Holger Rune

om at vinde French Open

Holger Rune blev den første danske tennisspiller til at vinde en Grand Slam-turnering i herresingle, da han i juni i år overkom en større krise og sejrede i juniorfinalen i French Open. I slutningen af oktober fulgte han op ved at sikre sig titlen i sæsonfinalestævnet i Kina, og den 16-årige Gentofte-dreng kunne slutte året som verdensetter blandt spillere under 18 år. Nu vil han udelukkende fokusere på seniortennis, men hvordan vil han stå imod presset, når modstanderne hedder Federer og Nadal?

JEG SPILLER OFFENSIV TENNIS. Jeg går efter at tage boldene tidligt, presse modstanderen og komme frem til nettet og afgøre boldene. Jeg vil gerne slå vindere med min forhånd, som er mit favoritslag. Min træner (Lars Christensen, red.) sørger for, at jeg også kan spille defensivt, men det er den offensive tennis, som jeg synes er fedest at se på, når andre spiller. Da jeg var mindre, var Nadal nummer et i verden, og han vandt alle turneringerne, derfor blev han mit idol. Jeg spillede med bandana og ærmeløse trøjer, ligesom han gør, og jeg løb mest rundt nede bag baglinjen og sled ligesom ham. Nadal er en mere defensiv spiller end eksempelvis Federer, som blev min nye yndlingsspiller, da han overtog førstepladsen på verdensranglisten nogle år senere. Da ville jeg hellere være Federer, og jeg skiftede min ketsjer til en fra Wilson og købte det samme tøj som ham. Han har været min yndlingsspiller lige siden, også selv om han ikke er nummer et længere. Han spiller simpelthen bare for fedt. Og superoffensivt.

Læs også

Jeg ser en masse tennis både live i tv og via klip på YouTube, hvor jeg nørder de forskellige topspilleres teknik og attitude. Jeg tager det bedste fra hver spiller og forsøger at bruge det i min egen spillestil og opførsel. Jeg tager selvfølgelig en del fra Federer, fordi han slår så godt og tager bolden så vanvittigt tidligt. Han er hele tiden tæt på baglinjen, og nogle gange tager han bolden i opspringet eller går bare ind og flugter på den. Hans benarbejde er fantastisk. Jeg forsøger at spille lige så hurtigt som Federer. Jeg kan selvfølgelig ikke spille helt så hurtigt endnu, men hvis jeg øver mig nok, skal det nok komme. Så er der 19-årige Félix Auger-Aliassime (nummer 19 på verdensranglisten, red.), som er en stor inspirationskilde for mig, da han kun er tre år ældre end mig, og jeg vil gerne gå i hans fodspor. Félix spiller også offensivt og kan meget af det samme som Federer. Han er også glad for at serve hårdt og slå forhånd ligesom mig. Jeg har set nogle klip med ham fra hans juniortid, hvor han ofte blev sur på banen, men det har han virkelig arbejdet med. I dag er han iskold, når han taber et point. Sådan vil jeg også være.

Holdet omkring Holger Rune består af moren Aneke Rune, der også fungerer som Holger Runes manager. Hun er i tæt dialog med træner Lars Christensen om, hvad der er det rigtige for Holger Runes tennismæssige hverdag og udvikling. Aneke Rune har fulgt sønnens træning, siden han startede til tennis som 6-årig, og er gradvist blevet en naturlig del af hans hverdag og planlægning. Familien valgte for nylig at sælge deres sommerhus for at frigive midler til at støtte Holger Runes mange rejser. Ud over Lars Christensen, som har ansvaret for Holger Runes udvikling rent teknisk og fysisk på tennisbanen, er mentaltræner og tidligere jægersoldat Lars Robl tilknyttet holdet. Robl er også ansat hos de danske e-sportsstjerner Astralis. I HIK får Holger Rune også sparring med Michael Tauson, tidligere professionel tennisspiller og en del af det danske landshold fra 1985-1991, som er klubbens chef for seniorafdelingen og eliteformand. Det danske Davis Cup-hold, som Holger Rune også er en del af, bliver styret af den tidligere professionelle tennisspiller Kenneth Carlsen, der også træner Holger Rune i HIK. Far, Anders Nødskov, og søster, Alma Nødskov Rune, spiller også en vigtig rolle som opbakning og støtte i Holger Runes tenniskarriere.

T-shirt, Nike, 530 kr.
Shorts, Nike, 480 kr.
Strømper, Nike, 50 kr.
Sko, Nike, 1.050 kr.
Tennisketsjer, Babolat, 1.500 kr.

En spiller som Karen Khachanov har ikke et fantastisk spil som Federer, men den måde, han går rundt på banen på, er fed. Han ser farlig ud. Han er rank og signalerer til sin modstander, at hvis man skal slå ham, skal man virkelig tage sig sammen. Han går rundt og viser, at han er en stor stjerne. Og det er vigtigt. Hvis man går ind og er en lille bange mus, så tænker modstanderen: Fedt, ham der skal jeg bare ind og nakke. Man skal have selvtillid på banen og vise det ved at knytte næven efter et point.

Min træner vil gerne have, at jeg slår min forhånd lidt ligesom Wawrinka, der slår rimelig rent og ret lige på bolden i stedet for at slå med meget topspin. Uden at give mig selv for meget credit vil jeg sige, at det er lidt sådan, jeg også slår. Mit greb om ketsjeren er, ligesom når man holder om en stegepande. Det er et godt greb for mig, fordi jeg kan mange ting med det, jeg kan både slå fladt og topspin. Der er mange, som siger, at jeg har en hård og tung forhånd, som er svær at tage, når den lander, men jeg kan også slå den mere toppet for at få bolden til at hoppe højt i landingen, så modstanderen skal tage den i skulderhøjde.

”Min største udfordring i øjeblikket er det med at blive på banen. Når jeg har det svært i en kamp, begynder jeg at søge hjælp hos min mor og mine trænere. Det er et problem, fordi det er kun mig, som kan vinde kampen. De kan ikke spille boldene for mig oppe fra tribunen, og jeg er desuden bedre til tennis end dem.”

Holger Rune

Jeg har ingen ambition om at slå det fuldstændig samme slag som en anden spiller, for som min træner altid siger: Der kommer ikke en ny Federer eller Nadal, der kommer en helt ny. Alle har forskellig teknik. Man kan få inspiration fra andre, men der er ingen i toppen, som slår præcis den samme forhånd, selv om der selvfølgelig er nogle, som ligner hinanden i spillestil. Jeg er ikke færdigudviklet som tennisspiller, men teknisk er jeg rimelig udviklet, min teknik ligger godt og cementeret.

Lars Christensen, træner

”Det næste fokus i Holgers træning bliver eksplosivitet. Mere styrke i ben og krop vil øge Holgers stamina og evne til at hænge i i de lange dueller i tredje sæt. Jo mere eksplosiv du er, des mere kan du accelerere farten i dine slag, så Holger får mere spin og fart i. Slagene bliver tungere, så modstanderen bliver trættere og skal stå imod et højere tryk. En eksplosiv krop vil også øge hans træfsikkerhed og evne til at flytte bolden hurtigere. Det ekstra overskud gør, at han kan forberede sine slag bedre, så han virkelig kan slå igennem, når bolden kommer.”

DA JEG HAVDE VUNDET semifinalen under French Open tilbage i juni, var jeg med det samme meget fokuseret på finalen, hvor jeg skulle møde amerikanske Toby Alex Kodat. Jeg havde spillet mod ham to gange tidligere, og jeg talte meget hektisk til min træner: Hvordan skal jeg spille ham? Hvad skal jeg gøre? Det var min første Grand Slam finale, og jeg ville jo virkelig gerne vinde! Både min træner og mentaltræner sagde til mig, at jeg skulle slappe af. Det handlede om at være rolig efter semifinalen. Jeg fik at vide, at nu skulle jeg lige nyde sejren, og vi skulle først evaluere semifinalen, før vi skiftede fokus til finalen. Jeg lavede nogle udstræk, cyklede lidt af og fik nogle isbade i løbet af eftermiddagen og aftenen. Alt det, som jeg plejer at gøre for at kunne være helt skarp til næste kampdag. Vi kørte hjem til hotellet, hvor jeg undlod at se for meget tennis, det kan påvirke mig negativt under turneringer, da jeg kun har brug for at fokusere på mig selv og mit eget spil. Jeg sad på værelset og talte med min træner og min mor, og bagefter lå jeg bare og kiggede på min telefon. Min søster havde gået nogle modeshows som model i Paris, så dem så jeg. Nogle gange ser jeg også film, men ikke den her aften, fordi det også kan fjerne fokus. Det er vigtigt, at jeg ikke får for mange ting i hovedet, så jeg snakker heller ikke med venner. Jeg var ret afslappet og følte mig mentalt klar til næste dag, da jeg lagde mig til at sove.

