Fenar Ahmad

om at lave film

Til efteråret får Fenar Ahmads filmatisering af ’Valhalla’ premiere, og med en pris på 35 millioner kroner står den til at blive årets dyreste danske film. Den nordiske mytologis problematikker er mere relevante end nogensinde, mener 38-årige Ahmad, som beskriver Thor som datidens svar på Kanye West. Og netop hiphop er den altoverskyggende inspirationskilde til filminstruktørens arbejde.

INDEN JEG VAR fyldt 10 år, havde jeg set ’Godfather’ mindst seks gange. Der sker altså nogle ret vilde ting i den film. Folk får pløkket hovedet af. Mine forældre var lige flygtet fra krig i Irak, så de syntes jo ikke, at det var farligt, at jeg som niårig så den slags film. Jeg så rigtig mange film. Også ’Rambo’, ’De syv samuraier’, ’Rocky’, ’Scarface’ og ’Goodfellas’. Jeg fik dem på VHS-bånd af venner og familie. Også af voksne. Mange irakiske mænd elsker ’Godfather’, fordi de kan relatere sig til flygtningehistorien og den italienske families kulturelle udfordringer. Jeg blev også helt bidt af filmene.

Da jeg begyndte at lave film, kunne jeg ikke tale det faglige og tekniske filmsprog, altså bruge fagbegreber til at fortælle fotografen, hvilken størrelse linse han skulle bruge, eller beskrive vinkler og positioner, noget skulle optages fra. Detaljer om lys og blænde. Men heldigvis kunne jeg huske præcis, hvordan Marlon Brando bliver præsenteret i åbningsscenen i ’Godfather’ … Hvordan han bliver filmet bagfra i mørke, mens han sidder i en stol ved skrivebordet, og kameraets fokus er på manden, der træder ind på kontoret. Det er fascinerende så lang tid, billedet bliver holdt stille på en anden karakter end hovedrollen. Jeg brugte sådanne scener til at instruere mine egne scener, og jeg måtte forklare fotografen og de andre produktionsfolk, hvad de skulle gøre, med mit eget sprog, som var ud fra noget, jeg så oppe i hovedet. Selvfølgelig kopierede jeg ikke fulde scener. Jeg har altid skrevet meget intuitivt og fra hjertet, men dem, som også har set ’Godfather’ mange gange, kan sagtens se referencerne. Jeg bruger dem stadig i dag. Det er en hyldest til de film, som fyldte så meget i min barndom.

Jakke, Norse Projects, 4.200 kr.
Skjorte, Pendleton, 2.135 kr.
T-shirt, Aiayu, 395 kr.
Bukser, Norse Projects, 1.000 kr.

Den første danske film, jeg blev fascineret af, var ’Valhalla’-tegnefilmen. Jeg var otte år, og vi havde filmdag på min første danske folkeskole, Skolen på Islands Brygge. Vi sad ovre i gymnastiksalen, og så fyrede de op for ’Valhalla’ på et stort lærred. Det var mindblowing. Jeg havde ikke kunnet lide andet dansk børne-tv. ’Anna og Lotte’ var røvirriterende. Jeg kunne kun lide Disney. Noget, som så amerikansk ud. ’Bennys badekar’ er jo en god historie, og jeg elsker den i dag, men dengang syntes jeg bare, at den var grimt tegnet. I skolegården fortalte jeg de andre børn, at jeg troede, at ’Valhalla’ var fra USA, fordi den var så godt lavet. Men så var jeg på biblioteket en dag og fandt tegneserierne, og så kunne jeg godt se, at de måtte være danske, når de var lavet af en, der hed Peter Madsen. Jeg havde aldrig læst tegneserier før, men ’Valhalla’ fangede mig bare.

Jeg drømte ikke om at blive filminstruktør. Det virkede uvirkeligt at sige højt, det var ligesom at sige, at man ville være astronaut, når man bliver stor. Efter at jeg fik taget en HF, gik jeg rundt og var ked af livets muligheder. Jeg kunne slet ikke se mig selv på et kontor eller arbejde med det samme hver dag. Jeg arbejdede om natten på sorteringen hos Post Danmark og gjorde ikke noget særligt for at ændre situationen, jeg søgte ikke ind på RUC eller KUA, det fornuftige træk for at sikre mig en fremtid. Jeg havde, siden jeg var lille, haft en underlig fornemmelse af, at der en dag skulle ske noget stort i mit liv, og at det nok skulle lykkes for mig. Jeg vidste bare ikke, hvad der ville ske.

”Jeg tænkte: Hvilken kvinde kan suge livet ud af Roland (Roland Møller, som spiller Thor, red.)? Og så tænkte jeg bare på Sanne Salomonsen. Hun er en powerdame. Hun kan spise mænd til frokost.”

Fenar Ahmad

DA JEG GIK på den alternative filmskole Super16, havde jeg Erik Clausen som underviser. Han gav mig et råd, som virkelig satte sig fast: at lave en film og sætte holdet omkring en film er ligesom at stille et fodboldhold. Du skal have en solid midtbane, farlige angribere, gode forsvarsspillere og en god målmand. Alle spillere skal have et virkelig højt fagligt niveau, men de skal også kunne noget forskelligt og fungere sammen som en enhed. Den tilgang har jeg altid haft med mig.

Når jeg sætter mit hold, vælger jeg kun mennesker, som jeg fungerer godt med personligt. De behøver ikke alle være mine bedste venner, men når jeg er sammen med dem, skal der ske en eksplosion af tanker og idéer. Det skal også være folk, hvis håndværk jeg respekterer helt vildt meget. Kasper Tuxen, som har filmet ’Underverden’ og nu ’Valhalla’, kontaktede jeg, efter at jeg havde set nogle af instruktøren Martin de Thurahs musikvideoer. Det var første gang, jeg læste en creditliste til en musikvideo, og det viste sig, at det var Tuxen, som havde filmet dem. Jeg fortalte folk i branchen, at jeg ville bruge Tuxen til at filme ’Underverden’, og de fleste var bare: Yeah right, det kan du godt glemme. Han var utrolig efterspurgt i USA. Jeg ringede til ham, og han svarede ikke. Men en dag mødte jeg ham inde ved Torvehallerne, hvor han stod med sin nyindkøbte lammekølle på skulderen. Jeg fortalte ham, at jeg havde den her film, som jeg gerne ville have ham til at filme. Han syntes, det lød fedt, men han havde også meget travlt. I min taske havde jeg et manuskript til filmen, som jeg gav til ham og sagde, at han skulle læse det i weekenden og så ringe til mig om mandagen og sige, om han ville lave filmen eller ej. Han ringede allerede søndag aften og ville gå en tur om mandagen. Mens vi gik, ringede folkene fra den Mel Gibson-film, som Tuxen skulle lave, og fortalte, at optagelsesdatoerne var blevet rykket lidt frem. Og det betød, at han godt kunne lave ’Underverden’ sammen med mig.

Det møde har betydet meget for min udvikling som filminstruktør, og jeg synes, at man kan se tydelig forskel på ’Ækte vare’ og ’Underverden’. Tuxen hæver barren for kameraføring, og det er ikke kun den måde, han framer på, det er også måden, han fortæller med lys på … Han gør noget mørkt og belyser andet mere. Han er bare vild. Nu er han også en af mine bedste venner, vi sidder og modellerer i ler med vores familier og tager i sommerhus sammen. Gør sådan nogle ting.

Fenar Ahmad forsøger at få input fra forskellige brancher, når han laver sine film. Især kunst og særligt Olafur Eliasson har spillet en vigtig rolle i ’Valhalla’. ”Vi skulle bygge Bifrost, som er regnbuen, der går fra Asgård til Midgård, og hvem er mere oplagt end Olafur til at sparre med om regnbuer? Jeg ringede bare til ham, og så inviterede han mig ud i sit studie i Hellerup. Der sad vi i halvanden time og drak te og talte om sprinklerdyser fra landbrug, som sammen med lys skaber en smuk regnbue. At jeg bare kunne ringe til ham og hoppe på min cykel, siger noget fantastisk om mentaliteten i København. Når jeg er i L.A. eller New York, så skal jeg igennem fem led og en assistent, og de har først tid om en måned. Og når du endelig sidder der foran dem med dine 25 minutter, kigger de bare på dig: ”What do you want?”. Den danske mentalitet, hvor de mest inspirerende mennesker bare er et telefonopkald væk, er magisk.” Fenar Ahmad er fotograferet på Statens Museum for Kunst.

Jakke, Maison Margiela hos Illum, 8.050 kr.
T-shirt, Aiayu, 395 kr.
Bukser, Acne Studios hos Illum, 1.600 kr.
Sko, New Balance, 1.600 kr.

