JESPER MAJDALL

Direktør, Bremen Teater og Hotel Cecil, 43 år.

Jesper Majdalls helt store livspassion begyndte på Aalborg Katedralskole i en kældergang ude foran det klasselokale, han tilbragte det meste af sin gymnasietid i. I hver pause sad han med sin nye gode ven og lyttede til kassettebånd, som klassekammeraten havde med i skoletasken. De var særligt glade for bandet Sonic Youth, som gav dem lyst til at udforske andre bands fra start-90’ernes alternative rockbølge. Sonic Youth trak også de to gymnasieelevers interesse mod en mere hardcore punk-genre, hvilket førte til, at Majdall begyndte at komme meget på 1000fryd i Aalborg – et intimt spillested, hvor flere internationale bands i netop den kategori spillede. Han blev hurtigt involveret i stedet, først på scenen, hvor han spillede bas i eget band, My Friend George, og senere som koncertarrangør for spillestedet. ”Jeg fik smag for forretningssiden af musikbranchen, den her bagom-scenen-side, så jeg flyttede til Aarhus og blev en del af det helt nyopstartede pladeselskab Morningside. Jeg var med til at trykke og udgive plader, og vi begyndte også at signe med artister. Jeg kontaktede flere af de bands, jeg havde hørt på 1000fryd, og vi arrangerede deres tour og rejste rundt med dem i det meste af verden,” siger Jesper Majdall.

I 2013 blev Jesper Majdall direktør for Bremen Teater i København, efter at han og hans medpartnere i virksomheden Volcano valgte at splitte op for at forfølge individuelle projekter. Volcano, som Majdall stiftede i 2010 sammen med Nephew-guitarist og -manager Kristian Riis og Ulrik Ørum-Petersen, havde som konsulentvirksomhed drevet Bremen Teater i flere år, og da Majdall havde haft en stor del af ansvaret, virkede det naturligt, at det blev ham, som fortsatte driften af stedet. I 2018 opdagede Majdall så, at lokalerne, som havde tilhørt Jazzhouse, stod ledige. ”Vi havde fået en fin forretning op at køre med Bremen. Vi havde ret mange gode koncerter og arrangementer i kalenderen, men vi ville lave noget nyt og var på udkig efter nye lokaler. Vi var eventyrlystne og lidt naive i vores tilgang til Hotel Cecil. Vores ambition var at skabe det bedste mellemstore spillested i Europa. At få et spillested, der umiddelbart ikke er rentabelt, til at hænge sammen. Vi satte barren højt,” siger 43-årige Majdall.

Ifølge Jesper Majdall bliver mindre spillesteder ofte presset på økonomien, fordi de bliver nødt til at have en fornuftig størrelse scene til deres artister, og det trækker plads fra kapacitet til publikum. Derfor vælger nogle at gå på kompromis med kvaliteten af sceneforhold og lyd. ”Vores omstændigheder i forbindelse med sceneforhold, lyd og indretning af stedet skal være så gode, at vi tiltrækker de artister, som ellers ville være for store til at spille her.”

Selv om Jesper Majdall og flere af hans medarbejdere vil betegne sig selv som musiksnobber, så kan de ikke tillade sig at være særligt snobbede i forhold til deres musikprogram på Cecil, ”da vi bliver nødt til at være bredt funderede, hvis vi skal have nok publikum til at få økonomien til at hænge sammen.” Marie Key og Hans Philip er gode eksempler på etablerede navne, som har spillet på Hotel Cecil og fyldt huset helt ud. ”Det er selvfølgelig fedt at have Hans Philip i huset, fordi han giver os opmærksomhed og sælger alle billetterne, men jeg får stadig mest optur over dem, som overrasker positivt i billetsalget. Det er sjovt at finde artister, som har et stort kunstnerisk potentiale og måske kun et middelstort kommercielt potentiale, men som så sælger overraskende godt. Det har vi oplevet med bands som Skammens Vogn og Girls in Airports.”

Sweatshirt, Maison Kitsuné, 1.350 kr.
Jeans, Samsøe & Samsøe, 900 kr.

Hotel Cecil er et privatdrevet spillested, der ikke får støtte fra det offentlige, ligesom flere andre regionale spillesteder gør. Der er ikke særlig mange private spillesteder tilbage i dag, og det er der ifølge Majdall en god grund til: Det er næsten umuligt at få økonomien til at hænge sammen. Det er udgangspunktet for Hotel Cecil, og det har Majdall valgt at omfavne. ”Jeg vil gerne rykke lidt ved branchens normer og være progressiv, i forhold til hvordan vi får en forretning til at hænge sammen.” Først og fremmest forsøger Hotel Cecil at udnytte alle døgnets 24 timer. De tillader virksomheder at leje sig ind om dagen for at holde konferencer og møder eller firmafester. De har lejet deres lokaler ud til bryllupper. Fredag og lørdag åbner de for natklub, når aftenens koncert er færdigspillet. På den måde tager det ene arrangement overefter det andet. ”Med Bremen Teater har vi forsøgt at udvikle underholdningskonceptet. Vi var nogle af de første, som præsenterede en podcast som et liveshow. Det er blevet en stor del af underholdningsbranchen og vores program. Vi forsøger at presse foredrag ind i en underholdningssammenhæng, så det ikke er så tørt. Jeg synes også, at vi har været med til at hive standup-miljøet op på et nyt og højere stadie,” siger Majdall.

På mange måder handler det for Jesper Majdall om at være omstillingsparat. Da den danske regering lukkede samfundet ned 13. marts, stod Hotel Cecil og Bremen Teater foran nogle af de mest travle måneder på året. 60-70 shows på begge spillesteder skulle flyttes. Det lykkedes at skubbe en stor del af dem, mens enkelte måtte aflyses. Planen blev at aktivere nogle af de datoer, hvor de i forvejen ikke havde aktivitet, og især satse på, at de får muligheden for at afholde koncerter i juli og august, som normalt er helt stille på grund af landets store musikfestivaler. ”Det er hårdt lige nu, men vi må tro på, at sommeren bliver anderledes. Når de store festivaler er aflyst, kan vi håbe på, at vi godt kan afvikle koncerter. Jeg forestiller mig, at vi kan lave nogle minifestivaler hen over sommeren, hvor vi måske slår os sammen med andre lokale spillesteder. Publikum kunne have en billet, som giver adgang til en række koncerter på forskellige indendørsscener rundtom i byen,” siger Jesper Majdall. ”Når der opstår kriser som den her sundhedskrise, er det ikke altid kun negativt. Du bliver nødt til at tænke anderledes, hvis du skal overleve. Du bliver nødt til at se på din forretning og sikre dig, at den er sat rigtigt op. Vi kigger på, hvad det er for nogle shows, vi har afholdt – er det de rigtige for publikum og vores forretning? Hvordan kommunikerer vi med publikum? Kan vi gøre det bedre? Hvordan kan vi optimere, så både artister og publikum får en endnu bedre oplevelse på Hotel Cecil og Bremen Teater, når vi åbner igen?”

JESPER MAJDALLS FEM FAVORITNUMRE

Bob Dylan: ’Idiot Wind’

Jeg er en stor Dylan-fan, fordi han som metafor har skrevet alle sange i verden. At man kan skrive en så elegant og samtidig harsk kærlighedshistorie som ’Idiot Wind’ er fantastisk. Og så er det fedt at kunne raffinere tilsvinere, som Dylan kan.

Pavement: ’Range Life’

Min basunderviser i folkeskolen havde en hed drøm om, at jeg spillede et Level 42-rif, men jeg ville hellere spille ’Range Life’ med Pavement, hvor der var ustemte guitarer og et mærkeligt sangforløb. Jeg har altid haft en svaghed for det uperfekte og i nogen grad sløsede.

Kenny Rogers and Dolly Parton: ’Islands in the Stream’

Det er i mine øjne den perfekte popsang. Fantastisk melodi, utrolig velkomponeret. Og så var Kenny Rogers og især Dolly Parton de bedste performere i verden. Jeg deler kærligheden til sangen med min kone, og vi skruer godt op for den i bilen for at overdøve børnene.

Beck: ’Where It’s At’

Da Beck lavede albummet ’Odelay’, var han for mig bindeleddet mellem det smadrede og absurde og mainstream. Jeg dansede til nummeret ’Where It’s At’ på Revolution i Aalborg. Det var vildt at lytte til musik på en natklub, især i Aalborg, som jeg rent faktisk også lyttede til derhjemme.

The Replacements: ’Bastards of Young’

Når det kommer til stykket, er jeg nok en simpel rockmand. Da jeg boede i kollektiv i Aarhus, gik vi ofte ned og hentede en pose pilsnere, og så hørte vi ’Bastards of Young’ med The Replacements og følte os misforståede. Det var vores anthem.

Fra Dossier nr. 19, juni-juli 2020.