På kampdagen sagde min træner til mig, at det var en kampdag ligesom alle andre, så vi overholdt alle vores normale rutiner. Jeg havde selvfølgelig sommerfugle i maven, da jeg vågnede, men jeg følte ikke, at det var så slemt. Jeg spiste havregryn, æg og et stykke brød og drak et glas juice, præcis som jeg plejer at gøre inden en kamp. Derefter tog vi ud på French Open-anlægget, hvor vi startede nede i fitnessrummet kl. 9.45 med at lave mobilitetsøvelser og opvarmning. 10.30 gik vi ud på tennisbanen, hvor jeg først skulle lave noget benopvarmning, inden jeg begyndte at slå til boldene. Jeg kan godt lide at have en halv times tid inden kampen til at skifte tøj og stå og snakke lidt med min mor eller andre spillere på holdet, det fungerer ikke for mig at gå direkte fra opvarmningen og ind til kamp. Sådan blev det også den dag.

Inden en kamp laver jeg altid en gameplan sammen med min træner, som er forskellig fra modstander til modstander, men den tager også udgangspunkt i det, som jeg er god til. Til denne kamp var min gameplan at spille lynhurtigt mod Toby, som er rigtig god, når han får tid, så kan han virkelig trykke til bolden og få meget spin i sine slag, som er farlige på banerne på Roland Garros (French Open kaldes også Roland Garros, da turneringen er opkaldt efter en fransk luftfartspioner, red.), hvor boldene hopper højt på gruset. Min plan var at stå tæt på baglinjen og tage boldene tidligt, så han ikke fik mulighed for at slå vinderslag. Jeg skulle serve højt til hans baghånd, da han slår enhånds baghånd og dermed skal højt op for at returnere bolden, og det kan han normalt ikke lide. Når han servede, skulle jeg også ind og slå tidligt til bolden for at flytte ham hurtigt rundt på banen. Selv om modstanderen kender mit spil, så virker det altid at have sin egen plan at spille efter. Det er den, som hjælper mig med at komme tilbage på sporet, når jeg har spillet nogle dårlige point.

”Det er ingen hemmelighed, at mit mål er at blive nummer et i verden. Der er ikke sat et tidspunkt på endnu, men det skal nok komme til at ske. Jeg plejer at nå mine målsætninger hurtigere, end de er sat til.”

Holger Rune

Jeg tabte det allerførste parti, hvor Toby brød min serv ret let. Lige der gik det op for mig, at nu var kampen i gang, og jeg skulle spille efter min gameplan. Jeg var gået lidt for slapt ind til kampen. I mit forsøg på at være rolig var jeg blevet for afslappet. Men det hjalp at blive brudt, jeg kom op i gear. Jeg fik mere lir og nerve på. Jeg fokuserede på min gameplan og spillede helt efter den og vandt de næste fire partier. Så længe jeg holdt fast i det, havde han ingen chance. Det hjælper meget på selvtilliden, når jeg spiller efter gameplanen og samtidig vinder boldene, så ved jeg, at hvis det bliver svært, så kan jeg altid gå tilbage til det. Jeg vandt første sæt 6-3 uden de store problemer.

Da Holger Rune 27. oktober vandt sæsonfinalen for juniorspillere, skete det med en finalesejr over franske Harold Mayot på 7-6, 4-6, 6-2. ITF World Tennis Tour Junior Finals 2019 fandt sted i Chengdu, Kina, hvor danskeren var en del af et felt på de otte bedst rangerede spillere under 18 år, og sejren markerede samtidig Holger Runes sidste turnering som juniorspiller.

Hættetrøje, Nike, 600 kr.
T-shirt, Nike, 240 kr.
Sweater, Tiger of Sweden, 1.400 kr.

Ved 5-4 i andet sæt fik jeg en matchbold ved 40-30 i min serv. Jeg tænkte, at nu skulle jeg bare gøre det samme, som havde virket i hele kampen. En serv ud af banen, som hoppede højt i hans baghånd, han returnerede, og så skulle jeg slå en forhånd på tværs af banen. Mit favoritslag. Men jeg satte den to centimeter ude. Jeg fik tilkæmpet mig endnu en matchbold, men der var jeg alt for passiv. Jeg var ikke modig og offensiv, som jeg ellers havde været i hele kampen, så han slog et vinderslag. To bolde senere havde han vundet partiet, og det stod 5-5. Jeg kiggede op på min mor på tribunen, og hun var sådan: Kom videre, kom så. Men jeg var ødelagt. Jeg holdt det i mig, men jeg var helt psyket: Jeg havde lige misset to chancer for at vinde en Grand Slam, og nu stod det 5-5, det var virkelig tungt.

Jeg forsøgte at sige til mig selv, at nu skulle jeg vise min mentale styrke og bare vinde de næste to partier. Det lykkedes faktisk at vinde det næste og bringe mig foran 6-5, men det efterfølgende parti tabte jeg ret let. Jeg kan ikke helt huske, hvad der skete. Vi skulle spille tiebreak, og jeg var foran 5-3 og var to point fra at vinde igen. Jeg fik lyst til at vinde nogle hurtige point, så jeg lavede en stopbold, men det var helt håbløst at spille en så svær bold, når jeg var så anspændt i kroppen. Man skal virkelig være heldig, hvis man skal slippe godt af sted med at spille en svær bold på sådan et tidspunkt. Han kunne nemt løbe bolden op og slog en vinder. Det blev 6-5 til ham, og så spillede han et helt vanvittigt point efter en lang duel og vandt sættet. Jeg var lige ved at græde, så jeg gik på toilettet i lang tid, og da jeg kom ud på banen igen, begyndte det heldigvis at regne.

Læs også

Jeg var helt ude af den og løb ind i omklædningsrummet og sparkede til ting, slog til væggen … Jeg tog et håndklæde og skreg ned i det. Der var virkelig nogle aggressioner og frustrationer, som skulle ud. Jeg var sygt stresset. Jeg ville sidde for mig selv, men det sagde min træner var en dårlig idé, og han bad mig gå ud og tale med min mentaltræner. Jeg kan huske, at jeg sad og græd og peb: Ååh, ååh, jeg havde to matchbolde. Han sagde til mig: Hvis du holder fast i de der følelser, så giver du ham sejren. Du kan også mande dig op og gå ud og tage sejren. Det, der var gået galt i slutningen af andet sæt, var, at jeg ikke havde fulgt min mentale gameplan, som jeg også har med til hver kamp.

Kenneth Carlsen, Danmarks Davis Cup-kaptajn, talentansvarlig, HIK

”Jeg tror, at Holger kan blive en kæmpe verdensstjerne. Han har hele pakken: teknik, mentalstyrke, fysisk og taktisk forståelse. Han er ikke kun det største talent, vi har haft i dansk herretennis, han er måske også det største talent i verden lige nu. Hvis man kigger på, hvor verdensstjernerne fra de seneste 10-20 år har ligget henne som 16-årige, så er Holger et år foran de fleste, da det har været normen at vinde Grand Slams som 17-årig. Der var fire 16-årige i semifinalen i årets French Open, så det er en meget stærk generation, som Holger ligger i spidsen af.”

I DEN HER KAMP var min mentale plan, at jeg skulle blive på banen, hvilket vil sige, at jeg ikke skulle kigge ud på tilskuerne og se, hvem der hepper, eller søge hjælp hos min mor og træner. Jeg skulle være modig. Når jeg fik chancer, skulle jeg hele tiden turde gå ind og slå igennem. Og så skulle jeg have fokus på det, vi kalder energitanken. Når jeg vinder et point, skal jeg fylde energitanken ved at råbe: Come on. Eller knytte næven, så jeg får den gode energi. Når jeg taber et point, skal jeg være helt rolig og ikke blive sur, for så spilder jeg al min energi. Til daglig spørger min mentaltræner (Lars Robl, red.) mig løbende, hvordan det går for mig, om der er noget, jeg synes er svært ved træning og kampe. Min største udfordring i øjeblikket er det med at blive på banen. Når jeg har det svært i en kamp, begynder jeg at søge hjælp hos min mor og mine trænere. Det er et problem, fordi det er kun mig, som kan vinde kampen. De kan ikke spille boldene for mig oppe fra tribunen, og jeg er desuden bedre til tennis end dem. Min mentaltræner giver mig en kamp i kampen, hvor han siger, at han er ligeglad med, om jeg vinder eller taber selve tenniskampen, for ham kan jeg kun vinde, hvis jeg bliver på banen hele tiden. For at undgå at søge ud kan jeg kigge på mine strenge, tage mit håndklæde og tørre sved af, jeg kan sætte mig på bænken og drikke og kigge ned i jorden, mens jeg tænker på min gameplan. Sådan nogle små ting. Men det er ikke altid nemt. Jeg har jo lyst til at søge hjælp, når det er svært, og der er ingen holdkammerater til at hive mig op. Det er også dumt at bruge sin tid på at kigge op, for pludselig har jeg kun fem sekunder til at tænke på næste bold. Det er vigtigt at bruge tiden fornuftigt mellem pointene.

Vi arbejder også med et andet begreb, som går på, at perfektionisten inden i mig skal om bag i bussen, hvis den kommer for langt frem. Hvis jeg laver noget lort og lader mig påvirke for meget af det, fordi jeg hader at lave fejl, så skal jeg sige til mig selv, at de følelser skal sættes bagerst i bussen. Den øvelse hjælper mig, og ofte kan jeg lægge følelserne lidt væk og få mere ro til at arbejde med den næste bold. Nogle gange skal rygsækken af negative tanker bare tømmes, og så skal jeg videre og fokusere på det positive.

Når jeg spiller juniorkampe, har jeg ikke så svært ved at blive på banen, det er mere udfordrende i seniorkampene, hvor jeg kommer under et langt større pres af modstanderen. I juniorrækken har jeg haft flere lette sejre, men på seniorniveau skal jeg kæmpe hårdt om hver enkelt point, så der går det ikke, at jeg smider point væk, fordi jeg er ufokuseret. At blive bedre mentalt er mit helt store fokusområde nu, hvor jeg snart kun skal spille senior, for her bliver kampene i langt højere grad afgjort på, hvem der er stærkest mentalt, fordi alle spillerne er så teknisk dygtige.

Jeg var meget hidsig som barn, men jeg tror også, at min hidsighed har hjulpet mig til at være viljestærk. Når jeg går ind til en kamp, så vil jeg det virkelig gerne. Hvis man er for blid, så tror jeg, at man kan have problemer med at arbejde ekstra hårdt. Nu er jeg blevet lidt ældre og mere moden, og så er det også vigtigt at kunne sætte hidsigheden lidt på plads og ikke være hidsig hele tiden, men i stedet bruge den fornuftigt. Det synes jeg, at jeg er blevet god til.

Lars Robl, mentaltræner

”Lige nu skal Holger fokusere på den svære overgang fra at være en skidegod juniorspiller til at være en seniorspiller, der skal kæmpe sig igennem kampene. Det handler om at kunne acceptere situationen og den nye virkelighed. For at kunne ændre adfærd skal Holger ændre sit mindset. Hvordan han går til en opgave, bestemmer han selv. Han vælger selv, om han bliver frustreret over modgang eller ej. Hvis Holger bliver utålmodig og får lyst til at spille sit lækre tennisspil og slå en hurtig vinder, så skal han sige til sig selv: ’Nej, det handler ikke om flot tennis, men om at vinde og spille det spil, som jeg ved, jeg kan vinde med.’”

DA DET STOPPEDE med at regne, og vi skulle gå på banen til tredje sæt, havde jeg lige brug for at mødes med min mor og få en krammer. Og så stod jeg igen foran den største mængde tilskuere, jeg har prøvet at spille for. Men jeg kan godt lide at være i fokus. Jeg får endnu mere tænding på, jeg bliver mere vild og vanvittig. Jeg vil langt hellere spille på Centre Court i stedet for bane 12 i Ølstykke. Det gør mig meget mere pumped, at folk hepper på mig. Jeg kan godt lide at give publikum en god kamp. Du sælger jo kun billetter til tenniskampe, hvis du leverer en god fight på banen, ligesom Rafa (Nadal, red.) gør. Folk kommer for at se en kamp, så der skal bare kæmpes røven ud af bukserne.

”Jeg var helt ude af den og løb ind i omklædningsrummet og sparkede til ting, slog til væggen … Jeg tog et håndklæde og skreg ned i det. Der var virkelig nogle aggressioner og frustrationer, som skulle ud. Jeg var sygt stresset.”

Holger Rune

I tredje sæt spillede jeg igen helt efter gameplanen. Hurtigt, offensivt og modigt. Jeg hørte min modstander sige: ’Now he plays unreal again’. Han kunne intet stille op. Jeg tænkte slet ikke på, hvad der var sket tidligere i kampen. Det var en ny kamp for mig, hvor jeg bare ville vinde. Ved 5-0 fik jeg en matchbold igen, som jeg tabte nemt, og så begyndte jeg at grine lidt, fordi det bare var helt vildt, at jeg ikke kunne vinde. Jeg var så stort foran, at jeg ikke mærkede det samme pres som i andet sæt. Jeg tog det rimelig afslappet og spillede min succesfulde kombination med en høj serv og en forhånd på kryds. Min forhånd er det slag, jeg bruger mest på vigtige bolde. Det er det slag, jeg bedst kan lide at slå og føler mig mest sikker ved. Og denne gang lykkedes det.

