George Clooney

om sin kærlighed til Italien

”Jeg plejede at gøre grin med deres regering, men det gør jeg ikke længere, for nu bor jeg selv i et glashus,” siger George Clooney, der elsker alt andet ved Italien end landets politiske lederskab. Den 57-årige amerikanske skuespiller har haft et hus ved Comosøen siden 2001, og i sommeren 2018 slog han arbejde og fornøjelse sammen, da han producerede, medinstruerede og spillede med i miniserien ’Catch-22’ på Sardinien.

DET ER SVÆRT ikke at elske Italien. Det er helt ærligt meget svært ikke at elske Italien. Det gælder maden, vinen, befolkningen, arkitekturen og klimaet. Og det gælder selvfølgelig kunsten. Der er virkelig ikke noget, som man ikke kan elske ved Italien.

Det vil sige, at jeg plejede at gøre grin med deres regering, men det gør jeg ikke længere, for nu bor jeg selv i et glashus. Jeg plejede at sige, at italienerne gør alting bedre end os amerikanere – bortset fra at regere deres land. Nu kan jeg ikke længere lave sjov med det. Men jeg er optimist, og jeg tror, at vi nok skal finde ud af det på et tidspunkt. Jeg håber bare, at jeg er i live, når vi gør det.

Italien er et storslået sted at være. Da jeg filmede ’Catch-22’ (en miniserie i seks afsnit baseret på Joseph Hellers bestseller af samme navn fra 1961, red.), var min kone og mine børn med det meste af tiden, men de befandt sig også hjemme i London, for Amal, min kone, har et job, hun er nødt til at passe. Hun er advokat og har altid lige et par krigsforbrydere, som hun skal sørge for at sende i fængsel. Men hun elsker også at være her i Italien. Vi tilbringer hver eneste sommer i vores hus ved Comosøen, og sådan var det også sidste sommer, hvor Amal var i Como det meste af tiden, mens jeg rejste frem og tilbage hver weekend mellem Comosøen og Sardinien, hvor vi indspillede serien.

Mine tvillinger elsker også den italienske mad, de spiser store mængder pasta, hvilket er ret skægt at betragte. De er allerede vilde med landet. De er bestemt ikke dumme. De har gennemskuet det ligesom deres far. Jeg har tidligere tilbragt fire måneder om året ved Comosøen, og hvis man er der i bare 30 sekunder, så forstår man hvorfor.

”Da jeg flyttede til Italien, så jeg alle håndværkerne med deres lækre brød og vin, og som sang, mens de arbejdede. Så jeg tænkte: ’De lever sgu bedre, end jeg gør.’”

George Clooney

HVIS MAN IKKE har været i Italien, så skal man tage til Italien. Der er noget helt særligt ved den måde, italienerne lever livet på. De nyder for eksempel en skøn frokost hver dag. Jeg købte huset ved Comosøen med den tanke, at jeg kunne sælge det senere og tjene penge på det. Men da jeg flyttede til Italien, så jeg alle håndværkerne med deres lækre brød og vin, og som sang, mens de arbejdede. Så jeg tænkte: ’De lever sgu bedre, end jeg gør.’ Jeg har spist frokost stående i 30 år og har bare skovlet maden ind uden at tænke over det. I Italien sidder man ved et frokostbord, tager sig god tid til sit måltid, som mange gange varer over to timer, man taler sammen og har det sjovt.

Jeg har ikke set syngende håndværkere i USA. Det er ikke, fordi de ikke er rare mennesker. Livsstilen er bare en anden. Jeg synes, at italienerne lever bedre end amerikanerne. Man siger, at amerikanerne lever for at arbejde, mens italienerne arbejder for at leve. Jeg ved ikke, om det er sandt i alle tilfælde. Men italienerne har hjulpet mig til at forstå, at livet handler om meget mere end at have travlt og arbejde hele tiden. Nu nyder jeg at spise min frokost i ro og mag.

JEG HAR MANGE venner, som har været på besøg hos os i Italien. Jeg har inviteret mange interessante mennesker, som har haft spændende samtaler rundt om spisebordet. Al Gore har været der. Jeg har også et klipperum, så flere af mine film er blevet klippet her. Blandt andre ’Good Night, and Good Luck’. Jeg havde egentlig ikke råd til at få Stephen Mirrione til at klippe den, men da jeg så fortalte ham, at vi kunne klippe den i mit hjem i Como, spurgte han, om han måtte tage sin kæreste med, og jeg svarede, at det måtte han selvfølgelig, hvilket resulterede i, at jeg fik en af landets bedste og dyreste klippere til at klippe en billig film til syv millioner dollars. Fordi han kunne gøre det i Italien.

Mine forældre elsker også at komme på besøg. De kommer, så ofte de kan. Jeg har tilbragt mange skønne stunder i vores hus ved Comosøen. Jeg er vildt forelsket i området og tilbringer så meget tid som overhovedet muligt der. Jeg bliver der, så længe jeg overhovedet kan. Jeg kan ikke se nogen bagsider ved det.

Et af mine mest pudsige minder om at have gæster i vores hus handler i øvrigt om gæster, der i virkeligheden slet ikke var der. For nogle år siden gik der et rygte om, at Brad Pitt og Angelina Jolie skulle giftes i min villa. Jeg var ved at indspille ’Michael Clayton’, og det var midt i februar, hvor det ikke er synderligt spændende at komme på besøg ved Comosøen. Det var koldt og vådt. Det var ikke et fedt sted at være på det tidspunkt. Det var stadig smukt, selvfølgelig, men i februar er det trods alt ikke et sted, man kunne tænke sig at blive gift og slet ikke udenfor.

Men der gik altså de her rygter, og der samlede sig snart en kæmpeflok journalister uden for mit hjem. Pat O’Brien fra Insider var ude på søen og rapporterede, at han nu var foran George Clooneys hus. Jeg var nysgerrig og havde tændt for fjernsynet, og jeg kunne se mit hus på alle programmer. Så bad jeg min assistent bestille 15 borde og sætte dem op ude i gården. Snart efter lå der massevis af helikoptere i luften over mit hus. De må have brugt flere millioner kroner for at få det scoop. De rapporterede: ”Vi kan se borde dernede.” Det var hysterisk morsomt.

George Clooney ejer huset Villa Oleandra i byen Laglio ved Comosøen. Hans foretrukne transportmiddel, når han er på de kanter, er en motorcykel.

I SOMMER FILMEDE JEG som sagt på Sardinien. Jeg har besøgt Sardinien flere gange i en lang årrække, hvor jeg kørte rundt på motorcykel, så jeg kender øen godt. Da jeg fik brug for en location med militærbase i det sydlige Italien til ’Catch-22’, som jeg har instrueret et par afsnit af, undersøgte jeg, om man havde det på øen. Jeg var heldig, for det viste sig, at der ligger en gammel, nedlagt flybase, som godt kunne forestille at være den fiktive flybase i Pianosa, som beskrives i bogen. Der lå desuden en moderne lufthavn lige i nærheden. Tidligt en morgen kunne vi have en masse fantastiske gamle flyvemaskiner fra Anden Verdenskrig i luften. Sardinien var den perfekte location.

Sardinien er i det hele taget noget helt særligt. Maden er meget forskellig fra resten af Italien. Maden er spektakulær på øen. Min favoritret hedder Pane Guttiau, og det er brød, der er lige så tyndt som papir. Jeg kan spise det dagen lang. Det er virkelig godt. Sproget er meget anderledes end italiensk. De fleste af mine italienske venner forstår faktisk slet ikke sardisk. Folket er også et usædvanligt folk. Det er et meget stærkt og stædigt folkefærd. Men de har været meget rare og venlige over for os. Det var et fantastisk ophold. Vi var selvfølgelig også lidt uheldige, for vi havde en helt ekstraordinær regnfuld sommer på Sardinien, men ellers var det udelukkende en god oplevelse.

JEG HAR ALDRIG nogensinde før arbejdet så meget som i sommer – og så intenst. Der var flere dage, hvor jeg måtte cykle fra den ene optagelse til den næste, for vi havde to optagelser i gang på én gang to forskellige steder. Så jeg måtte køre frem og tilbage hele tiden.

Jeg valgte ikke at spille hovedrollen som oberst Cathcart, for det ville blive for meget. Det er den næststørste rolle i serien. Det ville være for meget for mig at skulle producere, instruere to afsnit og spille hovedrollen i serien. Så vi fik Kyle Chandler til at gøre det. Det er Christopher Abbott, der har den anden hovedrolle som piloten Yossarian. Han er en kujon, der hele tiden forsøger at slippe væk fra krigen.

Jeg spiller selv rollen som Scheisskopf i ’Catch-22’, og jo tak, jeg ved udmærket, at det betyder skiderik. Jeg er bare ikke en synderlig flink fyr her. Der er i det hele taget ikke mange flinke fyre i den bog, og min karakter har særligt mange fejl og mangler. Joseph Hellers roman ser tilbage på Anden Verdenskrig, men blev en form for anti-Vietnam-bog i 1960’erne og 1970’erne. Det var ikke hensigten med den som sådan. Den handlede mere om bureaukratiet inden for militæret – eller hvor dumt bureaukrati generelt er.

JEG REJSTE IKKE ret meget som ung, så det har været en fantastisk oplevelse for mig at blive en verdensomrejsende herre senere i livet. Jeg er generelt glad for europæiske byer, og jeg har flere gode oplevelser i Europa. Italien er blevet et sted, som jeg ene og alene forbinder med glæde og lykke, og at købe et hus i Italien er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Lige da jeg havde købt det, tog jeg dertil, tilbragte tre måneder i huset næsten uden at gå uden for en dør.

Når jeg endelig gik ud, sejlede jeg rundt i en båd eller kørte rundt på motorcykel. Jeg blev fuldkommen bidt af at være der. Jeg har haft en motorcykel i omkring 20 år. En af de smukkeste ture, jeg har kørt, er fra Como til St. Moritz i Schweiz. Det er virkelig godt for ens hoved at få frisk luft på den måde. Jeg er som en ung mand på 18, når jeg sætter mig op på motorcyklen og kører rundt i Italien.

Fra Dossier nr. 11, februar 2019.