NIKOLAI MONIES

Ejer og grundlægger af Monies, guldsmed, 64 år

En eftermiddag i slutningen af 1960’erne bankede politiet på hjemme hos familien Monies. De havde fundet en stjålet pung, der tilhørte familiens 14-årige søn. De kom dog ikke kun for at aflevere den tilbage. Mest af alt ville de høre mere om de falske mønter i den. Dengang var Nikolai Monies en vild dreng, der prøvede grænser af, og særligt hans far var i tvivl om, hvad der dog skulle blive af ham. Det hjalp ikke ligefrem, at han så også var begyndt at støbe falske mønter i kælderen. Til gengæld fik en lærer på skolen øjnene op for et potentiale i hans kreative udfoldelser og sendte ham i lære hos Guldsmed Meyer i Nærum. Så var vejen sådan set lagt, og på guldsmedeuddannelsen på Teknisk Skole i 1972 faldt alting for alvor i hak.

”Jeg trådte ind i et klasselokale mandag morgen og blev ramt af et lyn. Der sad Gerda og smilede. Så har vi faktisk været sammen siden. Først som kærester, men hurtigt også som partnere. Vi havde store armbevægelser og besluttede os for at lave det fedeste avantgarde smykkefirma i verden.”

Allerede i 1973 startede de Monies op i en baggård på Vesterbrogade og begyndte at eksperimentere med håndlavede smykker af nær sagt alle typer naturmaterialer, de kunne komme i besiddelse af. De første år var de fattige som kirkerotter, men i 1982 lavede de en kæde af skaller og små tøndeformede perler, der blev solgt i 70.000 eksemplarer i USA. ”Det var way over, hvad vi nogensinde havde oplevet. Det var der, det stak af for os.”

I dag har de for længst etableret sig på den globale scene med deres ekstravagante og ofte oversized smykker, og der går sjældent længe mellem, at man ser dem båret af kongelige eller af Hollywood-stjerner på den røde løber. Monies har til huse på Nordre Toldbod tæt ved Den Lille Havfrue i Københavns Havn, men er repræsenteret i 190 forretninger over hele verden, har franchisebutikker i Milano, Rom og Istanbul, og i foråret åbnede de deres egen butik ved Palais Royal i hjertet af Paris. En stor del af deres brand bygger på deres ’unique’, håndlavede smykker af naturmaterialer såsom fossiler, ædelsten, rav, koral, mammut eller forstenede hajtænder.

”Når man tager et stykke mammut, der er over 30.000 år gammelt, bearbejder det og får et smykke ud af det, tager man noget historie og gør det nutidigt. Det smykke, man får, er helt unikt, og det er sjældent, man får lov til at opleve det som menneske i dag.”

T-shirt, Andersen Andersen, 1.225 kr.

Tre måneder årligt rejser Nikolai Monies rundt og indsamler nye materialer. En af de første gange, han var af sted, var i begyndelsen af 1980’erne, hvor han tog til den russiske enklave Kaliningrad, der har verdens største koncentration af rav.

”Der fandtes særligt en populær mine, der blev beskyttet af soldater med maskinpistoler hele vejen rundt. Men der er også masser af rav omkring minen, og det lykkedes mig at finde en chauffør, der ville tage mig rundt. Han havde tidligere været helikopterpilot for Gaddafi, var faldet ned to gange og manglede et øje. Men han kunne godt køre bil. Det var forbudt at tage rav med ud af Rusland dengang, så vi måtte nærmest smugle det ud.”

Det nyeste materiale, Nikolai Monies har indsamlet, er moskusoksepandebrask. ”Når de her store moskusokser slås med hinanden, farer de ind i hovedet på hinanden med pandebrasken først. Jeg fik kontakt med en grønlænder, der tracker dem i bjergene. Når han finder et kadaver, plotter han positionen ind på sin telefon og vender tilbage året efter og finder skelettet. Han saver hornet af og tager så pandebrasken med, som vi køber af ham. Det har samme konsistens som horn, bare mere massivt. Det har en sjov beige farve og en meget ru overflade. Det er et fantastisk materiale at lave smykker af.”

Fra Dossier nr. 8, august-september 2018.