Mina Okabe

Musiker, 21 år

Mina Okabe var forvirret over, hvad der lige var sket. Måske var det fordi, hun havde været for forbløffet til helt at høre efter, måske var det fordi, det var hendes sidste uge på gymnasiet, og at lange dage med panikken eksamenslæsning vekselvirkede med nætter, hvor de nyslåede studenter fejrede fremtiden. Uanset hvad det skyldtes, så var Mina Okabe så forvirret efter det møde, hun lige havde haft på Copenhagen Records, at hun ringede til pladeselskabet for at høre, hvad der lige var sket. “Jeg var nødt til at spørge, hvad det var de mente, da de havde sagt, at de gerne ville give mig en kontrakt, for jeg troede virkelig ikke på det. De forstod heller ikke, at jeg ikke havde haft en reaktion, men jeg havde bare ikke fattet det,” fortæller Mina Okabe grinende.

Men den var god nok. Da den 19-årige pige med dansk-japanske rødder senere på ugen kørte studenterkørsel med sine gymnasiekammerater fra Ordrup Gymnasium nord for København, var det ikke bare med en hue på hovedet, men også en pladekontrakt i hånden. “Det var en ret vild uge, og det var en virkelig vild tid. Jeg forstår det faktisk stadig ikke helt.”

Mina Okabe er ellers vant til omvæltninger. Også de store af slagsen. Hun blev født i London, hendes mor er japansk og hendes far er dansk, og inden hun som 15-årig flyttede til Danmark for at gå først på kostskole og siden gymnasiet, havde hun boet i London, New York og på Filippinerne. Undervejs havde hun lært at spille guitar, klaver og at synge, og langsomt også at skrive sange. Det var sådan, hun tilbragte de fleste eftermiddage, mens hun gik på gymnasiet: på sit værelse, hvor hun sad på sin seng og spillede guitar. Til at starte med sang hun covers af andres musik, men efter et stykke tid begyndte hun imidlertid at skrive sine egne sange. “Det begyndte at være svært for mig at finde sange, der passede til min stemme og havde en stil, der tillod mig at synge godt, så det var en ret naturlig overgang fra de her covers til mine egne sange.”

Som 16-årig besluttede Mina Okabe sig for, at hun ville leve af at være sanger og sangskriver, og hun begyndte at lægge sine sange på Soundcloud. Men hun var lige så genert, som hun var beslutsom, så hun fortalte ikke nogen om det. “Jeg arbejdede med det hver dag, og det var det eneste jeg havde lyst til. Jeg glædede mig til at blive færdig med gymnasiet, så jeg kunne fokusere 100 procent på musikken,” fortæller hun.

I mere end et år lagde Mina Okabe sange op uden at fortælle om hverken hendes Soundcloud-sange eller drømme om at blive musiker til nogen, ikke engang hendes nærmeste veninder. Det var hendes far, der til sidst konfronterede hende med det. Hvis hun ville være musiker, ”så skulle jeg turde spille min musik for folk”, sagde han, og det vidste Mina Okabe godt. Men det var stadig en virkelig grænseoverskridende tanke, især fordi hendes tekster var – og er – så personlige og private, ”at det føltes lidt som at klæde sig af og vende vrangen på sig selv – at spille dem for andre”, siger hun. “En dag i 3. g lagde jeg et link til min Soundcloud op på min Facebook. Så begyndte jeg at ryste så meget, at jeg smækkede min computer sammen og gik ud af huset uden min mobil, for jeg skulle bare væk fra mit hus. Der var ikke nogen, der vidste, at det var min drøm,” fortæller Mina Okabe.

Responsen var dog god, både fra hendes gymnasiekammerater, som roste sangene, og ret hurtigt også fra musikbranchen. Efter at Okabe selv havde forsøgt at række ud til pladeselskaber og producere, til at starte med uden held, rakte en af Copenhagen Records talentudviklere nemlig ud til hende. Et møde blev til flere, og snart havde hun en pladekontrakt og en studenterhue i hånden. “Det gav mig noget mere selvtillid, og det hjalp mig med at tro mere på mig selv, og det var rart at få afklaring på, hvad der skulle ske efter gymnasiet. Før jeg fik den pladekontrakt, vidste jeg, at jeg gerne vil fokusere på musik, men var i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe det an.”

Det havde Mina Okabes pladeselskab til gengæld. De begyndte at arrangere møder mellem Mina Okabe og en række forskellige producere i København. Flere gange om ugen tog hun fra Nordsjælland, hvor hun stadig boede med sin familie, til pladestudier på Vesterbro og Nørrebro. Og selvom pladekontrakten var kommet med et skud selvtillid, så krævede det stadig lidt selvovervindelse at sætte sig i et studie foran en professionel producer og synge de sange, hun havde skrevet på sit soveværelse. “De fleste sessioner startede med, at jeg spillede en sang, jeg havde lavet hjemme på mit værelse med min guitar.”

Langsomt begyndte Mina Okabe og producerne at lege sig frem til den lyd, der kendetegner hendes musik i dag. Behagelige beats, Okabes blide stemme og en rar, underspillet instrumentering resulterer i soveværelsespop af den mest drømmende slags. Debutsinglen ’I’m Done’ udkom i 2020, debutalbummet ’Better Days’ fulgte et lille år efter, og nu er Okabe igen i studiet for at arbejde på opfølgeren. Ligesom på debuten lyder sangene indtil videre mere internationale end danske, nok på grund af hendes farverige opvækst. “Det er ikke fordi, man kan høre et japansk instrument, men jeg føler helt sikkert, at den musik, jeg har lyttet til i forskellige lande, er rummet i min musiksmag. Jeg er blevet eksponeret for forskellige typer musik ved at have lyttet til den musik, der er populært i forskellige lande, og det synes jeg, man kan høre.”

Mina Okabe er flyttet hjemmefra og deler nu en lejlighed med sin veninde på Nørrebro, og så glæder hun sig til sommeren og især til én bestemt koncert. “Jeg glæder mig til at spille meget mere live, nu hvor tingene er åbnet op, og især til sommer. Sidste år ville jeg gerne på Musik i Lejet, men jeg kunne ikke få billet, fordi der blev udsolgt så hurtigt, men til sommer skal jeg selv spille der. Så kan jeg endelig få lov til at opleve det.”

Læs også: