KAAVE POUR

En dag med

29-årige Kaave Pour er medstifter af SPACE10, der siden begyndelsen i 2015 har fungeret som IKEA’s innovationslaboratorium. Fra kontoret i Kødbyen i København forsker de i ny teknologi og skaber designløsninger, der kan give verdens befolkning et bedre liv. Det har givet dem en plads på Fast Companys liste over verdens mest innovative virksomheder anno 2019. For den halvt danske og halvt iranske managing director begynder projekterne ofte på vej til lufthavnen, da alle SPACE10’s projekter foregår uden for Danmark.

PÅ CYKLEN
Hvis jeg skulle bo i en anden by end København, ville jeg vælge efter, hvor der er nemt at cykle. Cyklen giver mig en enorm frihed. Jeg kan altid komme rundt, og jeg cykler til alt, også til metroen med min kuffert, når jeg skal til og fra lufthavnen. Og i alt slags vejr. En by bliver ikke kun skabt af arkitekturen, det er typisk livet mellem bygningerne, som skaber en kultur. Her spiller måden, vi transporterer os rundt på, en stor rolle.

Indkøb, skrald, der skal afleveres, børn, der skal hentes. Festen, man skal hjem fra. Alt er afhængigt af transport. Formålet med SPACE10 er, hvordan vi i samarbejde med IKEA, som vi er fondet af, kan finde løsninger, der kan give folk et bedre og mere bæredygtigt hverdagsliv. Det er en ekstrem bred paraply, derfor kigger vi ned i de områder, der kan få størst indvirkning på menneskers liv. Vi kalder os selv et research- og designlaboratorium, som skal gøre det ukendte mere kendt. Verden er ekstremt kompleks, og der er mange store ændringer på vej, som vil gøre verden endnu mere kompleks. Jeg er af den overbevisning, at hvis vi skal kunne gøre vores planet til et bedre sted, skal vi inddrage befolkningen i vores løsningsprocesser. I stedet for at der sidder en flok gamle, hvide mænd med røven fuld af penge og beslutter det, som vil være godt for dem. Jeg tror på, at hvis vi virkelig vil ændre noget, bliver vi nødt til at lave nogle demokratiske løsninger og sørge for, at folk forstår pointen med det hele.

Det er ret tydeligt lige nu, at transport, som det er i dag, ikke kommer til at være sådan om 10 år. Vi har for nylig lavet et stort projekt, vi kalder ’Spaces on Wheels’. Idéen er at kortlægge, hvad der sker inden for transport, og derefter designe nogle konkrete løsningsforslag. Vi har involveret en masse eksperter fra forskellige bilfirmaer, techvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og designstudier i researcharbejdet, og vi lavede designløsningerne sammen med Foam Studio i Berlin og danske Norgram.

Det er umuligt at sige, hvordan transport præcist vil se ud i fremtiden, men der er nogle klare tendenser, som vi har lænet os op ad. Jeg tror, at transportnettet bliver noget, som fungerer, ligesom internettet gør i dag. Det bliver en platform, som har en masse forskellige parter, der udvikler koncepter til det. Om det er madlevering, rejser eller en service, der skal få folk eller varen fra a til b… Det bliver højst sandsynligt en infrastruktur, man kommer til at tage for givet. Da den første bil kom, kaldte man den en hestevogn uden hest, fordi det var så langt, fantasien rakte. Man fandt dog hurtigt ud af, at biler var langt mere end en vogn, og at bilen efterfølgende ændrede byernes infrastruktur. Nu gør vi så det samme og kalder det en selvkørende bil. Men hvad sker der, hvis du pludselig har en bil, som ikke bare er en bil, men er et rum på hjul, der kan køre selv? Man kan snildt forestille sig, at bilerne kommer i mange nye størrelser og former. Og bliver det så hoteller, caféer, hospitaler eller din stue på hjul? Det er disse idéer, vi har visualiseret sammen med Foam Studio og Norgram. Jeg har rejst rundt og besøgt flere interessante startups. I USA er der folk, som laver hoteller i busser, og Uber er i gang med at udvikle ambulancekørsel. Ambulancer, som kører selv og kan kommunikere til de andre biler, at de skal fjerne sig. I Shanghai har en startup lavet en prototype på en miniudgave af et supermarked på hjul, der er designet til selv at kunne køre forbi et større indkøbscenter for genpåfyldning og levere fødevarer til kunder. Det er bare små hints til, hvad der kommer til at være en del af fremtidens mobilitetsnet. Tænk på, hvilke muligheder internettet gav for innovation. Jeg tror kun, at man kan diskutere, hvornår de selvkørende biler kommer. Jeg er også 100 procent sikker på, at mennesker ikke kommer til at eje deres egen bil i fremtiden. Det giver ingen mening for miljøet eller økonomien. Alle undersøgelser viser, at folks biler står stille 96 procent af tiden. Det er desuden dyrt at eje en, og når du endelig bruger den, holder du i kø eller skal bruge en masse tid på at finde en parkeringsplads, fordi byerne bliver mere og mere trafikerede. Det skriger på disruption. Man skal huske, at de selvkørende heller ikke er perfekte, og folk vil stadig dø i bilulykker, men de skal bare være bedre end mennesker, før det giver mening. I dag dør omkring 1,2 millioner mennesker årligt i biluheld, hvis det tal bare kan halveres, er vi nået langt. Vi har også fundet ud af, at selvkørende biler ikke er den eneste fremtid inden for transport. Jeg tror meget på, at man i fremtiden vil designe byer, så folk kan gå og cykle rundt. Det vil være det mest miljøvenlige. I København vil cykler og offentlig transport højst sandsynligt være de primære transportmidler i fremtiden, fordi byen fungerer så godt som cykelby. Men det er langtfra de fleste byer, som vil kunne tilpasse sig cykler. L.A., storbyerne i Asien og Mellemøsten er eksempler på byer, som er designet med vejene først, og her vil de selvkørende biler spille en stor rolle. Der er jo også luftrummet til transport. Visse selvflyvende biler vil højst sandsynligt overhale nogle selvkørende biler i popularitet, fordi infrastrukturen i luften er en smule nemmere at navigere i end på jorden. Allerede nu er der eksempler i Korea, Japan og USA på kommerciel droneflyvning, hvor folk får leveret pakker, hvis de bor ude på landet. Uber er i gang med at designe skyports på toppen af bygninger rundt i forskellige byer, som bliver deres form for lufthavne til selvflyvende taxier. Lige nu bor rigtig mange mennesker i byerne, men hvad sker der, hvis du kan flyve til dit hus uden for byen på en ottendedel af tiden, som det tager at køre. Hvor bor man så i fremtiden? Hvad sker der med ejendomspriserne? Så ser vi pludselig en by, som vil blive ændret på samme måde, som da bilen kom til. Når det hele begynder at blive forbundet, bliver det rigtig interessant.

SPACE10-KONTORET
Jeg er drevet af energier, som opstår, når en masse dygtige mennesker med stærke værdier og ekspertiser arbejder sammen. Det inspirerer mig at kunne samle de her folk om en fælles mission om at gøre det, vi er gode til, så det gavner en masse andre mennesker rundtom i verden. Jeg ser mig selv som meget heldig. At være født i Danmark og bo i København. Jeg har et fuldtidsjob hvor jeg kan gøre, hvad jeg virkelig brænder for. Hvis du er god til noget, er du forpligtet til først og fremmest at gøre det, men også sørge for, at det ikke kun er dig selv, som får gavn af dit talent. Da vi startede SPACE10, var vi en gruppe på fire mennesker, der var ekstremt idealistiske og havde vores egne idéer om, hvor verden var på vej hen. Her fire år senere er vi meget mere ydmyge over, hvad vi kan og ikke kan, derfor er vi begyndt at hyre eksperter og folk med forskellige kulturelle baggrunde, som kan hjælpe os med at få mere perspektiv på, hvor verden rent faktisk er på vej hen. Hvis du bygger noget, som skal vare for evigt, vil du fejle big time. Alt ændrer sig hurtigt i dag, og vi er nødt til at anerkende, at vi bygger noget, med henblik på at det skal blive ved med at ændre sig.

Kaave Pour er uddannet fra Danmarks Medie & Journalisthøjskole i medier og ledelse med fokus på digitale medier og design management. I øjeblikket arbejder han på at kunne lancere SPACE10’s igangværende projekt om solenergi, hvor han styrer researcharbejdet og designløsningerne. Alle SPACE10’s færdige projekter kan læses på Space10.io.

Cardigan, Comme des Garçons Play, 2.275 kr. T-shirt, Won Hundred, 400 kr.
Bukser, Mads Nørgaard, 900 kr.
Sko, Axel Arigato, 1.230 kr.
Briller, Moscot, 3.499 kr.
Ur, Ole Mathiesen Royal Marine, 8.985 kr.

Nu har vi levet i en teknologi-hype-bølge i de seneste 10-20 år, hvor folk har været helt oppe at køre, hver gang vi blev præsenteret for ny teknologi. Bare tænk på, hvordan Apple kan få folk til at sove i lange køer for en ny iPhone. Alle har efterhånden forstået, at man kan bruge teknologi og digitale medier til en masse vigtigt. Jeg tror, at den næste store trend er, at der kommer en tiltrængt portion skepsis ind i teknologi-snakken. Så vi ikke kun snakker om, hvad teknologi er, og hvor vi kan komme hen med teknologi, men også diskuterer, hvem vi bliver som mennesker, når vi bruger teknologien. Skandaler med Facebook-hackere og ulovlig brug af privatdata er gode eksempler på, hvor hurtigt det kan gå galt. Nogle taler sågar om, at sociale medier er det nye tobak. Tobaksindustrien var også fantastisk i mange år, og pludselig fandt man ud af, at det ikke var sundt at ryge. Og så begyndte man at lave restriktioner og antikampagner. Jeg tror, at vi vil se noget lignende i forbindelse med teknologi, og folk begynder at forstå, hvor stor indflydelse det kan have på vores liv, og hvis der ikke kommer regler for det, kan det blive helt crazy. Jeg har lige været til møde hos både Google og Apple, og deres nye, store fokus er, hvordan de kan bruge teknologi, så det rent faktisk gør verden bedre. Det er en anti-Sillicon Valley-bølge, der ikke handler om, hvordan vi kan proppe ny teknologi ned over alle tænkbare områder, men i stedet se, hvordan vi kan designe noget, som rent faktisk giver mening for os mennesker at bruge. I sundhedssektoren vil teknologi uden tvivl forbedre en masse processer. En ting er de selvkørende ambulancer, men patienter vil i fremtiden kunne tale med en chatbot gennem en app på vej til hospitalet, så lægerne kan forstå patienten, før de ankommer. Finde en forståelse for patientens historie, den medicinske risiko, og hvordan lægerne kan håndtere det. Selve behandlingsmetoderne bliver også optimeret.

HOTEL SANDERS
Kunstig intelligens gennemsyrer alt, hvad SPACE10 laver i dag. Det er en abstrakt teknologi, der er svær at forklare. Ligesom du heller ikke kan forklare internettet uden at fortælle om, hvad de forskellige websites og sociale medier kan. Kunstig intelligens er en ny måde, hvorpå man kan bruge teknologi på en smartere og mere automatiseret måde, og derfor indgår det i en eller anden form i alle vores projekter. Det er ikke en teknologi, man kan putte i en boks, og den er ekstremt svær at mestre. Men hvis du først har forstået, hvad mulighederne er, kan det blive rigtig interessant. Vi har udviklet en app sammen med IKEA og Apple, ’IKEA Place’, hvor idéen er at hjælpe folk med at blive bedre til at indrette deres hjem. I appen kan du se møbler i dit hjem, ligesom man kan se Pókemons i Pókemon GO. Vi bruger både augmented reality (suppleret virkelighed, red.), som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, typisk ved brug af grafik og lyd, og kunstig intelligens til at hjælpe folk med at forstå, hvordan deres hjem ser ud live, når forskellige møbler bliver testet i rummene. Mange har svært ved at forestille sig, hvordan et møbel vil se ud i hjemmet, og derfor kan appen minimere fejlkøb og sørge for, at vi ikke køber en masse ting, vi ikke har plads til eller slet ikke skal bruge

Skjorte, Whyred, 1.000 kr.
Bukser, Mads Nørgaard, 900 kr.
Sko, Axel Arigato, 1.230 kr.
Briller, Moscot, 3.499 kr.
Taske, Mismo x Goods, 2.500 kr.
Pung, Carhartt, 500 kr.