Læs også

Det var helt vildt. Jeg smed ketsjeren og satte mig på hug. Jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg ellers gjorde, men det var en vild følelse. Det var, som om det ikke var sket. Min mor hjælper mig meget, så jeg løb ud til hende og var glad for, at hun var der. Det var meget følelsesladet. Efter kampen skulle jeg til dopingtest, men jeg kunne simpelthen ikke tisse, så jeg fik lov til at lave interview først. Jeg var nok for påvirket af glæde og adrenalinen, der
pumpede. Dopingkontrolløren stod helt oppe i nakken på mig, så han kunne se, at jeg ikke snød. Jeg endte med at tisse ud over det hele. Han råbte: Stop, it’s enough! Da jeg skulle hælde det over i en kop, spildte jeg på bordet. Det gik helt galt. Mine sponsorer Nike og Babolat ville arrangere en middag for mig, men jeg ville helst ud og spise med min familie og trænere. Det var superhyggeligt. Næste dag var det tilbage til Danmark. HIK havde gjort klar til fejring af mig i klubben, men jeg ville egentlig bare gerne hjem og se en film med min søster, men jeg tog selvfølgelig ned i klubben, og det var jo hyggeligt.

Aneke Rune, mor

”I elitesport skal du altid vide, hvordan atleten har det, og derfor ser man alle Holgers følelser komme ud. Både de gode og svære. Jeg gør en dyd ud af at fortælle ham, at alle følelser er tilladte. Han skal aldrig skamme sig over, hvordan han føler. Holger er nok meget ærlig og åbenhjertig i interview, men hvorfor ikke være ærlig? Jeg er sikker på, at mange teenageforældre ville dø for at have den kommunikation med deres børn, som typisk lukker helt af i den alder, så de må gætte sig til, hvad der sker i deres hoved.”

MIN HVERDAG ER 100 procent centreret omkring tennis. Når jeg har spist morgenmad, der er den samme som på kampdage, cykler jeg ned i klubben, hvor jeg starter med fysisk træning kl. 9. Lige nu arbejder vi intenst med fysiske øvelser, fordi jeg er i den alder, hvor jeg virkelig kan bygge styrke på. Jeg kan blive stærk nu. Vi laver mange mobilitetsøvelser, nogle dage holder vi kun fokus på ryg og mave, så jeg kan have den gode og selvtillidsfulde holdning på banen. Andre dage er det baller og baglår, så jeg kan blive hurtigere på banen. Jeg styrker også min venstre arm for at få mere fart og spin i min baghånd. Jeg er i styrkerummet en times tid hver dag, inden vi går ud på banen og laver flere styrkeøvelser for at få syre i lårene og blive mere eksplosiv ved at hoppe og bruge elastik. Efter to timers træning har jeg endnu ikke slået til en bold. Inden frokost har vi en halv times teknisk træning, hvor jeg slår en masse forhånd, baghånd og serv.

Efter frokost træner jeg med de andre fra førsteholdet, hvor vi kun laver øvelser med bold og spiller en masse pointspil. Seniorspillerne på touren har typisk en rigtig god forhånd, så vi laver mange øvelser, hvor jeg skal slå tre baghænder kryds og så en longline for derefter at komme ind og styre spillet med min forhånd. På den måde skal jeg gå fra at være presset af en modstanders gode forhånd til selv at komme ind og dominere pointet.

Jeg har altid været ret nørdet med de fritidsinteresser, jeg dyrkede. Hvis jeg blev vild med et computerspil, så spillede jeg det meget intenst, indtil jeg havde gennemført det, og så mistede jeg helt interessen for det. Sådan er det ikke med tennis, der holder jeg lysten oppe ved, at jeg hele tiden søger det perfekte slag, men det kommer aldrig. Selv når jeg bliver nummer et i verden, er der noget, jeg kan gøre bedre. Jeg har færdiggjort 9. klasse, men der kommer ikke noget gymnasium, det har jeg ikke tid til. Jeg har heller ikke tid til at være sammen med venner efter træning. Alle andre 16-årige er fulde af energi, når de er færdige med skolen, men jeg er helt smadret efter en træning. Jeg bliver nødt til at restituere til næste dag. Tennis er et fuldtidsjob for mig, og hvis man er professionel, så skal man også opføre sig professionelt, og så går man ikke ud med venner om aftenen. I skolen kunne mine klassekammerater bruge en hel frokostpause på at tale om rabatter på Dominos-pizzaer, og det kedede mig virkelig. Der er ikke meget andet end tennis, som interesserer mig. Jo, jeg kan godt lide min familie.