Peter Grant, som står for production design på ’Valhalla’, har tidligere lavet ’Forbrydelsens element’ og flere andre af Lars von Triers film. Han har det internationale niveau, som jeg efterstræber. Det handler også om hans livserfaring. På et fodboldhold har du brug for erfaring til at holde overblikket og gøre de unge spillere trygge. Jeg er også lidt overtroisk og går op i astrologi. Altså, jeg vælger ikke holdet ud fra det, men jeg går op i, at vores stjernetegn, vores energier, skal passe sammen. Vores kemi og dynamik er altafgørende. Og jeg snakker ikke kun om fokuseret arbejdsro. Kaos er også godt. Peter og jeg havde vores konflikter undervejs, da han også er en kunstner med mange stærke holdninger til sit arbejde. Jeg har ikke et problem med konflikter, fordi de udvikler projektet. I stedet for at blive fornærmet sætter jeg pris på andre, som også har en klar mening, da de stærke meninger ofte kan skabe en helt tredje løsning. Jeg kan godt lide folk som Peter, der kæmper for sine visioner. For selv om de kan karambolere med mine visioner, så er det i sidste ende med til at skabe en bedre film. Det sker i en synergi mellem energi, personlighed, livserfaring, hvad du bringer til bordet, og hvordan du samarbejder med andre. Hvis der er ansat nogle store egoer, er det godt at finde nogle mere ydmyge og rolige typer til at udligne.

Det hele falder dog til jorden, hvis du ikke har gode skuespillere på holdet. Jeg tror på, at skuespillerne skal have noget fra deres personlige liv, som passer til den karakter, de skal spille. De kan ikke bare spille fra ingenting. Til ’Valhalla’ skulle jeg finde en skuespillerinde til karakteren Elle, der er mor til jættekongen Udgårdsloke. Hun er lidt en heks, og hun danser Thor i døden. Jeg tænkte: Hvilken kvinde kan suge livet ud af Roland (Roland Møller, som spiller Thor, red.)? Og så tænkte jeg bare på Sanne Salomonsen. Hun er en powerdame. Hun kan spise mænd til frokost. Åbenbart havde Sanne hørt om mig og syntes, at jeg virkede som en fed fyr, så hun ville gerne være med. Folk sagde til mig, at jeg lige skulle være klar, da hun godt kunne være lidt svær at arbejde med. En diva. Jeg opdagede bare en kammerat, der var på lige fod med mig. Vi er begge meget direkte mennesker, der siger, hvad vi mener. Vi havde det virkelig sjovt sammen.

”Den nordiske mytologi bliver ofte taget til fange af fascistiske og højreorienterede grupperinger, men jeg har tænkt over, at hvis jeg, flygtningen Fenar Ahmad, laver den bedste film om den nordiske mytologi, så bygger jeg en bro mellem de her ekstremer. Jeg vil gerne være Bifrost, der forbinder forskellige folk og viser dem, at vi alle har meget mere til fælles, end vi tror.”

Fenar Ahmad

Lorenzo Woodrose, som er forsanger i bandet Spids Nøgenhat, spiller Udgårdsloke, fordi han bare ligner en viking. Han er en to meter høj psykedelisk vismand, der har skrevet sange om at spise svampe. Filmen er også lidt psykedelisk, og der er en scene, hvor de spiser svampe. Selvfølgelig skulle Lorenzo være med. Han var meget bekymret for, hvordan det skulle gå, da han aldrig havde været med i en film før. Så vi drak nogle fadøl, og jeg fortalte ham om, hvordan man er med i en film. Om faldgruber og gode råd. Sådan gjorde jeg også med Branco (rapper, red.) og Ali (Sivandi, red.), der heller ikke havde været med i en film, før jeg hev dem ind i henholdsvis ’Underverden’ og ’Ækte vare’. Jeg får jo at vide, at de spiller godt, så det virker tilsyneladende meget godt.

Jeg vælger ikke castet ud fra, hvem der er de mest populære danske skuespillere, jeg kigger efter, hvilke mennesker der passer til mine filmkarakterer. Det er ikke sådan, at jeg skal opfinde dem alle sammen. I ’Valhalla’ bruger jeg også uddannede og etablerede skuespillere som Jacob Lohmann, Stine Fischer Christensen og Andreas Jessen. Jeg blander de uddannede skuespillere med helt uprøvede som Lorenzo og Branco, der kommer med en anden kreativ baggrund. Det skaber noget nyt. Det er, som om man opnår en ny smag, når man blander to ingredienser, som aldrig er blevet brugt sammen før. Flere af dem, jeg bruger, kommer fra musik, og jeg synes, at musik er mere intuitivt end film, som kan være mere overtænkt. Folk som Branco og Lorenzo bidrager med noget umiddelbarhed og er med til at gøre dialogen mere naturlig, da de ikke er skolet til at kunne spille alle roller og lære alle replikker udenad.

Nogle gange er det de helt små detaljer, som kan gøre, at din film skiller sig ud fra mængden og får et bedre slutresultat. Optikkerne til vores kameraer har Tuxen og jeg hentet hjem fra München, fordi vi havde set os varme på nogle specielle optikker fra producenten Hawk. Dem kan man ikke købe, dem skal du leje af Hawk. De eneste to, som ejer et sæt, er Martin Scorsese og Steven Spielberg. Alle andre lejer dem, fordi Hawk selv vil lave service på dem, de stoler ikke på, at andre kan levere det samme niveau. Så Tuxen og jeg tog til München og var nede i laboratoriet. De har en lille fabrik, hvor de kan producere en linse om måneden, og da et fuldt sæt består af otte linser, tager det otte måneder at lave et sæt. Og derfor findes der ikke særlig mange sæt. Der er en liste med folk, som gerne vil låne dem, men Hawk vælger selv, hvem der får lov. Vi fik lov, fordi Tuxen har filmet med de her store instruktører, så han er en, de gerne vil have bruger deres udstyr.

JEG HAVDE JO altid været vild med ’Valhalla’, men jeg kunne ikke lave filmen, før ’Underverden’ blev en succes. ’Underverden’ var min første publikumssucces, før den havde jeg ikke lavet noget, som gjorde mig gældende på markedet. Ingen lytter på dig, før du har skabt en succes. Jeg kunne ikke bare komme ind fra gaden og sige: Hey, jeg vil gerne lave den her megadyre eventyrfilm. Jeg har læst nogle tegneserier som barn og har en god idé, kunne det ikke være fedt? Det er der ingen, som kan tage seriøst. Men da ’Underverden’ lå nummer et i biograferne, fik jeg et møde med Nordisk Film, som havde rettighederne til ’Valhalla’, både tegneserie og film. Jeg spurgte dem bare ligeud, om jeg ikke måtte lave ’Valhalla’ om til en spillefilm, og lige der, mens min film lå nummer et i deres biografer, sagde de selvfølgelig ja.

Vi var stadig i gang med at optage ’Underverden’, da jeg fik idéen til at lave ’Valhalla’-tegneserierne som en spillefilm. Efter en optagedag sad jeg hjemme hos Kasper Tuxen og så nogle klip igennem fra en scene, hvor vores stuntmand bliver brændt, mens han er tapet fast til en stol. Vi var helt oppe at køre, det var en rigtig drengedrøm at lave den scene. Ægte action. Tuxens femårige søn, Anker, kom hen til os og var meget fascineret af, hvad der skete på skærmen. Vi tænkte ikke så meget over det og sagde til ham, at det bare var film. Dagen efter viste Tuxens kone os en tegning, som Anker havde lavet af en mand, som brændte. Hun var sådan: I skal ikke se flere klip med psykopatiske ting midt i stuen. Jeg spurgte derefter Tuxen, om han nogensinde havde lavet noget, som hans børn kunne se. Min datter Uma har aldrig kunnet se mine film. Men hvor ville det være fedt at lave noget, som vores børn kunne se. Ikke at ’Valhalla’ er en decideret børnefilm, men det er en eventyrfilm lidt ligesom ’Ringenes Herre’, og man skal kun være 11 år for at se den, præcis ligesom Uma.

Et par dage senere kørte jeg i bil med min ven Reza Forghani, og så slog det mig, hvor meget han ligner Quark fra ’Valhalla’. Lav med et firkantet hoved. Jeg spurgte ham, hvad han syntes om idéen om at lave ’Valhalla’ til en film. Han kiggede bare på mig og var sådan: Sindssygt, du siger det … Han og hans fætre var afhængige af tegnefilmene, da de var små, og fætrene havde endda kaldt ham for Quark. Ikke nok med det kunne jeg se, at min ven Roland ligner Thor, og min anden ven Dulfi ligner Loke. Og så havde jeg allerede styr på de første tre skuespillere.

Skjorte, Junya Watanabe hos Norse Store, 4.100 kr.

JEG SYNES, at historien i ’Valhalla’ er meget relevant i tiden. Den handler om en dreng og en pige, som ender med at blive Thors slaver oppe hos guderne i Asgård. Drengen synes, det er luksus, fordi han ser meget op til Thor, som jo var datidens svar på Kanye West. Alle gik rundt med hans hammer som smykke. Men det viser sig ikke at være særlig specielt i Asgård, da guderne udnytter dem og behandler dem dårligt. Alligevel vil drengen ikke hjem, fordi han er så forblændet af gudernes guld, glimmer og våben. Det er for mig et billede på alle de mennesker, som bare følger kendte mennesker i blinde. Spiser som dem. Plukker øjenbryn som dem. De glemmer sig selv. ’Valhalla’ er en historie om selvværd, og om at man skal huske at like sig selv og ikke kun andre. Nutidens gud er jo berømmelse. Der må være en grund til at hende Kylie Jenner er en af verdens rigeste mennesker. Hun har noget makeup i et tv-program og i en app, noget, som mange unge piger vil have. Er det ikke bare det? Hun er jo ikke et sundt forbillede, hendes krop er ikke en krop, man kan blive født med, og så får mange unge piger at vide, at det er sådan, man bør se ud. Det er blandt andre sådanne tematikker, jeg prøver at italesætte med ’Valhalla’.

