ANDREAS AHLSTRØM

Glaciolog og chefkonsulent i den uafhængige forsknings- og rådgivningsinstitution Geus, 48 år

Langs den grønlandske indlandsis står 24 metalstativer med elektronisk måleudstyr og sender data hjem til Danmark. Vejrstationerne er fordelt ud over det knap 1,8 millioner kvadratkilometer store isdække på verdens største ø, og tilsammen udgør de PROMICE – det danske program for overvågning af den grønlandske indlandsis. De indsamler oplysninger om vind, sollys, nedbør og temperaturer, som hver eneste dag sendes hjem i realtid til forskerne på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS – i København. Her sidder blandt andre chefkonsulent Andreas Ahlstrøm, der i to årtier har beskæftiget sig intensivt med isen i Grønland, og hvordan klimaforandringerne får sneen til at smelte – og verdenshavene til at stige. ”Indtil for 20 år siden var der nogenlunde balance mellem, hvor meget ny sne der faldt, og hvor meget der smeltede. I dag har vi et minus på cirka 250 gigaton om året, hvilket svarer til, at indlandsisen i gennemsnit mister otte millioner liter vand i sekundet,” forklarer forskeren.

Andreas Ahlstrøm rejser sammen med sine kolleger til Grønland to-tre gange om året for at tjekke, reparere eller opsætte nyt udstyr på målestationerne på indlandsisen, hvorfra der siden begyndelsen af 80’erne i alt er forsvundet næsten 5.000 milliarder ton is. Transporten derind foregår med hundeslæde eller helikopter, og når Ahlstrøm står på isdækket, i et af verdens hårdeste og mest ekstreme klimaer, er han førstehåndsvidne til den globale opvarmning. Når folk derhjemme spørger ham, ”om det nu er så slemt,” svarer han, at nok mærker man endnu ikke meget til klimaforandringerne i Danmark, men i Arktis, hvor opvarmningen foregår i dobbelt tempo, er det en anden sag. ”Hver gang, jeg tager derop, kan jeg se nye forandringer,” siger Andreas Ahlstrøm. Som da han var i det sydøstlige Grønland i april 2019, en tid på året, hvor der normalt er isnende koldt og masser af sne, men hvor han i stedet endte med at køre tre dage i hundeslæde i silende regn. ”Før så vi sjældent regn ved stationerne på indlandsisen i Grønland, men de sidste par år er vores målestationer begyndt at måle nedbør, der ikke falder som sne. Det er et problem, for når det regner, smelter isen hurtigere. Det svarer til at holde en isterning ind under vandhanen.”

Som barn i 70’erne var Andreas Ahlstrøm ofte på ferie med sine forældre i Lapland i det nordlige Sverige og Norge for at vandre. Det var her, hans fascination af gletsjere blev vakt, og senere, på Københavns Universitet, blev hans interesse til en kandidat og siden en ph.d. i glaciologi – videnskaben om naturligt forekommende is – og geofysik. Da han blev færdig i 2003, ”var der ikke ret mange, der interesserede sig for is og gletsjere,” som han siger, men feltet er vokset markant i takt med det øgede fokus på klimaforandringerne. I 2006 var Andreas Ahlstrøm ansvarlig for at designe og implementere PROMICE, og i 2021 står han i spidsen for

den danske overtagelse af USA’s overvågningsprogram i Grønland, GC-Net. Det består af 18 målestationer, som modsat de danske ikke står langs den grønlandske kyst, men midt inde på indlandsisen, hvor der ligger sne og is året rundt. ”Med de to programmer, der supplerer hinanden, får vi i Danmark en komplet overvågning af den grønlandske indlandsis, og dermed kan vores målinger blive bedre og mere præcise,” siger Andreas Ahlstrøm, der sidste år blev kontaktet af sin nu afdøde kollega, den schweiziske glaciolog Konrad Steffen, som spurgte, om GEUS var interesseret i at overtage driften af GC-Net, som stod til at miste sin finansiering i USA.

Andreas Ahlstrøm har været ansat på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) siden 2006. GEUS er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning.

Frakke, Sand, 2.999 kr.
Bukser, Levi’s, 700 kr.
Sko, Lloyd, 1.300 kr.
Hat, Stetson, 749 kr.

På GEUS bliver målingerne fra de grønlandske vejrstationer sammenkørt med satellitdata og brugt til at lave avancerede analyser og computermodeller, der kan tegne et samlet billede af indlandsisen og hjælpe klimaforskere med at fremskrive, hvordan den smeltende is påvirker verdenshavene og klimaet: ”Vi har en havniveaustigning, som nærmer sig fem centimeter per ti år, og indlandsisen er den største enkelte bidragsyder til den udvikling ud over havvandets varmeudvidelse,” siger Andreas Ahlstrøm og fortæller, at fremskrivningerne blandt andet anvendes i byggebranchen, som skal sikre nyt byggeri mod stigende vandstande og mere ekstreme vejrforhold.

Når Andreas Ahlstrøm ser på sine tal og på den hastighed, hvormed indlandsisen smelter, kan han godt blive bekymret. ”Som forsker, når jeg er ude ved målestationerne eller sidder og arbejder med data til en rapport, opbygger jeg en professionel afstand til det, der foregår. Men når jeg har tid til at læne mig tilbage og se, hvor ekstreme tal biologerne, geograferne og alle de andre klimaforskere rapporterer, kan det godt ramme mig, og så bliver jeg frustreret,” siger forskeren. Han har dog ikke mistet håbet. I Danmark oplever han stadig større politisk vilje til at tænke i langsigtede løsninger, der rækker ud over næste valgperiode, og det er nødvendigt, mener han, hvis vi skal afbøde klimaforandringerne i tide. ”Vi står på ukendt grund, fordi vi har hældt så meget CO2 ud i atmosfæren på så kort tid, at vi endnu ikke kan måle de fulde konsekvenser for vores klima. Udviklingen viser gradvist stigende temperaturer på kloden, men historien viser, at forandringerne kan foretage pludselige spring: Når temperaturen når et vist punkt, bliver sne for eksempel pludselig til regn. Det er aldrig for sent at reagere, men jo hurtigere vi gør noget, desto mere kan vi udrette. Jeg frygter, at vi skal nå et såkaldt tipping point, en slags klimaets svar på Pearl Harbor, før vi for alvor vågner op.”

Fra Dossier nr. 23, februar-marts 2021.