Mikael Bertelsen

om sine favorit-podcasts

Mikael Bertelsen bruger som programchef for Radio24syv mange timer om ugen på at høre radioprogrammer for at give feedback til de næsten 70 personer, som laver radio for kanalen. 50-årige Bertelsen foretrækker at lytte til programmerne, mens han slår græs eller laver mad, og når han skal inspireres til nye programmer, lytter han mod udlandet

ENGANG VILLE ALLE være rockstjerner, så skulle alle lave sin egen app, og i dag vil alle have sin egen podcast. Jeg møder folk hos købmanden, der pitcher en podcast om hækling eller binding af fluer til lystfiskeri. Men der er alt for meget sendetid i forhold til talent, for når det kommer til stykket, handler det om at være en god fortæller. Den amerikanske podcast The Secret History of Hollywood er et godt eksempel på en vellykket radioproduktion. Den fortæller gode historier om, hvordan Hollywood blev skabt og portrætterer Warner-familien, som emigrerede til USA for at producere film. De dykker ned i, hvordan de første Warner Brothers-film blev produceret nærmest ud fra avisernes overskrifter, og hvordan gangster-krimi-genren blev skabt ved at basere film på virkelige personer som Al Capone og North Side Gang i Chicago.

Læs også:

På den ene side er radio et meget simpelt medie, fordi det ikke kræver det store apparatur og produktionshold. Omvendt kan den rigtige brug af dramaturgiske fortælletricks løfte historien til et niveau, som jeg virkelig påskønner. I modsætning til film og tv skaber modtageren selv billeder i hovedet. Disse litterære kvaliteter gør, at man kommer ind i tankerne på hovedpersonerne på en helt anden måde. Og The Secret History of Hollywood er bare virkelig godt fortalt. Lige så snart temamusikken begynder, ved du, at det er godt. Podcast er ekstremt krævende for lytterens tålmodighed, derfor skal man have noget at fortælle. Et radioprogram kan blive dødsdømt på 10 sekunder, hvis værten har et forkert tonefald, ordvalg, eller temamusikken er ringe.

Tennis er min store hobby. Jeg spiller meget og kæmper hvert år for at blive klubmester i den lokale klub ved mit sommerhus i Tisvilde. Derfor er jeg vild med tennis-podcasten No Challenges Remaining, der formår at fremelske min kærlighed til sporten. Værten er vild med at debattere, hvilket han blandt andet gør med forfatter L. Jon Wertheim, der har skrevet Strokes of Genius, som omhandler Wimbledon-finalen mellem Nadal og Federer i 2008. Her diskuterer de, om kampen virkelig er den største tenniskamp i historien. Jeg lyttede meget til podcasten i sommer under Wimbledon, fordi den giver mig en bedre forståelse af spillernes personligheder og tager mig med backstage. Så glæder jeg mig endnu mere til at se kampene. Jeg bliver irriteret over McEnroes kommentering, fordi han råber og skaber sig, det virker ikke for mig. Der kan jeg godt lide No Challenges Remainings seriøse tilgang til sporten.

”Et radioprogram kan blive dødsdømt på 10 sekunder, hvis værten har et forkert tonefald, ordvalg, eller temamusikken er ringe.”

Mikael Bertelsen

Podcastens store styrke i forhold til mainstream-tv er, at den føles som en eksklusiv oplevelse for lytteren, hvor mainstreamunderholdning vil ramme alle. Det er altid forfra med mainstreamunderholdning, der bliver ikke bygget viden oven på det, man må gå ud fra, folk allerede ved. Der kan podcasten noget, fordi den tør dykke helt ned i de smalleste emner og bygge på for hvert afsnit. På Radio24syv har vi et program om skak, Nimzowitsch, hvor stormester Lars Schandorff sidder alene og blandt andet taler om de mest legendariske skakpartier i historien. Podcasten Crazy Genius, som er produceret af magasinet The Atlantic, er eksperter i at gå i detaljen. Printudgaven er kendt for at skrive et portræt af Bill Clinton med 190 kilder, som tog flere måneder. Sådan er deres tilgang også til podcast. De fleste af programmerne omhandler moderne, digital livsstil. I et afsnit diskuterer de på et højt videnskabeligt plan, om menneskeheden burde tage til Mars, og hvad en udvandring ville kræve. Så gennemgår de kuldetemperaturen, muligheden for dyrkning af planter, dyrs overlevelse … Det kan ikke blive detaljeret nok. I et andet afsnit, Is Online Dating Destroying Romance?, debatterer de det frygtindgydende ved at finde ægte kærlighed online. På 24syv havde vi i sommer et program, Iben på Tinder, hvor Iben Maria Zeuthen tog på date med seks mænd, hun mødte på Tinder, og interviewede dem. Det gav et ret interessant indblik i den moderne mands verden.

En mindre podcast-serie, som jeg godt kan lide, fordi den formår at kombinere aktualitet med en stor viden om et konkret emne er Lent Me Your Ears. Her analyserer de et nyt Shakespeare-stykke i hvert afsnit og debatterer, hvordan stykkerne har påvirket den måde, vi analyserer og vurderer moderne politik på. Der bliver hele tiden bygget bro mellem Shakespeare-analyserne og aktuelle nyheder. Fortælleteknisk er det interessant at veksle mellem to niveauer. Og igen er detaljerigdommen noget, jeg sætter pris på. På 24syv har vi søsat et lignende projekt, Jeppesens Bibelskole, hvor Michael Jeppesen og filosof Rasmus Ugilt over fire år læser hele Biblen igennem. De er nu ved afsnit 738 og Markusevangeliet. Et af vores lidt oversete programmer er Klovnen fra Lampedusa, som efter min mening er noget af det bedste, vi nogensinde har lavet. Det kombinerer fakta og fiktion og er en radiodokumentar om en skolelærer, som bliver skilt og fyret og vil vandre gennem Italien ned til øen Lampedusa for at optræde som klovn for flygtningebørn. Det blev sendt hver dag kl. 12 midt i sommerens hedebølge, og jeg stod selv lidt af undervejs. Men Mads Brügger (Bertelsens programchefkollega, red.) sagde til mig, at det var ligesom med en god bog, man skal lige over de første 100 sider, og så lærer du virkelig hovedpersonen at kende. Det er en beskrivelse af den bløde og politisk korrekte danske mand, der gerne vil gøre noget godt, men ender med at ødelægge det hele for sig selv og andre. Og så er det en rejsereportage, som beskriver Lampedusa med de mange flygtninge som et rejsebrev helt på niveau med H.C. Andersens beskrivelser. Serien tager løbende flere vilde drejninger, og nu har jeg valgt at gemme de to sidste afsnit for at have noget godt at se frem til. Dem skal jeg i hvert fald ikke lytte til, mens jeg slår græs.

Fra Dossier nr. 9, oktober 2018.

Læs også: