LAOLU SENBANJO

Kunstner, 38 år

Det var en tilfældig hverdag, året var 2016, og Laolu Senbanjo befandt sig i sit atelier i Brooklyn, da han modtog en e-mail. En e-mail, der ændrede hans liv, skulle det vise sig. ”Hej, jeg er stor fan af dit arbejde. Vil du male mig til min Lemonade-musikvideo? Hilsen Beyoncé.” Musikvideoen blev til noget, Senbajo malede det amerikanske fænomen i ansigtet og på en del af PR-materialet til albummet, og den nigerianske kunstners værker nåede pludselig hjem i stuerne til millioner og atter millioner af mennesker, der også kunne læse om ham i blandt andet Washington Post, Vogue og The New York Times.

Laolu Senbanjos vej til sit internationale gennembrud tog sin start i byen Ilorin i Nigeria, hvor han voksede op med sin mormor. Hun fortalte, husker Laolu Senbanjo, mange fascinerende historier om yorubafolket og deres mytologi, der har deres egne guder. Folket bor i den sydvestlige del af Nigeria, hvor de har rødder tilbage til år 500 før vores tidsregning og har primært levet af landbrug lige siden. Mormoren havde også tatoveringer med symboler fra yoruba-mytologien på sine arme og ben. ”Som barn vidste jeg jo ikke, hvor meget de tatoveringer skulle ende med at betyde for min kunst. Jeg så kunst overalt. Jeg kan huske, at jeg optegnede mønstret i marmorgulvet i vores hus med blæk. Da min mor så det, blev hun rasende. Men det stoppede mig ikke, jeg skiftede bare til kalk og malede på alt, jeg kunne komme i nærheden af,” fortæller han. Kunst forblev dog en sidegesjæft for Laolu Senbanjo, der uddannede sig som advokat ligesom sin far. Da han efter studierne blev ansat som menneskerettighedsadvokat, havde han svært ved at holde fokus på de lavpraktiske opgaver på kontoret, fortæller han. ”Jeg blev mødt af en meget hård virkelighed. Jeg arbejdede med børn, som ikke selv kunne vælge mellem at få sig en uddannelse eller indgå i et tvangsægteskab. Jeg var så frustreret over at se al denne uretfærdighed omkring mig, og mit eneste aflad var kunsten, så jeg begyndte at skabe værker ud fra alle mine tanker.”

Det var med den bagage, Laolu Senbanjo i 2013 rejste til New York for at leve som kunstner på fuld tid. Han havde hverken en agent eller et galleri til at repræsentere sig og havde svært ved at finde sin vej til publikum – indtil han begyndte at tjene til dagen og vejen ved at låne et hjørne i en butik i Brooklyn, hvorfra han tilbød at dekorere kundernes tøj og sko. Snart malede han også på de forbipasserendes musikinstrumenter, direkte på deres kroppe … På alt, han og hans publikum kunne finde på. Det var de billeder, Beyoncé var faldet over på Instagram. ”Jeg har altid gerne villet fortælle historier med min kunst – og indlede samtaler. Det handler om, hvordan jeg ser på verden. Jeg har altid fortalt mange historier fra mit hjemland, om Afrikas udfordringer generelt: fattigdom og sult, børn uden mulighed for skolegang, planlagte ægteskaber, krænkelse af kvinder …” fortæller Laolu Senbanjo.

Beyoncé-projektet førte til flere samarbejder med andre kunstnere som Usher og Alicia Keys og virksomheder som Nike, hvor han malede på en Air Max-sko, og senest Belvedere Vodka, hvor han har dekoreret en ny vodkaflaske, hvis salg støtter organisationen RED’s arbejde med udryddelse af HIV/AIDS i Afrika. ”Når jeg indgår kommercielle samarbejder, handler det om, hvordan brandets værdier passer med mine egne. Hvordan de ser på verden. Belvedere giver tilbage til Afrika, og det ligger selvfølgelig mit hjerte nært. Inden jeg udvikler værket til projektet, laver jeg research, så jeg forstår virksomheden, og så fortæller jeg deres historie sammen med min egen,” siger Laolu Senbanjo. Han betragter de store, kommercielle projekter som en anden måde at lave samme arbejde på, som han udførte på menneskerettighedskontoret i Nigeria. ”Folk lytter til kunsten, og sådan kan jeg være med til at influere en masse mennesker og sætte gang i nogle samtaler om forskellige udfordringer, som verden står overfor. Jeg har politiske budskaber i al min kunst, så modtageren bliver tvunget til at tage stilling.”

Laolu Senbanjo har også, efter den svære start i New York, fundet sig godt til rette i Brooklyn og resten af byen. Han har opdaget en nigeriansk restaurant, der nu er blevet hans stamsted, og det var paradoksalt nok midt i denne lokale enklave, at han efter råd fra ejerne lærte at agere i storbyen. Deres råd var, at alle i byen kommer et sted fra, de færreste er ens, derfor er mange mennesker åbne for at indgå i en samtale med fremmede. ”Jeg lærte, at New York handler om networking. Der er meget fokus på at lære af hinandens karrierer og aktiviteter, og sådan opstår der nye muligheder i ens egen karriere. Her kan næsten alle finde på at henvende sig til dig, fordi de alle er flyttet til New York af den samme grund: for at forfølge deres drømme,” fortæller 38-årige Senbanjo. ”Jeg holder selv af at komme på Soho House, hvor alle mulige forskellige mennesker fra kreative fag samles. Jeg går ofte derind med min kunst på T-shirts eller sågar malet i ansigtet, da det får folk til at stille spørgsmål: Hvad handler det om? Hvad vil du med din kunst? I New York har jeg lært verden meget bedre at kende, fordi jeg er blevet venner med folk fra så mange forskellige baggrunde. Du forstår, hvor global en verden vi lever i, og hvor forenede vi alle er. Det er smukt og meget inspirerende, at du kan opleve så mange ægte kulturer i New York.”

Fra Dossier nr. 11, februar 2019.