb, og nogle gange kan det forkerte være rigtigt på det rigtige tidspunkt. Den utaktiske handling i et cykelløb kan vise sig at være det geniale. Der skal være en skitse for en plan, som alle er med på, men derefter handler det om at stole på rytternes egen intuition, for jeg tror på, at de taktiske genistreger opstår i sekundet hos rytterne.”

”Da vi blev inviteret på rådhuspandekager efter sejren, skrev jeg til rytterne i vores fælles Whats-App-gruppe. Jeg tænkte, at der måske ville være et par stykker ud over Mads, der kunne få det til at passe ind. Men alle var interesserede, og der blev booket flybilletter fra alverdens steder. Folk ville virkelig gerne være der. Det siger noget om den stolthed, det har givet at være med. De følte, de havde en berettigelse som hold. Sådan er det langtfra altid i cykelsporten,” fortæller Anders Lund om Mads Pedersens VM-guld i september.

Kasket, Gruppo Sportivo Velopresse, 1.700 kr.
Cykeltrøje, Gruppo Sportivo Velopresse, 5.900 kr.
Briller, Oakley, 2.070 kr.

Da Anders Lund havde besluttet sig for, hvilke otte ryttere han skulle have med til VM, tog han tidligt en indledende snak med dem hver især for at præsentere sine planer for rollefordelingen. Michael Mørkøv skulle være vejkaptajn og hans forlængede arm på ruten, Magnus Cort og Kasper Asgreen skulle skrue bissen på og mørne feltet sidst på ruten, og Christopher Juul-Jensen og Casper Pedersen skulle være dem, der sad i front og gjorde løbet hårdt fra start. Han vidste fra sig selv, at man som hjælperytter bare gerne vil gå ned på den flottest tænkelige måde, så dem var han ikke så bekymret for. Det vigtigste for ham var at lægge energi i samspillet mellem Jakob Fuglsang, Michael Valgren og Mads Pedersen, der alle havde en lille mulighed for at vinde løbet. Men hvis ikke de vidste, hvor de havde hinanden, ville det blive umuligt. Derfor gjorde landstræneren meget ud af at holde samtaler med dem hver især, hvor han tog imod deres input og samtidig præsenterede en samlet fortælling for dem, der handlede om det løb, han ville have det danske landshold til at køre med dem alle tre i en afgørende rolle. Det blev aftalt, at Fuglsang og Valgren skulle vente med at køre finalen, mens Mads Pedersen skulle angribe tidligt. ”Vi kunne ikke have, at alle tre kørte ’finaleløbet’, der normalt er adgangsgivende for sejren. Vi skulle have nogen, der kunne køre tidligt, og der var Mads P. i mine øjne den helt rigtige, og det kunne han heldigvis også selv se. Det er næsten min vigtigste opgave som landstræner at få skitseret en plan, formidlet og formuleret den og sikre, at alle er med om bord, så når vi tager derover, er det ikke længere til debat. Så er scenarierne tænkt igennem, alle ved, hvor de har hinanden, og det er indiskutabelt, at vi gør det på den måde.”

Flere af de danske ryttere havde egentlig haft et dårligt forår, blandt andet Michael Val-gren og Mads Pedersen. Men op til VM fik Anders Lund en klar fornemmelse af, at de var ved at være tilbage i topform. Valgren viste i de canadiske løb, at han kunne sidde i finalerne med de store VM-favoritter, og ugen før VM vandt Mads Pedersen et løb, hvor han hakkede sig fri af feltet i øsende regnvejr og kørte alene hjem med 40 sekunder. ”Den store krise på det forkerte tidspunkt kan ødelægge en karriere, men de små nedture som dem, Mads P. og Valgren havde i foråret, kan være guld værd. De tvinger dig til at arbejde benhårdt for at finde tilbage til formen, og det gør dig til en mere solid rytter. Noget af det vigtigste for at køre stærkt er jo også vreden, raseriet og motivationen til at brage igennem både til træning. Da Mads P. kom til VM, var det med en hardcore ambition om at smadre alle de andre.”

Anders Lund havde lagt en overordnet strategi for løbet, hvor han ville have sine ryttere til tidligt at gå ud og tage teten, lægge pres på de andre og køre som en stor nation. Hvor nogle mener, det er bedre at lægge sig tilbage og spare folk, mente han, at man på en dag, der er så hård, vil bløde ryttere uanset hvad, så det var bedre at give holdet et mentalt boost ved selv at være årsagen til, at det gjorde ondt. På dagen for løbet, søndag den 29. september, styrtede det ned med regn. Blot et par timer før start sad Anders Lund i bilen med elitechefen i DCU, Morten Bennekou, da de fik en mail fra UCI – den internationale cykelunion – om, at ruten var lavet om. Ordet spredte sig hurtigt, og på ingen tid stod rytterne ved bilen: ”Anders, hvad fanden gør vi, de har lavet lortet om!” Hurtigt måtte der sammenstrikkes en ny taktik. ”Jeg var urolig hele dagen, meget mere, end jeg plejer at være, og jeg tror, det var en blanding af, at der var lagt op til et uroligt cykelløb med virkelig dårligt vejr, og så selvfølgelig at vi havde lagt en taktik med rigtig store ambitioner. Jeg havde svært ved at være i mig selv, men der var også meget på spil. Da ruten så pludselig blev ændret, var alle ærgerlige, men det ændrede sig hurtigt, så det blev en stemning af at ændring eller ej: Nu skulle vi ud og smadre dem!”

Det var planen, at de danske ryttere skulle lægge sig forrest mod slutningen af første omgang, hvorefter Mads Pedersen skulle angribe. Hvis udbruddet på et tidspunkt blev hentet, skulle Jakob Fuglsang og Michael Valgren være klar til at køre den store finale. I sportsdirektørbilen var tv-signalet så dårligt, at det var svært for Anders Lund og de andre rigtigt at følge med. Men da han hørte i radioen, at de førte, hvor de havde aftalt, vidste han, at det kunne blive godt. Næste øjeblik fik han beskeden om, at Mads Pedersen havde angrebet helt efter bogen. Længe havde Mads Pedersen selskab i den forreste gruppe af blandt andre forhåndsfavoritten Mathieu van der Poel. Men højst overraskende blev den hollandske rytter sat. Anders Lund hørte det via løbsradioen, der nærmest virkede til at være i chok. Da målstregen i Yorkshire omsider kom til syne, var det med italienske Matteo Trentin og schweiziske Stefan Kung ved sin side. Trentin, der var en af forhåndsfavoritterne, gjorde første udspil. ”Da Mads P. så fløj forbi Trentin, var det fuldstændig ubegribeligt og surrealistisk. Det var verdensmesterskabet, og Mads Pedersen havde vundet, Danmark havde vundet. For mig har det været vigtigt efterfølgende at få det placeret på den rette hylde, for det er fandme stort at vinde et verdensmesterskab. Det bliver sådan noget, man en dag vil fortælle sine børnebørn om.”

Selv om Anders Lund som landstræner skitserede taktikken og sad i bilen på ruten, er det vigtigt for ham at nedtone sin egen rolle i sejren. For det var rytternes fortjeneste. Men han er stolt af, at alle på holdet accepterede planen og efterfølgende var stolte af at have været på holdet. Det er langtfra givet i cykelsporten, hvor der let kan være nogen, der er skuffede over, at det ikke blev dem selv. ”Når man ser billederne af Valgren, da han kommer i mål som nummer seks og opdager, at Mads P. har vundet, er det ikke en forstilt glæde. Han tager begge hænder op til munden i spontan overraskelse og begejstring over, at hans holdkammerat har vundet, og at han selv har været med på holdet. Det var en holdsejr, hvor alle bagefter følte, de havde en aktie, og det er jeg allermest stolt af.”

Anders Lund er optimistisk i forhold til sine rytteres chancer i de kommende års løb. De bliver kaldt den gyldne årgang i dansk cykelsport, og det er ikke uden grund. Men det er vigtigt, at de insisterer på fortsat at arbejde hårdt og ikke lader sig rive for meget med. Lige efter VM-sejren sagde han til Mads Pedersen: ”’Mads, de næste to uger vil du få at vide, at du er genial og et unikum og et af de største talenter, vi nogensinde har set. Din opgave bliver at lade være med at tro på det og i stedet huske tilbage på, hvordan du havde det for halvanden måned siden, og vide, at tingene ikke kommer af sig selv, men kun når man arbejder virkelig benhårdt for det.’ Så kiggede Mads P. bare på mig nærmest opgivende og sagde: ’Anders, for faen! Jeg er allerede begyndt at tænke på det næste løb!’”

Fra Dossier nr. december-januar 2019/2020.