Alle mine venner kommer fra hele verden, så jeg møder dem ude til turneringer. Vi har det altid vildt hyggeligt, og det er fedt at have det sjovt med nogle, som også synes, at tennis er god lir. Hvis jeg ikke synes, det er sjovt at spille Playstation, hvorfor skal jeg så bruge tid med venner, som synes, det er det fedeste i verden? Så er det sjovere at tilbringe tid med nogle, som ser verden på samme måde. Mine venner har de samme tanker og arbejder med det samme pres, så vi behøver ikke at forklare så meget for hinanden. Hvis jeg er sur, så ved de, at det er, fordi jeg har tabt en kamp, og så er de megasøde og siger: Come on, man, it will be better tomorrow. Jeg tror, at hvis jeg skal kunne gøre noget godt for andre, så starter det med, at jeg selv har det godt. Når jeg er i godt humør, kan jeg gøre andre glade. Hvis jeg laver noget, der ikke gør mig glad, så er det svært for mig at være glad sammen med andre mennesker.

Læs også

Jeg synes, det er fedt, at tennis er en ego-sport. Da jeg spillede fodbold som lille, irriterede det mig, når vi tabte, og mine medspillere ikke havde gjort det ordentligt. Hvis jeg taber i tennis, er det kun mig, som har ansvaret. Jeg kan godt lide at være i kontrol med situationen. Omvendt så er det heller ikke os, der har vundet French Open, det er mig. Jeg vil ikke dele sejren med andre, det er meget federe at få hele æren selv.

Det er godt for mig at have nogle strikse folk omkring mig. Nogen skal svinge pisken, når jeg ikke selv kan mere, og være lidt hård i stedet for at have for meget sympati med mig. Jeg skal træne professionelt, spise professionelt, gøre alt professionelt … Ellers kan jeg ikke nå til tops. Det værste, jeg har givet afkald på, er kage og desserter. Jeg elsker kage. Glem vennerne og det sociale. Men kagerne … Haha. Jeg elsker også pizza med pepperoni, men jeg kan simpelthen ikke spille tennis dagen efter, jeg har ikke nok energi i kroppen.

Aneke Rune, mor

”Vi vil ikke have en sportsidiot som søn, med al respekt for sporten. Vi vil gerne opdrage et komplet menneske, der kan begå sig i alle sammenhænge og sociale lag. Holger og jeg oplever mange forskellige mennesker, kulturer og sociale lag på vores mange rejser. Vi taler om det hele undervejs. Religion, fattigdom og respekt for andre. Holger er i gang med at lære spansk og fransk flydende, så han kan kommunikere frit med sine venner på deres sprog. Han har fået spanskundervisning i Gentofte Kommune, og så bruger vi sprog-appen Duolingo, når vi er på farten.”

Jeg glæder mig aldrig til at holde ferie. Jo, måske en dag. I sidste uge skulle jeg holde ferie i fire dage i Malaga, fordi min familie havde tvunget mig til at holde fri. Heldigvis blev turen kortet ned til to dage, fordi jeg fik et wild card til en seniorturnering i Italien. Hvis jeg skal slappe af en hel dag, savner jeg bare tennissen for meget. Jeg har lidt svært ved at forstå, at jeg bliver nødt til at komme helt væk fra tennis en gang imellem for at lade batterierne op. Men når jeg tænker over det, ved jeg jo godt, at min krop har godt af at restituere. Hvis jeg har haft en svær periode, hvor spillet ikke har fungeret, så hjælper det at være væk et par dage og komme tilbage til banen med ny energi. Men jeg stopper aldrig med at tænke på tennis.

”Jeg elsker hotelværelser. Det er langtfra alt, som er femstjernet, men det er fint. I Algeriet måtte vi skifte sengetøjet, fordi det var så beskidt. Men jeg nyder at være væk hjemmefra. Det er sjovt at opleve, hvordan menneskerne er i andre lande. Det er godt for mig at se, at nogle har det meget dårligere, end vi har det i Danmark. Det er også fedt at opleve den frodige natur i Brasilien eller kulturen i Kenya, hvor alt personale er superglade,” siger Holger Rune.

Sweater, Tiger of Sweden, 1.400 kr.
Bukser, Nike, 530 kr.
Armbånd, Hanrej, 2.500 kr.
Ur, Larsen & Eriksen, 1.000 kr.

Til gengæld elsker jeg at rejse til turneringer i udlandet. Jeg nyder ikke at være hjemme for lang tid ad gangen. Når jeg er hjemme, skal jeg forholde mig til en masse ting, som fjerner mit fokus fra tennis. Jeg holder meget af min far og søster, og derfor kan jeg ikke lade være med at forholde mig til, hvordan de har det. Men jeg kan mærke, at de følelser påvirker mine tanker og mit overskud. Det kan også være de andre spillere til træning, som er trætte efter en lang skole- eller arbejdsdag … Eller at jeg skal tage skålen ud efter morgenmad. Jo, jeg kan godt skylle den af, men det tager fokus fra tennis. Når jeg er til turneringer, bliver jeg altid behandlet som en professionel. Trænerne har ikke emotionelle diskussioner foran mig om, hvilke øvelser vi skal lave, eller hvem af de andre spillere, som får lov til at træne med mig. Det nytter ikke noget.

Jeg elsker at være på Maouratoglou Tennis Academy i Frankrig for at træne sammen med fire andre drenge og fem piger, som de har taget ind i et talentprogram, hvor de giver os mulighed for at komme og træne gratis. Selv om jeg har mine egne trænere med, så står de også klar med professionelle trænere, som giver input til mine trænere. Alt er linet op, og alle øvelser er nøje planlagt. Jeg skal kun have mine fokusområder i hovedet. Maden bliver serveret, og der bliver ryddet op efter mig.

Ud over at jeg spiller med de bedste juniorspillere i verden, så får akademiet også besøg af nogle af topspillerne. For et par år siden trænede jeg med Djokovic. Han var sindssygt sur, da han ikke spillede så godt i den periode. Han smed bolde væk og skød bolde efter sine trænere. Han var sød nok over for mig. Djokovic havde nogle tunge og lange slag, som var svære at få tilbage. Men jeg fik også meget selvtillid af at spille mod ham, fordi jeg troede på, at jeg var næsten lige så god som ham. Jeg har også haft et træningspas med Stefanos Tsitsipas (nummer 7 på verdensranglisten, red.), som var superfedt. Da jeg ikke havde misset en bold efter fem minutter, stoppede han bolden og sagde til sin træner: ’Fuck, this guy is good.’ Det er den helt rigtige motivation for mig. Og inspiration. Det er fedt at se, hvordan topspillerne går til deres træning. Den intensitet, de lægger i det, er vildt inspirerende.

Jeg spiller min sidste juniorturnering i år, og så vil jeg kun fokusere på seniortennis. Min træner og min mor har udarbejdet en målsætning for de næste tre år, hvor jeg skal ende i top-20 i verden. I målsætningen står der så præcist, hvor mange point jeg skal indtjene, og hvilke slags turneringer jeg skal vinde eller komme langt i for at rykke op ad ranglisten år for år. Det arbejder jeg skidegodt med. Når jeg ender i top-20, så laver vi en ny målsætning. Det er ingen hemmelighed, at mit mål er at blive nummer et i verden. Der er ikke sat et tidspunkt på endnu, men det skal nok komme til at ske. Jeg plejer at nå mine målsætninger hurtigere, end de er sat til. I år var målet at være i top-8 på juniorranglisten, spille med i Grand Slams, og så skulle jeg vinde en Grand Slam til næste år. Så jeg er faktisk allerede et år foran planen.

Michael Tauson, chef for seniorafdeling, eliteformand, HIK

”Når de bedste juniorspillere ikke formår at slå igennem på seniorsiden, er det, fordi de ikke udvikler deres spil til seniortennis, som er et helt andet game. Seniorspillere er stærkere og bedre, de får langt flere bolde over nettet og er mentalt bedre rustet. Selv om Holger har et powerfuldt spil, så kan han ikke bare slå igennem sin modstander længere. Spillet skal bygges op på en anden måde, han skal have mere tålmodighed, presse modstanderen rundt på banen, til han får en mulighed for at afgøre bolden. Den skal måske seks-syv gange over nettet i forhold til de to på junior.”

Fra Dossier nr. 16, december-januar 2019/2020