Nick Curtin

om Dragørs gamle bydel

Dragør minder mig om min barndom. Jeg er vokset op i et par mindre kystbyer på USA’s østkyst, og Danmark i sig selv har mange ligheder med de steder. Men for mig indkapsler Dragør hele idéen om Danmark og især København.

I mange storbyer er det nemt at føle sig indelukket, men i København har du utrolig nem adgang til både skov og hav. Du kører 15 minutter, og så er du i den gamle bydel i Dragør, som føles som et helt andet sted end København. En anden historie og kultur. Du føler ikke, at du er i 2020, men i en anden tidsperiode. Her er tiden gået i stå. Med de små gule huse og brostensgaderne. Du kan gå ned på havnen og se bådene komme ind, og om onsdagen kan du købe fisk direkte fra fiskerne. Det er bare en fed livsstil, som er så anderledes end den, jeg ellers dyrker inde i byen.

Naturen er vigtig for mig. Jeg vil gerne kunne mærke forbindelsen mellem os som en urban restaurant og så der, hvor råvarerne kommer fra. Hvor de gror. Jeg prøver at komme ud til gårdene så ofte som muligt for at fornemme, hvordan råvarerne kommer til.

Det er især lugtene i Dragør, som tager mig tilbage til barndommen. Jeg har altid hentet meget inspiration til mit arbejde fra min opvækst – det vi spiste, og måden vi tilberedte maden på. Det er fedt at forlade Dragør Havn og være blevet mindet om en oplevelse fra min barndom, der kan sætte gang i nogle idéer. Da jeg var barn, tog vi ned på stranden og lavede bål af træ, som var skyllet op fra havet. Det var smurt ind i saltvand, der sad tang fast på det, og det havde tørret i solen. Når du brændte det, afgav det den her specielle duft af brændende hav. Vi grillede fisk og grønt på bålet, og man kunne tydeligt smage aromaerne fra træet.

Sidste sommer lavede vi en hummeret på Alouette, hvor vi grillede hummerhaler over brænde og tang for at få den samme aroma af hav og bål. Det er de øjeblikket fra barndommen, som tillader mig at skabe nye historier på tallerknerne.

Læs også: