ANDERS RØMER

om sine favoritløberuter

Anders Rømer var i 2010 med til at grundlægge løbefællesskabet Nbro Running, som i dag har over 9.000 medlemmer. Den 36-årige psykolog løber mellem 100 og 115 kilometer hver uge. Løb er hans selvterapi, og det er også på sine løbeture, at han har oplevet det meste af verden. Her anbefaler han sine seks favoritløberuter i Tokyo, New York, Sevilla, Berlin, Los Angeles og København.

LØB ER MIN SELVTERAPI. Det er, når jeg løber, at jeg bearbejder mine tanker og alt det, jeg lytter til i løbet af en dag. Når jeg kører fast i en arbejdsopgave, hjælper det altid at komme ud og løbe. Nogle gange har jeg lyst til at vende om efter fem minutter, fordi jeg allerede har fundet ud af, hvordan jeg skal komme videre med opgaven. Det gør jeg så sjældent. For nylig havde jeg en klient med et meget broget sygdomsbillede, og jeg var i tvivl om diagnosen, men få minutter inde i dagens løbetur var jeg pludselig sikker på, hvad patienten fejlede. Jeg har altid mine løbesko med mig, når jeg rejser – jeg er blevet afhængig af det fysiske og mentale velvære, som løb giver mig. Men at løbe er også en fantastisk måde at opleve en ny by på.

Da jeg for et par år siden tog til Tokyo for at løbe et maraton, fandt jeg ud af, at Yoyogi Park i distriktet Shibuya er et supergodt sted at løbe. Jeg brugte parken til at løbe et par opvarmningsture til selve maratonet. Parken er virkelig lækker og ret intim og fyldt med løbere på alle niveauer – der er en god og aktiv stemning. Det er genialt at afslutte løbeturen på en af de mange gode caféer og barer i Shibuya. Det er vigtigt for mig, at jeg kan løbe rimelig uforstyrret og gerne langt uden at skulle stoppe, hvilket ikke går særlig godt i spænd med Tokyos mange mennesker og lyskryds, og derfor anbefaler jeg, at man løber i Yoyogi Park. Tokyo er klart den fedeste by, jeg har været i, og at kunne få lov til at opleve byen ved at løbe et maraton i den, var fantastisk. Det er måske den bedste løbeoplevelse, jeg har haft i mit liv. Japanerne er vilde med løb – der var en andægtig stemning. Man blev virkelig hyldet undervejs af de omkring 1,7 millioner tilskuere.

Jeg har altid været meget fysisk aktiv. Jeg er opvokset i Nordjylland, og der spiller alle håndbold, så det gjorde jeg også. Men der var meget logistik forbundet med sporten: pakketasken, ind til byen, hen til hallen, klæde om til kamp, hjem fra kamp og så videre. Da jeg begyndte at løbe, fandt jeg ud af, at det passede meget bedre til mit temperament. Det var langt mere fleksibelt. Løb er samtidig en effektiv træningsform. Træningen går i gang med det samme, og du kan få supermeget ud af det, ligegyldigt om du har en halv time eller to timer.

Det offentligt tilgængelige stadion East River Track Park i New York er en lille perle og er i min optik et absolut must, når man er i byen. Det er en klassisk atletikbane med en 400-meter løbebane rundt om en fodboldbane. Når man løber på den ene langside, har man udsigt til East River og Brooklyn. Genialt. Selve løbebanen er ret slidt og misligholdt, hvilket jeg egentlig godt kan lide, i stedet for at den er helt ny og posh.

Over årene har Nbro Running ikke kun skabt en stamme på omkring 300 faste løbere, men også tiltrukket nogle af de største løbetalenter i Danmark. De har blandt andet vundet holdguld til DM i maraton, og individuelt har de hentet medaljer på både herre- og damesiden i forskellige discipliner. ”Det er jeg superstolt af. At sådan en græsrodsbevægelse uden trænere, som bare samles om glæden ved at løbe, kan konkurrere med de bedste i landet.” Anders Rømer er fotograferet på Kastellet i København.

Løbejakke, Nike, 999 kr.
Shorts, Nike, 530 kr.
Sokker, Nike, 3 stk. for 100 kr.
Løbesko, Nike, 1.450 kr.

Der er en vildt fed stemning, hvor rigtig mange løbere tager deres træning seriøst. Der er løbere på mange forskellige niveauer, som godt kan lide at træne på en løbebane, hvor man kan tage tid på sig selv. Skal man lave en længere rute, og hvis man bor på Manhattan, kan man med fordel søge ud mod vandet og følge det, indtil man når op til stadion. For et par år siden var jeg i New York og mødte fodboldspilleren Mathias ’Zanka’ Jørgensen, da vi havde en fælles veninde i New York. Han var lige stoppet i PSV (Eindhoven, red.) og havde brug for at holde sig i gang hen over sommeren, så jeg tog ham med til East River Track Park og kørte en masse intervaller med ham – jeg fik heldigvis kørt ham helt død.

Jeg er et kæmpestort konkurrencemenneske, og jeg elsker at kigge på tider og presse mig selv på forskellige distancer. Jeg stræber hele tiden efter at forbedre mig. Tempelhof er en nedlagt lufthavn i det sydlige Berlin, og det er et paradis for løbere, der sætter pris på struktureret træning, og som gerne vil have en hård intervalsession i bogen. Det er et gigantisk lufthavnsområde, som er fuldstændig fladt, og flere steder er der kilometeropmålinger, hvilket er lækkert, når man tager tid på sig selv. Hvis man træner alle former for intervaller, så er det et meget oplagt sted. Jeg ved altid, at jeg skal løbe et vist antal kilometer i et bestemt tempo. Måske har jeg indlagt en tempoblok på fem kilometer undervejs, hvor jeg skal løbe i et bestemt tempo. Jeg løber aldrig bare en tilfældig rute i et tempo, jeg nu lige har lyst til.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg nød bare halvdelen af kilometerne. Jeg er ofte træt, øm eller har ondt. Men bagefter er det altid en fed følelse. Altid. Jeg tror aldrig, at jeg har fortrudt, at jeg har løbet.”

Anders Rømer

I 2010 mødte jeg Karl-Oskar Olsen fra Wood Wood og de to passionerede løbere Mike R. Hansen og Troels W. Frederiksen til en løbekonkurrence, som Nike afholdt i København. Efterfølgende besluttede vi os for at fortsætte med at løbe sammen. Karl-Oskar foreslog, at vi skulle hedde Nbro Running, vi fik lavet et logo, og så havde vi etableret et løbefællesskab, der startede med en fast lørdagstur. Vi oprettede en Facebook-gruppe, hvor alle kunne tilmelde sig. Vi kom på forsiden af Løbemagasinet, og så var vi 30 mand, som løb sammen. Vi begyndte at løbe flere gange om ugen, og medlemmerne på Facebook steg, så vi i dag er over 9.000. Der er intet medlemskab og ingen forpligtelser, man kan bare komme og løbe med, hvis man har lyst. I dag har vi ni faste løbeture rundt i København, og jeg tror, at der er 70-80 mennesker på de største dage.

En af vores faste løberuter går forbi Kastellet i København, hvorefter vi løber ud for enden af Langelinie, hvorfra man via Den Lille Havfrue kan løbe videre til Skuespilhuset eller mod Nordhavn og Svanemøllestranden. På Kastellet kan du løbe på voldene og få et smukt udsyn over byen. Hvis jeg løber med turister, tager jeg dem altid med derud, der er noget næsten majestætisk ved at løbe rundt på voldene. Jeg bliver glad for min by, når jeg løber der. Der er ikke meget, som kan toppe en morgentur, når solen står op. Det er virkelig en god måde at opleve København på.

Jeg løber et sted mellem 100 og 115 kilometer om ugen, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg nød bare halvdelen af kilometerne. Jeg er ofte træt, øm eller har ondt. Men bagefter er det altid en fed følelse. Altid. Jeg tror aldrig, at jeg har fortrudt, at jeg har løbet. Jeg elsker den fysiske ro, jeg har bagefter. Den måde, jeg kan nyde en Premier League-kamp på en lørdag eftermiddag efter en lang løbetur, ville aldrig være den samme, hvis jeg bare har dalret rundt og ligget på sofaen. En løberute, som bare er ren nydelse, er Alamillo Park i Sevilla, som er skabt til løbere på alle niveauer med sine flade asfaltstykker, mindre stigninger til bakkeintervaller og frodige appelsinlunde. Parken er kæmpestor og ret rolig og hyggelig. Den er nem at finde uden Google Maps, man skal bare finde den store flod (Guadalquivir, red.) inde i byen, der ligger vest for centrum, og så følge den i nordgående retning, indtil man når parken.

Et andet sted, som bare er sindssygt lækkert at løbe, er Venice Beach i Los Angeles. Det er måske ikke så originalt, men det er bare virkelig underholdende at løbe der. Det er et af de få steder, hvor jeg overvejer at stoppe undervejs. Der bliver spillet basketball på højt niveau, skatere laver vilde tricks, og folk dyrker udendørs fitness og spiller musik. Det er sgu ret sjovt. Det er så amerikansk, som det kan blive. Derudover løber jeg altid langs strandpromenader, hvis jeg bor i nærheden af en, det er lange stræk, og så er det jo bare vildt givende at løbe og kigge på vandet. LA har det optimale løbevejr året rundt. De perfekte 25-28 grader, ikke for meget vind og regn. Hvis jeg skal nyde en løbetur, skal vejret gerne være sådan.

Fra Dossier nr. 19, juni-juli 2019.