Frederik Nystrup Larsen

Kunstner, 26 år

Frederik Nystrup Larsens tydeligste barndomsminde udspiller sig nogenlunde sådan: Han er fem år og på vej til kunstundervisning på Louisiana. Han er på cykel med sin mor ved sin side, da turen fra deres hus til museet i Humlebæk kun tager fem minutter. Den rute kører de flere gange om ugen. Både til kunstundervisning, men også for at se de skiftende udstillinger. Så han er ikke kun fem år, men også seks og syv og … ”Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle lave noget andet end kunst og design. Aldrig nogensinde,” siger han i dag. ”Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet presset til at interessere mig for kunst og design, men mine forældre har i hvert fald ikke holdt igen. De har aldrig fortalt mig, at jeg burde ændre retning.”

I 2017 færdiggjorde Frederik Nystrup Larsen sin bachelor fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole i København, nu ville han arbejde som kunstner på fuldtid. Det gik op og ned. Ved juletid samme år sad Nystrup Larsen med sin kunstnerven Oliver Sundqvist i deres fælles atelier på Nørrebro og idéudviklede på et projekt, de ville lave ud af nogle overskydende materialer. Det endte med at blive en skulpturel betonvase, som Frederik Nystrup Larsen ville forære sin mor i julegave. Så langt nåede den aldrig. I stedet blev den opdaget af nogle venner, der fortalte videre om den, og en måned senere stod vaserne inde på Noma 2.0. Det skabte interesse fra New York Times, der udråbte Nystrup Larsen til en kunstner, man skulle holde øje med. Efterfølgende producerede makkerparret plastikvaser, der blev udstillet i design- og blomsterforretningen Tableau i København. En udstilling på V1 Gallery i Kødbyen fulgte også. ”Lige pludselig gik det stærkt, og mange mennesker hev fat i mig på samme tid. Det var sindssygt fedt, men hvorfor havde jeg egentlig lavet produkterne? Jeg synes, at det færdige resultat blev fint, men jeg vil gerne have, at mine projekter får et længere liv, og det får de oftere, hvis jeg har tid til at fordybe mig i dem. Når man gerne vil leve af sin kunst som 25-årig, bliver man også nødt til at lave nogle hurtige projekter, der giver penge. Men jeg bryder mig ikke om, hvis mine projekter ikke er gennemtænkte nok i forhold til mit ambitionsniveau, og i enkelte tilfælde kunne jeg ikke se mig selv i værkerne.”

Sweater, Arket, 890 kr.
Vest, Arket, 490 kr.
Bukser, Carhartt, 600 kr.
Sko, Asics, 1.500 kr.

Frederik Nystrup Larsen besluttede sig for at søge ind på en kandidatuddannelse på Royal College of Art i London. Han ville ”styrke sin proces og blive bedre til at indsamle viden og teori”, inden han går i gang med et projekt. Han savnede tid til at gå gå i dybden med et værk, fortæller han. Da han fik besked om, at han var blevet optaget på skolen, var han midt i forberedelserne af to udstillinger i København, så han fik aldrig tid til at klargøre flytningen til London. Første skoledag pakkede han sin rygsæk og hoppede på et fly. ”Jeg lærer at blive endnu bedre til at reflektere over, hvordan værket passer ind i tiden, og hvad jeg vil sige med det her. Jeg er meget optaget af at læse og studere. Jeg læser alt. Filosofi, skønlitteratur, poesi … I øjeblikket læser jeg en masse teori om oversættelser, og hvad der sker i de processer, når noget går tabt i kommunikationen mellem to forskellige kulturer. Nu læser jeg teorien, og så bliver det til nogle værker senere hen.”

Som et andet led i processen med at skabe et kunstværk kan Frederik Nystrup Larsen godt lide at skrive. Han skriver dagbog og poesi. Han skriver alle sine tanker ned. Tiden finder han i toget, på skolens bibliotek, om aftenen. Dagbogen bliver et opslagshæfte, som han altid kan gå på opdagelse i for at finde en idé til et nyt værk. ”Jeg kan gå og være pisseirriteret over, hvad der sker omkring mig. Jeg stiller mig kritisk over for alting, så mine idéer kommer meget ofte ud af en frustration over noget, jeg gerne vil have et svar på eller lægge op til en debat om,” fortæller 26-årige Nystrup Larsen. ”Oliver (Sundqvist, red.) og jeg har været særligt optaget af, hvordan vi kunne lave et bæredygtigt projekt. I vores fag er bæredygtighed desværre ikke særlig sexet. Det bliver hurtigt noget med en flok hippier, der render rundt på en losseplads og smækker noget skrammel sammen. Den tankegang ville vi gerne udfordre.” Resultatet blev plastikvaserne hos Tableau. Store 20-30-liters vin- og øldunke, som de har omformet. Dunkene fik de foræret af restauranter og caféer, da de ikke er lavet til at blive genbrugt, fortæller Frederik Nystrup Larsen. ”Vi er helt åbne om, hvordan de er produceret. Hvis folk selv vil lave dem, så gør de bare det. Vi ville lave noget, som kunne komme ud i så mange hjem som muligt, derfor solgte vi dem for 500 kr., og samtidig ville vi vise, at der er virkelig mange plastikdunke, som bare bliver smidt ud. Derfor skulle vi ikke have to eksklusive vaser stående på et galleri.”

For Frederik Nystrup Larsen er den tilgang med at lave tilgængelig og funktionel kunst et godt eksempel på, hvordan han forsøger at nedbryde grænserne mellem, hvad der er kunst, design og mode. ”Min praksis er splittet i to. En mere kunstkonceptuel tankegang om værkerne til en mere designorienteret proces.” Når han er færdig med et projekt, laver han altid en lookbook, som man kender fra mode- og designbranchen, hvor han sætter sit værk ind i en kontekst og et miljø, hvor der indgår andre objekter og mennesker. Det bliver, fortæller han, ofte misforstået af gallerier, som er vant til billeder af værkerne med hvide baggrunde. ”Emnet kommer altid først. Jeg tager udgangspunkt i en problemstilling, som jeg gerne vil udforske. Det kan være, jeg vil tale om forbrug, og så undersøger jeg, hvilket medie der underbygger problemstillingen bedst. Og så kan jeg vælge, om jeg vil lave en skulptur, video, et maleri eller en tøjkollektion.”

Fra Dossier nr. 12, april-maj 2019.