Jeg har det privilegie at rejse meget med mit arbejde. De første år i SPACE10’s levetid rejste jeg 80-90 dage om året. Jeg besøgte byer, jeg aldrig havde været i før. Singapore, Shanghai og Tokyo. Når jeg rejser, lærer jeg den fremmede kultur at kende gennem deres madscene. Op til rejserne forbereder jeg mig grundigt ved at få anbefalinger fra mit netværk eller læse guides. Jeg designer min rejse rundt om, hvor jeg skal spise, og så kommer de resterende oplevelser rundt om måltiderne. Jeg beder ofte restauranten om at sammensætte en menu til mig, da det er sjovt at spise retter, som jeg aldrig ville spise herhjemme. Jeg lever helt klart for at spise. Jeg laver meget mad derhjemme, men jeg elsker også at gå ud og spise i København. Hotel Sanders er et stamsted til småretter eller en cocktail efter arbejde. Italienske Mangia på Vesterbro og Admiralgade 26 i Indre By er også steder, jeg bliver ved at vende tilbage til. Mad er ikke kun vigtigt for mig privat, det er også et at de største fokusområder hos SPACE10. Alle verdens indbyggere har brug for mad til at overleve, men det binder også kulturer sammen. Binder byer sammen. Skaber venskaber og forhold. Vi har netop færdiggjort en kogebog, ’Future Food Today’, som samler alle vores eksperimenterende retter, vi har arbejdet på i vores testkøkken over de seneste år. Idéen er at vise, at den fremtid, som alle tror er en fjern fremtid, allerede kan prøves i dag. Vi har lavet The Dogless Hotdog, hvor pølsen er skiftet ud med grøntsager, og vi har tilsat alger til brødet, så man får proteinindholdet i brødet i stedet for kødet. Så er der burgeren, hvor bøffen er lavet af insekter. Hvis vi ikke fortæller folk, hvad den er lavet af, synes de bare, at den smager som en normal burger, men så snart vi fortæller, at det er insekter, freaker de ud. Kød er bare ikke verdens bedste ingrediens, hvis man ser på planeten og menneskers helbred. Vi spiser for meget af det. Jeg tror ikke, at man kan ændre kødforbruget fra den ene dag til den anden, og heller ikke, at man behøver at være ekstrem og bare stoppe. Men kogebogen har fokus på, hvordan vi kan få folk til at være opmærksomme på, at kød ikke behøver at fylde 70 procent af middagstallerkenen, som det er i dag. Det er vigtigt at pointere, at man kan lave den mest sci-fi-optimerede og bæredygtige måde at lave mad på, men hvis det smager af lort, er der ingen, som spiser det. Det er en vigtig balance for os.

Et af vores største madprojekter kalder vi ’Lokal’, da vi undersøger, hvordan man kan dyrke råvarer lokalt i stedet for at importere dem fra steder langt væk. I dag kan du købe et æble i supermarkedet, som snildt kan have ligget vakuumpakket i 11 måneder. Det er ikke andet end en rund bold med sukker i, fordi alle dens næringsstoffer er forsvundet. Vi byggede en salatbar i London, hvor folk kunne komme ind fra gaden og købe en salat, som var dyrket inde i salatbaren. Vi brugte det, man kalder hydroponic farming, som betyder, at du dyrker mad i vand i stedet for jord og uden sollys, men med kontrolleret LED-lys. Det gør, at du kan justere, hvad planten får af næring og lys på en meget mere effektiv måde, så den gror hurtigere. Og den gror, uden at du tilsætter pesticider, og at andre ting i naturen angriber eller spiser den. Det var et pilotprojekt, og salatbaren havde åben i en måneds tid. Når vi har en idé og noget research, der bakker den op, så tror jeg meget på, at vi skal ud og teste det. Ellers ved vi intet om, hvorvidt det, vi selv synes er gode idéer, overhovedet fungerer i virkeligheden. Kunderne syntes, at salaten smagte bedre, end de havde forventet. Men vi lærte også, at der er en frygt for produktet, når teknologien er tydelig i produktionen. Nogle gange er det ikke teknologien, man venter på, men folks omstillingsparathed. Konceptet er nu stille og roligt ved at blive implementeret i IKEA’s restauranter og kontorer verden over, så systemet kan supplere det
nuværende råvareforbrug, så alt ikke skal importeres eksternt. IKEA sælger mange køkkener og har en stor madproduktion, hvor de serverer over en milliard kødboller om året. De har et klart ansvar i klimaudfordringerne, men de har også anerkendt, at de gerne vil være en del af løsningen. Det er vores opgave at få dem til at forstå, hvordan vi kan finde det her grænseland mellem noget, der er godt for planeten og mennesker og også godt for forretningen.

