Thomas A.E. Andersen

Adm. direktør, Danish Aerospace Company, 55 år

Det var med sommerfugle i maven, at Thomas A.E. Andersen ventede ved sin telefon en sen aften i midten af december sidste år. De forgangne syv uger var Danish Aerospace Companys spritnye E4D-motionsudstyr til astronauter blevet testet af NASA, og nu ville dommen endelig falde: Skulle den odenseanske virksomhed eller den amerikanske konkurrent fremover levere motionsudstyr til ikke bare Den Internationale Rumstation, men også til Månen og til de fremtidige Mars-missioner? Da telefonen omsider ringede, var beskeden, at Danish Aerospace Company havde vundet stensikkert. ”Når man får en enstemmig anbefaling af NASA, bliver det ikke større. Så står man ikke bedre på verdensplan, og det er jo fantastisk, at vi som et lille land kan det,” siger den danske direktør.

I mere end 30 år har Danish Aerospace Company udviklet og produceret udstyr til bemandet rumfart med motionscyklen som sit vartegn. Det er ikke blot for fornøjelsens skyld, at astronauterne skal motionere. På grund af vægtløsheden svarer det at være i rummet til at ligge i en seng uden rigtigt at bevæge sig. Knogler, muskler og kredsløb svækkes. Med planer om langvarige rejser til Mars er det kun blevet endnu vigtigere med pålideligt udstyr. ”Hvis man vil bo i rummet resten af livet, kan det jo være lige meget, men de fleste vil gerne hjem i tyngdekraften til deres familier. Hvis man ydermere skal på rumvandring, er der et tryk, så det er fysisk hårdt at arbejde mod rumdragten. Opstår der en nødsituation, er man simpelthen nødt til at være i fysisk god form.”

Det var i 1988, at Danish Aerospace Company så dagens lys som undervirksomhed i en større virksomhed. Dengang blev Thomas A.E. Andersen første ansatte. Han var netop færdiguddannet som civilingeniør i elektronik på DTU Lyngby med speciale i mobiltelefoner. Men rumfart havde altid interesseret ham på hobbyplan, så da muligheden bød sig, sprang han til. Samme år efterspurgte ESA en cykel til videnskabelige forsøg på en rumfærge, og det blev den danske virksomhed, der udviklede den. To år senere havde NASA problemer med deres og rettede derfor også blikket mod den danske udgave. Cyklen, der i grove træk blot er en kasse med pedaler på, fordi man ikke har brug for saddel og styr i vægtløs tilstand, har siden givet dem et stærkt renommé i rumbranchen, fordi den er nøjagtig og til at stole på, og da den bruges til måling af astronauternes kondi og fysik, er det vigtigt. Det specielle ved udstyret til rumfart er, at det ikke er masseproduktion, men som regel blot fem modeller: en til rummet, en backup, en træningsmodel og to referencemodeller til jorden. ”Det er jo enkeltstykproduktion, så det er håndarbejde med ekstremt omfattende sikkerhedstest. Når man sidder inde i sådan en lukket metaltønde med atmosfære, skal man helst ikke have noget, der laver hul på tønden, så mandskabet omkommer. Der er helt ekstreme sikkerhedskrav for at verificere, at intet bringer astronauterne i fare.”

Om nogen ved Thomas A.E. Andersen, hvor farlig rumfart kan være. I 2003 stod han i Florida og ventede på, at rumfærgen Columbia skulle lande på Kennedy Space Center. Med nogle kolleger var han gået ud for at høre dobbeltbraget, når den otte minutter før landing ville bryde gennem lydmuren. ”Vi havde udstyr med om bord, og jeg skulle måle på astronauterne, en time efter at de var landet. Da braget så ikke kom, vidste vi godt, at der var noget galt, for en rumfærge bliver ikke forsinket. Så kunne vi gå ind og se på CNN, at der var ildkugler over Texas. Når det er mennesker, man har været ude at spise med, så er det selvfølgelig voldsomt og med til at definere en. Det er en risikabel business, så når vi skal igennem sikkerhedskrav, forstår vi godt alvoren.”

Skjorte, Tommy Hilfiger, 900 kr.
Bukser, Tommy Hilfiger, 900 kr.
Bælte, Tommy Hilfiger, 350 kr.

Det er lidt over otte år siden, han blev direktør i virksomheden med nu 25 ansatte, primært software-, elektronik- og mekanikingeniører. Hans fornemmeste opgave er, ifølge ham selv, at ”se, i hvilken retning firmaet skal gå, sørge for, at vi går i den retning, og at vi har dygtige og kreative folk, der kan få os derhen.” Han rejser op mod 16 uger om året, for det meste til USA, men også til møder i ESA eller rundt til rumfartskonferencer, da det er vigtigt at have en finger på pulsen. ”Vi har sendt mere end 3,2 tons udstyr ud i rummet gennem årene og skubbet grænser for, hvad man kan i lille Danmark. Samtidig synes jeg jo, det er spændende. Man tilbringer så lang tid på arbejdet, at det skal være en fornøjelse, og når man kan integrere ens hobby med arbejdet, er det jo det ultimative.”

Den nye E4D-motionscykel startede som internt udviklingsprojekt for to år siden. På dette tidspunkt havde NASA endnu ikke efterspurgt en ny cykel, men Thomas A.E. Andersen vidste, at det måtte være et spørgsmål om tid, da de stadig brugte den fra 1988. ”Jeg kan ikke sidde på bagdelen og vente på, at kunderne kommer til mig. Det er kunsten at se mulighederne, så man kan være på forkant, og derfor starter det meste som interne udviklingsprojekter. Det er fint nok at komme med en Powerpoint, men har man allerede et stykke hardware, der virker, så er det altså langt mere overbevisende.” Som forudset kom efterspørgslen fra NASA. Sammen med ESA har de planer om at bygge en ny rumstation ved navn Lunar Gateway, der skal sendes i kredsløb om Månen, og derfor har de brug for et motionsapparat, der ikke fylder særlig meget. Samtidig efterspurgte de mere end blot cykling, så Danish Aerospace Company udviklede E4D, der kombinerer cykling med roning, vægtløftning og tovtrækning. Derudover er det særlige unikke ved den, at den kan køre uden strøm, så hvis der opstår problemer på rumstationen, kan man fortsat motionere.

I løbet af efteråret blev det nye motionsudstyr så testet hen over syv uger af bl.a. 14 aktive astronauter. Den danske virksomhed var oppe mod et amerikansk firma i en såkaldt down select, hvor det respektive udstyr blev fordelt og testet i et rum i hver ende af en lang gang. Det var en nervepirrende proces. ”Jeg kunne fornemme, at vores udstyr fungerede, som vi havde planlagt, men da vi ikke havde ret mange detaljer om, hvad vi var oppe imod, var det svært rigtigt at få en fornemmelse. Jeg havde nok forventet et mere close race, men da afgørelsen faldt, anbefalede de enstemmigt vores. Den havde jeg altså ikke set komme.”

I første omgang har Danish Aerospace Company lavet en prototype, der er blevet testet på jorden, og nu skal de færdiggøre den endelige flight model, der skal afprøves på Den Internationale Rumstation i to år. Fordi rumstationen befinder sig så relativt tæt på jorden, kan cyklen sendes tilbage på halvanden time, hvis noget ikke fungerer, men når den kommer på Lunar Gateway og endnu senere til Mars, skal alt være helt i orden. ”De færreste tænker over, at der siden år 2000 permanent har boet mennesker på rumstationen. Vi har haft 400 kilo udstyr deroppe over årene og har stadig 300 kilo om bord i dag. Nu siger NASA så, at det er vores udstyr, der skal arbejdes videre med til Månen og til Mars. Det er det ultimative for mig, at vi er med til at sørge for, at astronauterne har det godt og kommer hjem igen i god behold.”

Fra Dossier nr. 18, april-maj 2021.