Eva Linghan Scheller

Marsforsker, 26 år

Da Perseverance Rover under stor mediebevågenhed landede på Mars i midten af februar, fulgte Eva Scheller spændt med fra sit hjemmekontor i Pasadena i udkanten af Los Angeles. De forgangne tre år havde hun været med til at planlægge missionen til den røde planet. ”Det var meget overvældende, da de første billeder kom. Der er en del på mit team, der har været med på tidligere missioner, men for mig var det første gang. Det var videnskabeligt spændende, men også spændende på et helt personligt plan, for det var et af mine store livsmål. Jeg havde vagt, da det første kamerabillede kom. Det er et øjeblik, jeg vil huske resten af mit liv,” siger hun.

Under sin bachelor i geologi på Københavns Universitet arbejdede hun i 2017 med en professor, der forskede i foreslåede landingssteder for Perseverance Rover. Dengang var otte landingssteder i spil, men de blev på en stor videnskabskonference i Californien skåret ned til fire. Da Eva Scheller året efter gik i gang med sin ph.d. i Marsforskning på California Institute of Technology, begyndte hun selv at forske i tre af de fire mulige landingssteder. Universitetet står bag Jet Propulsion Laboratory, et NASA-laboratorium, der blandt andet forsker i rumfartøjer og raketter, og hvor Perseverance Rover både er bygget og bliver styret fra. Ved hjælp af modelleringer på baggrund af satellitdata, blandt andet Mars Reconnaissance Orbiter, der bruger et infrarødt spektrometer til at måle overfladen, kunne hun undersøge, hvor meget vand Mars har i sin skorpe – overfladen – forskellige steder. Det har været afgørende i beslutningen om, hvor Perseverance Rover skulle lande. Missionen har nemlig blandt andet til formål at undersøge planetens geologiske historie. ”Der er en stor interesse i at prøve at forstå, om Mars har haft en biosfære, altså om der kunne have været mikroskopisk liv tidligere. Vi har mulighed for at kigge tilbage i Mars’ fortid og på den måde se, om der har været miljøer med eksempelvis flydende vand. Planeten ligner lidt en ørken, og der er ikke særlig meget flydende vand nu til dags, så hvis der har været habitable vilkår, har det været langt tilbage. Med Mars-forskning handler det meget ofte om at gå tilbage i tiden.” Det specielle ved Perseverance Rover-missionen er ifølge Eva Scheller, at man for første gang skal undersøge den fire milliarder år gamle skorpe, der findes forskellige steder på planeten. De to tidligere Mars-missioner, Curiosity Rover (2013) og Opportunity Rover (2004), landede i yngre dele af skorpen, hvor man mente, at der henholdsvis var gode vilkår for søer, der er vigtige for bevarelsen af biologiske signaturer, og mulighed for at observere vulkansk materiale. ”Det er første gang, vi undersøger den ældste del af skorpen, som jeg er mest interesseret i. Ved at indsamle data kan vi simulere, hvordan Mars’ klimatiske og kemiske vilkår var for fire milliarder år siden og dermed prøve at forstå, hvilke processer der førte til, at Mars mistede sit vand,” siger hun.

Da der i 2018 blev afholdt en ny videnskabskonference i Californien, fremlagde Eva Scheller og de mange andre videnskabsfolk deres respektive forskning inden for de fire mulige landingssteder. Herefter blev der afholdt en afstemning for definitivt at vedtage landingsstedet for missionen. Det blev vedtaget, at Perseverance Rover skulle lande mellem to store kratere og efterfølgende køre til et område ved navn Northeast Syrtis, hvor man finder den fire milliarder år gamle skorpe.

Eva S. Linghan på campus på California Institute of Technology.

Efter udvælgelsesprocessen begyndte den strategiske proces med at planlægge de forskellige videnskabelige mål. Eva Scheller blev ansvarlig for et team, der skulle fastsætte målene for den ældste del af skorpen og i forlængelse af det beslutte, hvilke eksperimenter der skulle udføres, og hvilke instrumenter roveren i så fald skulle have med. Baseret på satellitbilleder skulle de desuden fastlægge, hvilken rute Perseverance Rover skulle følge på den røde planet. ”Vi har simpelthen lagt en form for køreplan for Perseverance Rover, fra den lander i de store kratere, til den kører hen til den gamle skorpe og foretager eksperimenter. Nu hvor den så er landet, skal vi løbende analysere den data, som roveren sender tilbage, og samtidig beslutte, hvad den skal gøre for at gennemføre de forskellige eksperimenter,” siger hun.

Foruden arbejdet med Perseverance Rover har Eva Scheller netop udgivet et forskningsprojekt, der er blevet optaget i Science Magazine, hvor de bedste artikler fra alle videnskabelige felter samles. Siden er det også blevet omtalt steder som Time Magazine, BBC og National Geographic samt på NASA’s egen hjemmeside. I forskningsprojektet benyttede hun data om dele af overfladen, som tidligere NASA-missioner, Curiosity Rover og satellitter, der cirkulerer om Mars, har indsamlet de forgangne 20 år. De store mængder data satte hun til at modellere i et computerprogram. ”Forskere prøver altid at forstå, om der kan være flydende vand på andre planeter. Det er nemlig en af grundpillerne i det, vi kalder planetarisk habitabilitet, altså muligheden for at et miljø kan opretholde liv. Derfor er der altid en masse interesse i at forstå, hvor lang tid der har været flydende vand på Mars. Vi har fundet ud af, at vandet interagerer med Mars’ skorpe på en måde, så planeten mister over halvdelen af sit vand. Det har man ikke rigtigt tænkt på før. Tidligere studier handlede om, at vand går tabt gennem atmosfæren, men vi har bevist, at det er en kombination af de to processer. Hvorfor er det så interessant? Fordi det beviser, at der dermed har været meget mere vand i Mars’ fortid, end man var klar over,” siger hun.

Det var studieopholdet i Pasadena i forbindelse med Eva Schellers bachelor i geologi, der i sin tid blev udslagsgivende for, at hun ville tilbage på permanent basis. Hun følte sig helt grundlæggende godt tilpas i Californien. ”Jeg har en multietnisk baggrund og ville gerne finde nogle, der mindede mere om mig selv rent kulturelt. Det fandt jeg i Californien, som er meget multietnisk. Derudover har jeg altid gerne villet bo et sted med masser af bjerge, og det har man jo ikke rigtigt i Danmark.” Samtidig fik hun for alvor øjnene op for NASA’s missioner på Mars og andre planeter. Hendes trang til at udforske går helt tilbage, fra hun var lille og elskede at rejse til Norge og Sverige for at vandre i fjeldene. I skolen fandt hun samtidig stor interesse for naturvidenskab, ja, faktisk fandt hun interesse for det meste, og da hun senere blev student på Nærum Gymnasium, var det med et snit på 12,3. Det var også en af grundene til, at USA trak i hende. ”For at sige det ligeud følte jeg mig ikke rigtigt udfordret i det danske skolesystem. Jeg havde behov for at komme over til den akademiske verden i USA og prøve at være en lille fisk i en stor sø. Samtidig knytter min interesse for naturvidenskab sig til mine tidligste minder, og herovre er mulighederne bare større. Det var i bund og grund min barndomsdrøm en dag at blive geolog og udforske andre planeter,” siger hun.

Hver nat bliver Perseverance Rovers indsamlede data sendt videre til satellitter, der igen sender det til antenner på Jorden. Bag hvert af de syv forskellige instrumenter på roveren er der et stort forskningsteam bestående af mindst 50 personer. Derudover er omkring 100 videnskabsfolk involveret på et mere overordnet plan samt et stort hold af ingeniører, der varetager de forskellige dele af roveren og løbende kan programmere instrumenterne, heriblandt Eva Schellers kæreste, som er hovedingeniør på Perseverance Rovers supercam. ”Jeg har faktisk ikke fuldt overblik over, hvor mange der er involveret i missionen. Men det er en 24-timers proces, der er uddelegeret til forskellige teams med hundredvis af mennesker hver især. Mit bud er, at der er mindst 1.000 mennesker med om bord,” siger den danske Mars-forsker.

Efter at hun flyttede til Pasadena i 2017, har hun så ofte som muligt brugt sin fritid på at hike. Hun bor kun fem minutter fra Los Angeles’ hovedbjergkæde, San Gabriel Mountains, og derudover ligger Sierra Nevada blot et par timers kørsel væk. For tiden er hun dog udfordret af, at hun lever på Mars-tid. Fordi kameraet på Perseverance Rover skal bruge dagslys, må Eva Scheller og de andre i forskningsteamet være til rådighed i samme periode. Eftersom et døgn på Mars er omkring 40 minutter længere end på Jorden, bliver deres eget døgn også konstant forlænget. ”Den første periode er speciel, fordi det er nødvendigt, at man hele tiden tjekker, om instrumenterne virker, så man rent faktisk får brugbar data tilbage. Det betyder, at man på et tidspunkt arbejder om natten. Min forrige vagt begyndte klokken tre om morgenen og sluttede klokken 14 om eftermiddagen. Dagen efter var det så fra klokken fire til klokken 15, og sådan fortsætter det ellers.” For tiden foretager Eva Scheller eksperimenter med de indsamlede resultater, der potentielt kan rumme spændende videnskabelige svar. ”Der er et andet aspekt, som ikke handler om at finde aliens, men om hvordan vores planeter blev dannet for meget, meget længe siden i den geologiske tidsskala. Det specielle ved Mars er, at man ikke rigtig har pladetektonik, så når vi kigger på skorpen, er det alt sammen over tre milliarder år gammelt. Sådan er det ikke på Jorden, for der bliver skorpen hele tiden fornyet gennem pladetektoniske processer. Så hvis vi vil forstå, hvor vi selv kommer fra, må vi kigge tilbage i tiden på Mars. Det er det mere eksistentielle spor og for mig det mest interessante.”

Fra Dossier nr. 24, maj-juni 2021.