Jeg har lagt mærke til, at mine historier minder om hinanden. De handler meget om en karakter, der er fanget mellem to verdener. Det kommer nok af, at jeg selv kommer fra to verdener. En dansk og en arabisk. Mit hjerte ligger i Danmark, og det er kun, når jeg lander i Kastrup, at jeg føler mig hjemme. Men jeg mærker stadig en arabisk kulturel baggrund, der skinner igennem i min måde at være på, min facon og mine tanker. Jeg er nok ret temperamentsfuld og kan fremstå meget passioneret i nogle sammenhænge.

Der er desværre stadig nogle kløfter mellem danskere og indvandrere, selv om 90 procent af os godt kan lide at hænge ud sammen, drikke sammen, knalde med hinanden og høre hinandens musik. Især blandt ungdommen er der en kulturel bevægelse, som er samlende, da de er vokset op sammen i skolen. Den nordiske mytologi bliver ofte taget til fange af fascistiske og højreorienterede grupperinger, men jeg har tænkt over, at hvis jeg, flygtningen Fenar Ahmad, laver den bedste film om den nordiske mytologi, så bygger jeg en bro mellem de her ekstremer. Jeg vil gerne være Bifrost, der forbinder forskellige folk og viser dem, at vi alle har meget mere til fælles, end vi tror. Jeg har hørt flere danske politikere påvise, at indvandrere fra Mellemøsten ikke kan blive integreret i første, anden og tredje generation. Den eneste måde, vi kan eliminere frygten for det ukendte og forandring på, er ved at udvikle den danske kultur til at have flere nuancer. Hvis jeg, som kom til Danmark som femårig, kan fortælle en historie om nordiske guder, modbeviser jeg så ikke den tilbageskuende tankegang om, at Danmark kun er homogent, hvis alle har den samme hudfarve? Og sætter et billede op, der viser, at vi alle er en del af hinanden i Danmark, vi er ikke modstandere. Jeg vil hellere være en, som samler, end en, som splitter folk, ligesom en række politikere forsøger at gøre i øjeblikket.

”Jeg arbejdede om natten på sorteringen hos Post Danmark og gjorde ikke noget særligt for at ændre situationen, jeg søgte ikke ind på RUC eller KUA, det fornuftige træk for at sikre mig en fremtid. Jeg havde, siden jeg var lille, haft en underlig fornemmelse af, at der en dag skulle ske noget stort i mit liv, og at det nok skulle lykkes for mig. Jeg vidste bare ikke, hvad der ville ske”

Fenar Ahmad

Jeg håber, de små ting, som jeg gør med mine film, vil gøre en forskel. Jeg er stor fan af Steve Jobs, som sagde, at du ikke kan ændre det hele på en gang, men du kan lave en bule i virkeligheden. Når først du én gang har lavet en bule i verden, bliver du aldrig den samme igen, for så vil du altid blive ved med at lave buler og forme verden. Og sådan har jeg det virkelig.

Jeg laver ikke film til et bestemt segment, jeg sætter ikke folk i kasser efter nationalitet. Jeg tænker ikke på den danske filmbranches vegne, det er en lillebitte gruppe af folk. Jeg vil bare gerne ramme et publikum. Det kan være alle verdens borgere. Jeg tænker nok mere på at rykke danskernes og branchens opfattelse af, hvad dansk film kan være. Mange danskere ser jo masser af internationale film og serier på Netflix og HBO, så de er i den grad klar til noget andet end dogmefilm og folkekomedier. Det er nok ikke så typisk dansk at lave en hightech-eventyrfilm i stil med ’Ringenes Herre’, og som koster 35 millioner kroner at producere. Men det er jo Odin og Thor. Det bliver ikke mere dansk og nordisk. Vi har også optaget nogle af scenerne i Danmark. Vi har sågar fået lavet computereffekter i Danmark, selv om de normalt er udliciteret til Asien. Alt er lavet i Danmark. Så det er ikke, fordi danskerne ikke har noget, de kan identificere sig med.