HJEMME
Hos SPACE10 er vi fascinerede af, hvordan folk lever, og hvordan vi kommer til at leve i fremtiden. Ifølge FN vil 70 procent af verdens befolkning bo i storbyerne i 2050. Desværre viser statistikker også, at folk bliver mere ensomme, når de rykker ind i byerne og bor i mindre og mindre kasser oven på hinanden. Luften i byerne bliver mere usund, og det samme sker med ejendomspriserne. Her kigger vi ind i, hvordan vi kan bruge teknologi og design til at bygge nye løsninger, der vil gøre det bedre, billigere og mere bæredygtigt at bo i byerne. I starten tænkte vi: Det bliver piece of cake. Vi laver lidt research, og så bygger vi et par nye huse, og så kører det. Men hvis transport er kompliceret, så skulle man kigge på boliger. Det er forskelligt fra by til by, hvordan folk ønsker at bo, og hvordan huse og lejligheder er bygget. Hvordan laver vi en løsning, som både er skalerbar, men som ikke gør, at alle skal bo i den samme type lejlighed i hele verden? Det ville være dødkedeligt. Det skal være unikt og personligt fra kontekst til kontekst.

Sweater, Rue de Tokyo, 1.800 kr.
Bukser, Tommy Hilfiger, 900 kr.
Ur, Longines Skin Diver, 17.000 kr.
Briller, Moscot, 3.499 kr.
Stol med flet, Gubi, 9.135 kr.
Lampe, Flos hos Paustian, 4.650 kr.
Stol, &Tradition, 2.895 kr. pr. stk.
Ginger Beer, Eagle Ginger, 14,95 kr.
Tallerken, Royal Copenhagen, 169 kr.
Pendel, Arne Jacobsen hos Louis Poulsen, 7.625 kr.
Skål, Louise Roe, 2.799 kr.
Bog, ’Academy of Tal R’ af Margrit Brehm, 489,95 kr.
Kunstværk, Josef Zekoff hos Sunday-S.
Bog, ’Green Home Book’ hos Louise Roe Gallery, 299 kr.
Magasin, Imagine, bestil på Discover@space10.io.
Magasin, Scenario, 150 kr.
Magasin, Soccerbible, 85 kr.

Lige nu er vi i en designfase, hvor vi endnu ikke kan præsentere en færdig løsning. Vi har lavet en masse researcharbejde sammen med ere universiteter, herunder Central Saint Martins i London og snart med MIT og Harvard i USA. Vi arbejder også med flere arkitekthuse, Re-public Japan, Effekt og Spacon & X, og ser på, hvordan vi kan designe en ny måde at bygge huse på, så de er mere optimale at dele. I dag bygger man individuelle lejligheder til individuelle familier eller par oven på hinanden, og vi undersøger, hvordan vi kan redesigne bygningsstrukturerne, så det bliver nemmere at bo sammen. Hvordan kan menneskerne i et lejlighedskompleks dele og bruge energien på en smartere måde? Kan du tilknytte huset lokale leverandører af mad, som sender mad til alle beboere, eller er der en måde, hvorpå biler eller cykler tilhører huset og ikke de individuelle beboere? Men lige så meget hvordan de enkelte lejligheder eller huse kan ændre sig i løbet af ejerens levetid. Du får et barn mere og brug for et ekstra værelse, hvad gør du? Måske kan væggene flyttes ved hjælp af teknologi. Det ender med at blive en stor løsning, som mere er et system eller en platform, end det er en bygning.

For mig er der stor forskel på bolig og hjem. Min lejlighed på Nørrebro, hvor jeg bor med min forlovede, er min base. Det er vores hjem. Det er dejligt at komme hjem til sin base efter en hård dag på arbejdet og falde lidt ned. Vi har vores små rutiner og detaljer. Det er ikke kun selve boligen, som er vigtig for mig. Det er den musik, jeg hører, når jeg laver mad, og de mennesker, jeg laver det med.

Bukser, Tommy Hilfiger, 900 kr.
Sweater, Bruuns Bazaar, 900 kr.
Sokker, Birkenstock, 119 kr.
Briller, Moscot, 3.499 kr.
Højttaler, Bang & Olufsen, 23.000 kr.

Nogle gange kan jeg også føle mig hjemme, når jeg rejser. Jeg tager tit mit Apple-tv med i kufferten, og så spiller jeg lidt musik eller ser nyheder på DR. Min kæreste og jeg har købt en ødegård i Sydsverige, og vi har lige overnattet i den for første gang, men det føles ikke rigtigt som et hjem endnu, selv om det er vores. Det handler om det liv, man bringer ind i rummene. Et særligt kys, eller en ven, der brækkede sig på toilettet. Lyset, der blev ved med at gå i stykker. Det er minderne fra ens lejlighed, som skaber hjemmet.

Fra Dossier nr. 12, april-maj 2019.