HENNEDUB

Musikproducer, 23 år.

Når Henrik Bryld Wolsing skal forklare sin mormor, hvad han laver, når han går på arbejde, kunne han vælge at sige, at han efter at have erobret den danske urbanscene med sin afrobeatinspirerede stil nu laver sessions i Los Angeles med typer, der blandt andet går under navnet DJ Mustard. Det hele under sit alias Hennedub. Men med tanke på, at hans mormor, der i øvrigt hedder Jette, er født i 1935, fortæller han i stedet, at han laver melodier, og at de melodier, han laver, er kendetegnet ved at være pæne, men ikke mere pæne, end at de næsten altid er tilsat hårde trommer.

Jeg kan godt lide meget forskellig musik. Jeg er vokset op med Boogie-listen, som jo var præget af pæn og catchy musik, og så dyrkede jeg også Atlanta-sydstats-hiphoppen med for eksempel Ludacris og Lil Jon, to kæmpehelte, og de to spor i min opvækst har jeg nok samlet i en retning, som, man kan sige, definerer min lyd i dag,” siger Hennedub. ”Det må aldrig må blive for sødt, og det må heller aldrig blive alt for hårdt. Der må gerne være lidt melodi, hvis det er en dyster sang, og omvendt, hvis det er en sød kærlighedssang, må trommerne eller en bragende bas godt give lidt modstand, så det ikke bliver totalt Disney.”

Hennedub er, som han udtrykker det, ikke den store lyriker. Ordene lader han de andre om, og så siger han kun til, hvis der er noget, han synes, som lyder helt åndssvagt. Han koncentrerer sig om lydbilledet, og sådan har det været, siden han indledte sine producerselvstudier i parcelhuset i Ballerup, da han var 11-12 år. Begge hans forældre var beskæftiget i IT-branchen, og hans far havde et musikprogram, vist nok fra Fona, som husets søn kunne lave de indledende øvelser med.

Hennedub spiser ofte på den libanesiske restaurant Open Sesame på Beverly Boulevard. ”De har mange gode ting på kortet, men deres beef shawarma med hummus og tabouleh er altid en vinder, og så giver den mig et strejf af Nørrebro til min nye tilværelse langt væk hjemmefra.”

Trøje, Nosomnia, 1.600 kr.
Kasketten er Hennedubs egen.

”En eller anden dag var interessen for at lave min egen musik så stor, at jeg bare gik i gang. Det blev efterhånden til, at jeg sad og nørdede hver dag efter skole. Hver dag, fra jeg fik fri, til jeg skulle i seng. Jeg så videoer på YouTube om, hvordan man gjorde det ene og det andet og det tredje i det musikprogram, Hip Hop eJay, jeg havde downloadet, og så gik jeg i gang. YouTube var min læremester. Siden skiftede jeg til FL Studio, som jeg stadig bruger i dag. Da jeg begyndte i gymnasiet, valgte jeg musiklinjen, og så lærte jeg også noget musikteori og noget om, hvordan de forskellige toner på klaveret lyder.”

Hennedub flyttede fra Ballerup til Nørrebro i 2015 og har i dag produceret numre for blandt andre Christopher (I Won’t Let You Down), Brandon Beal feat. Lukas Graham (Golden), Gilli (Orale, Tidligt op og Rica), Kesi (God dag, Mamacita og Følelsen) og Noah Carter (Do You). Han vandt i 2017 prisen som årets danske producer ved Danish Music Awards og har nu slået sig ned i sit eget studio på hjørnet af Sunset Boulevard og La Brea Boulevard i Los Angeles.

”Jeg bor fem minutters gang fra studiet, og hver dag møder jeg ind ved 13-14-tiden, og så har jeg sessions med andre sangskrivere, og vi bliver ved, til vi er færdige. Det kan være indtil kl. 19 eller indtil midnat eller indtil endnu senere. Så længe vi føler, at vi skaber noget. Hvis man er på bølgelængde, kan det hele ske superhurtigt, på tre-fire timer. Det er meget forskelligt. Meget uforudsigeligt. Det er noget med, at jeg bygger et beat op fra scratch, og når jeg har skabt et ordentligt fundament, trækker jeg mig tilbage, så de andre kan brainstorme en tekst. Det kan være forstyrrende for dem, hvis jeg hele tiden sidder og ændrer det ene og det andet. I november havde jeg sessions med DJ Mustard og YG, hvor vi arbejdede på den måde,” fortæller Hennedub. ”Når vi har et nummer, præsenterer vi det så for pladeselskaberne, der leder efter det nye Rihanna eller Bieber-hit. Jeg vil gerne lave et Billboard nummer 1-hit – det er derfor, jeg er flyttet til USA.”

Og navnet Hennedub? Vi skal helt tilbage til folkeskolen i Ballerup, hvor Henrik blev til Henne, og det første bogtav i Wolsing kastede Dub af sig i en fri oversættelse. Værsgo, en producer var navngivet.

Fra Dossier nr. 6, januar 2018.