Men filmen er ikke kun lavet til danskerne. Vi er jo alle borgere og forbrugere af hele verden. Dotcom har opløst landegrænserne på mange måder, når det handler om kultur. ’Underverden’ kom ud i 80 lande. Mit navn står sgu på japansk og kinesisk i rulleteksterne derude. På YouTube ligger der en spansk version af ’Underverden’, som nogen har rippet og bare lagt op. Jeg har ikke pillet den ned, selv om jeg kunne smide advokater efter dem, som har lagt den op. Jeg vil gerne have, at Spanien, Mexico og Sydamerika fyrer den af til ’Underverden’ lige nu. Den er blevet set over to millioner gange, det er da bare genialt.

Fenar Ahmad fik en Bodil for bedste manuskript med sin seneste spillefilm ’Underverden’, mens hans anden kortfilm, ’Megaheavy’, i 2009 modtog en Robert for bedste kortfilm. Karrieren som filminstruktør blev skudt i gang, da han solgte sin første dokumentarfilm ’Nice to Meet You’ om irakiske flygtninge til DR2 for 70.000 kroner. I 1986, da Fenar Ahmad var fem år gammel, flygtede hans irakiske forældre også fra krig i Irak og startede deres liv i Danmark i Sandholmlejren i Birkerød. Efterfølgende fik de tilbudt en lejlighed i Holmbladsgade på Amager.

Skjorte, Junya Watanabe hos Norse Store, 4.100 kr.

JEG ER MEGET inspireret af danskere der bor i Danmark, men som har et internationalt udsyn og publikum. Folk som Olafur Eliasson og Bjarke Ingels. Jeg kan huske, da jeg havde lavet min anden kortfilm (’Mega-heavy’, som fik en Robert for bedste kortfilm i 2009, red.) som 26-årig, så kiggede jeg på de to og tænkte: Wow, de laver ting, som har en effekt, der går langt ud over landegrænserne, men de har også et publikum herhjemme. Sådan ville jeg også være. For ni år siden fik jeg en Olafur-bog af min daværende kæreste, og jeg så hans solværk på Tate Modern og var meget imponeret. Tænk at lave solen. Så er der ikke noget, som er umuligt. Hvis han vil lave solen, så gør han det bare. Den tankegang, hvor man ikke begrænser sig … Den er jeg meget inspireret af.

Hiphop er en anden stor inspirationskilde. Jeg opdagede musikken, da jeg var 10 år, og det slog mig, at jeg havde meget til fælles med rapperne. Jeg var også indvandrer, boede i et socialt boligbyggeri i Holmbladsgade på Amager, og politiet kropsvisiterede også mig, da jeg var 13 år, bare fordi jeg var en rod, der hang ud. Det påvirkede mig at høre rapmusik om uretfærdighed og ulighed. Jeg elskede musikken med udtryk som: Tro på dig selv. Gør det, du vil. Du er den bedste. Du kan klare det. Kanye West rapper: ”Wait till I get my money right, then you can’t tell me nothing, right?” Jeg hørte den sang hver nat, da jeg arbejdede hos Post Danmark. Jeg er generelt meget inspireret af Kanye Wests frie tankegang. Han er ikke begrænset af, at han er rapper. Hvis han vil lave sko, gør han det. Hvis han vil lave store kunstprojekter, gør han bare det. Han begrænser ikke sig selv, i forhold til den opfattelse folk har af ham. Jeg er heller ikke bange for at tro på mig selv, det er ikke forkert i min verden. Jeg tror på, at der er en højere mening med det, jeg laver. Den mentalitet kommer helt sikkert fra hiphop.

Hvis der er noget, jeg hader, så er det folk, som sætter begrænsninger op: Det kan du ikke, det kan man ikke. Jeg arbejder ikke sammen med folk, som tænker sådan. Der er nogle mennesker, som gerne vil have, at alt er, som det plejer. Jeg trives i storm og modstand. Hvis det er svært for mig, så ved jeg, at det også er svært for andre. Gør jeg det lette, så kan du jo også gøre det samme. Da jeg var i gang med at lave ’Underverden’, fik jeg at vide af mange i branchen, at film med indvandrere ikke sælger. Det var vores store udfordring. Til sådanne møder sad jeg bare og tænkte: I will fucking show you. I stedet for at blive irriteret og fornærmet, så giver det mig bare ekstra motivation til at gøre det endnu bedre. Det er brændstof til at yde mit bedste. Mere sauce. Mit succeskriterium er at fortælleden bedst mulige historie, og hvis jeg gør det, så tror jeg på, at filmen bliver en succes. Men jeg laver ikke film for at blive en succes.

”H.C. Andersen ville til København og arbejde på Det Kongelige Teater. Han visualiserede det og gjorde det. Sådan havde jeg det også selv som ung. Ghettoen i Holmbladsgade på Amager var ikke nok for mig.”

Fenar Ahmad

DA JEG HAVDE LAVET ’Ækte vare’, var jeg en af de første i Danmark til at bruge Instagram til at promovere en film. Instagram var redt spædt. Jeg styrede, hvornår promoveringen gik i gang, og jeg postede selv teaserne og billeder fra filmen på min egen Instagram. Hele kampagnen var styret af Instagram. Nordisk Film ringede til mig for at høre, hvad det var, jeg gjorde. De ville have mig ud og fortælle om det, hvilket jeg gjorde en gang, men da de ville have mig ud igen, sagde jeg fra, for pludselig var jeg i gang med at yde gratis konsulentarbejde. Jeg var den første til at lave et hashtag til en dansk film, og jeg kunne se, at journalisterne fulgte mig. Når jeg postede noget, kom det også i nyhederne. I dag er Nordisk Film min distributør af ’Valhalla’.

Den gamle generation af instruktører har nok ikke følt, at det var deres opgave og i stedet skubbet det over til journalister og pr-folk. Jeg kan godt lide at være en del af det hele. Jeg har en vision og en mission med mine film, og jeg vil gerne sikre, at mit budskab kommer ud så klart og tydeligt som muligt. Jeg gider kun at bruge al den tid på promoveringen, fordi det kommer fra mit hjerte. Sådan er det stadig med ’Valhalla’. Jeg har ikke hyret et selskab til at rådgive mig eller styre hele promoveringen. Jeg var den første, som postede teaseren til ’Valhalla’, jeg bestemmer, hvornår det går i gang og med hvilken ordlyd. Jeg skrev ikke: Her kommer teaseren til den nye Fenar-film. Men bare: Værsgo, Danmark. Andre gange sætter jeg bare tre punktummer. Selvfølgelig har vi stadig hyret nogle til at lave noget officiel presse, jeg kan trods alt ikke tale med alle.

Fenar Ahmad fik en Bodil for bedste manuskript med sin seneste spillefilm ’Underverden’, mens hans anden kortfilm, ’Megaheavy’, i 2009 modtog en Robert for bedste kortfilm. Karrieren som filminstruktør blev skudt i gang, da han solgte sin første dokumentarfilm ’Nice to Meet You’ om irakiske flygtninge til DR2 for 70.000 kroner. I 1986, da Fenar Ahmad var fem år gammel, flygtede hans irakiske forældre også fra krig i Irak og startede deres liv i Danmark i Sandholmlejren i Birkerød. Efterfølgende fik de tilbudt en lejlighed i Holmbladsgade på Amager.

Skjorte, Pendleton, 2.135 kr.

Alle skuespillerne får materialet af mig, så vi bare kan hamre af sted på de sociale medier samtidigt. Vi har en fest med det, det er ikke sådan, at der er sat retningslinjer op for, hvad folk må skrive. Roland deler, hvad han har lyst til, og skriver teksten på sin egen måde. Og skuespillerne smider bare bagom-billeder op, hvis de har lyst til det. Det hele er meget intuitivt. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke bruger en fast skabelon til hver film. Du skal tænke lidt anderledes hver gang, folk kan godt lide noget nyt. Og det nye opstår meget ved, at vi er intuitive og tør sige, hvad vi virkelig har på hjerte. Ikke tænker for meget over det, så det bliver for redigeret. Det er der nok af i forvejen.

HVIS MAN GENTAGER sig selv, så stagnerer man som skaber. Jeg vil aldrig lave en to’er til en af mine film. Jeg skal hele tiden træde ud af min komfortzone, når jeg har lært noget. Hvis du kan bunde et sted og har det lækkert, så skal man gå længere ud, hvor man skal stå på tæer igen. Derude er der noget at opnå og lære. Jeg har lavet to urbane film med bandetematikker, så jeg vidste, at hvis jeg lavede endnu en af den type film, så ville jeg være låst. Så er det kun det, jeg kan. Hvorfor skal du kende mit næste træk? Jeg vil gerne overraske. Det er noget i mit fag, som minder lidt om en tryllekunstners. Det er også eventyr, fortælling og overraskelse.

’Underverden’ handlede om et urbant miljø og gangstere. ’Valhalla’ er vikinger, guder, magi og smuk islandsk natur. Det foregår i en helt anden tid. I ’Underverden’ var der fire specialeffektskud, i ’Valhalla’ er der omkring 400. Jeg har lært den nordiske natur at kende og set den største vulkan i Norden. Jeg har brugt 16 uger på at vandre rundt i Island, Norge og Sverige for at finde locations og filme ’Valhalla’. Det var en fed opgave efter at have filmet mørke og vold i Københavns gader. Den næste film, jeg skal lave, er en historisk periodefilm om en vigtig begivenhed i danmarkshistorien. Jeg er allerede i gang med at researche og så småt skrive manuskriptet. Jeg går altid i gang med en ny film, mens vi er i gang med at færdiggøre den seneste for aldrig at gå i stå. Jeg vil have det der Tour de France, hvor den ene hårde etape erstattes af den næste.

”Da jeg arbejdede hos Post Danmark, viste en af mine kolleger mig et digt af H.C. Andersen, som går således: ”Jeg har en angst som aldrig før, som stod jeg foran dødens dør, og måtte ind og styrte ned i mørke og i ensomhed!” Og det slutter med: ”Har jeg ej Gud, hvad har jeg da, når hele verden falder fra!” Det er det smukkeste digt om livets mørke og frygt. Vi oplever alle at miste vores nærmeste, vores elskede. Verden falder fra hinanden en gang imellem. Hvis jeg ikke har min tro, min spiritualitet, hvad har jeg så? I sådan et moment kan du bare ikke bruge en ny jakke eller din bankkonto til noget. Jeg er ikke religiøs, men jeg tror meget på karma, og at den energi, du sender ud i verden, vil påvirke dit liv. Der er en mening med det, som sker, og hvis universet giver dig udfordringer, så er det måske, fordi du har brug for dem i dit liv. Og derfor er jeg interesseret i den nordiske mytologi, fordi den handler om energier og om at behandle naturen og verden godt. Jeg tror på, at der er en kraft, som er større end mig selv,” siger Fenar Ahmad.

Jakke, Norse Projects, 4.200 kr.
Skjorte, Pendleton, 2.135 kr.
T-shirt, Aiayu, 395 kr.
Bukser, Norse Projects, 1.000 kr.
Sko, New Balance, 1.600 kr.

JEG KUNNE IKKE LIDE danske film, før jeg så Nicolas Winding Refns ’Pusher’. Danske film var for useriøse og for meget folkekomedie, og så var de så ironiske. Jeg er ikke vild med ironi. Det har nok været en af mine udfordringer i Danmark, da danskerne kan være meget ironiske. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal gemme sig bag et slør af ironi, hvor man ikke rigtig mener, hvad man siger. Men alligevel mener man det lidt. Hvorfor kan du ikke bare mene noget? Jeg kan godt lide at mene noget, der kommer fra mit hjerte og sjæl. ’Pusher’ var ægte og kom fra hjertet. Og så kunne jeg for første gang identificere mig med karaktererne i en dansk film. Jeg boede på Amager og gik med Adidas-bukser, og pludselig så jeg Kim Bodnia i de samme bukser, mens han talte ligesom dem på Amager. ”Fuck det, mand. Hva’ sker der!?” Han snakkede mit sprog, og han kendte også en fra Bosnien. Samtidig syntes jeg, at ’Pusher’ lignede lidt noget fra en Martin Scorsese-film, ikke noget Morten Korch, eller noget andet ironisk shit. Der er også referencer til ’Pusher’ i ’Underverden’, det er min måde at sige på, at ’Pusher’ gav mig lyst til at lave film på dansk.

H.C. Andersen er mit største idol, fordi han altid fortalte om den lille mand eller kvinde mod det store. Han fortæller om, at der er en guldfugl på paladset, men den ægte fugl er ude i skoven. Det er historier om modstand og livets store strabadser. Jeg bor i nærheden af, hvor han boede i Amaliegade, og jeg sætter pris på at gå en tur med min hund forbi det hus, hvor han boede, og kigge på billedet af ham, som stadig hænger der. Igen, han fortalte til hele verden. Jeg elsker, at han tænkte stort, selv om han kom fra en fattig familie på Fyn. H.C. Andersen ville til København og arbejde på Det Kongelige Teater. Han visualiserede det og gjorde det. Sådan havde jeg det også selv som ung. Ghettoen i Holmbladsgade på Amager var ikke nok for mig. Jeg har selvfølgelig også ladet mig inspirere af eventyrets mester i ’Valhalla’. Blandt andet Røskvas rejse, menneskepigen som har nogle specielle kræfter, som hun ikke selv kender til, ligesom mange af H.C. Andersens karakterer. Sådan har jeg det også med mit eget liv. Jeg gik jo rundt i et socialt boligbyggeri uden at vide, at jeg kunne blive en af de store filminstruktører i Danmark. Men jeg havde det inden i mig. Pludselig skete det.

Fra Dossier nr. 14, august-september 2019.