Nikolaj Tamakloe

om sine favorithoteller

Som hoteldirektør på Sanders har Nikolaj Tamakloe villet skabe Københavns 
første luksusboutiquehotel, hvor stemningen er afslappet og underspillet. Med sin 
erfaring som hoteldirektør på Mærsks interne hotel underviser han sit personale i 
ledelsesbegreber som high performance team management. Når den 39-årige 
leder skal udvide sin horisont og finpudse driften på Sanders, søger 
han altid inspiration hos sine internationale kollegaer.

Jeg holder mig hele tiden opdateret på, hvad der sker ude i verden. Derfor rejser jeg tre-fire gange årligt og besøger andre hoteller. Vi kan jo ikke bare stå stille. Senest har jeg været i Barcelona og besøge det nye Soho House, som ikke bare er endnu et Soho House. De har virkelig formået at være tro mod, at de er i Barcelona, og har fået byens stemning ind på værelserne. Der er lokale råvarer i minibaren og spanske skodder for vinduerne. Restauranten kører med tapas og en afslappet spisestemning, hvor gæsterne mingler, går fra bord til bord eller slår borde sammen.
Atmosfæren på Soho House-hotellerne har inspireret mig i mange år. Især i deres første år. Normalt er jeg ikke fan af steder, der kun er for medlemmer, men Soho formåede at skabe en stor familiestemning og en kultur, jeg havde lyst til at være en del af.

Jeg kan godt lide at mødes med internationale kollegaer og diskutere hoteldrift og få anbefalinger til nye steder. Det er et lille netværk, hvor vi også besøger hinandens hoteller. I øjeblikket arbejder vi på at etablere et samarbejde med det Stockholm-baserede hotel Ett Hem, hvor vi skal udnytte nogle af vores synergier. Vi forestiller os, at deres gæster kunne afslutte et ophold med en overnatning hos os. Ett Hem har været en stor inspirationskilde i forhold til at skabe en meget hjemlig atmosfære på Sanders, hvor man får lyst til at opholde sig i alle fællesrum, som var man derhjemme. Vi vil gerne sørge for, at gæsterne får en følelse af at glemme tid og sted. Glemme alt, der sker udenfor i en stresset hverdag, og blive ladet op igen.

Læs også:

Det er uden tvivl New York, Paris og London, der gør det bedst i hotelbranchen. Herhjemme synes jeg, at vi har haft svært ved at kombinere luksus med en afslappet og behagelig stemning. Det er ofte enten-eller. Derfor er jeg meget fokuseret på, at vi på Sanders skaber et kreativt samfund, hvor gæster har lyst til at møde hinanden. Netværke, også selv om de ikke kender hinanden på forhånd.

Et pragteksemplar er Covent Garden Hotel i London. På mange fine luksushoteller åbner personalet døren for dig ind til en lang gang, hvor du for enden møder en receptionist, du skal spørge om lov til at drikke en kop kaffe. Disse stop gør, at du overvejer, om du overhovedet har lyst til at være der. På Covent Garden går du direkte ind i restauranten og stuen. Det er et intimt hotel med få værelser, og der er et livligt brasserie. Designmæssigt synes jeg ikke, at hoteller skal tænke på, hvor mange gæster de kan få igennem, men på hvor længe de kan holde på dem. Sofamiljøer, hvor gæster har lyst til at hænge ud, er gode. Ikke båse, hvor de bliver lukket inde, men åbne, så folk næsten bliver tvunget til at indgå i dialog med fremmede. På Covent Garden mødes jakkesæt og jeans. Restauranten er ikke Michelin, det er god, gedigen mad. Godt nok er værelserne dyre, men du kan stadig få en burger til middag.

Når det kommer til restauranten, finder Nikolaj Tamakloe inspiration hos The Nomad Hotel, hvor Will Guidara og Daniel Humm (begge ejer også verdens bedste restaurant Eleven Madison Park, red.) styrer hotelrestauranten. Ifølge Tamakloe er de eksperter i at bruge lokale råvarer og lave new american brasserie – mad, der bare smager ”absurd godt”. De hiver deres trestjernede Michelin-niveau ned, hvor alle kan være med.

Jakkesæt, trøje og skjorte er fra Suitsupply og er Nikolaj Tamakloes eget.

Jeg mener, at personalet er det vigtigste værktøj i hoteldriften. Jeg plejer at fortælle mine ansatte, at andre kan kopiere vores design og indretning, forretningsplan og restaurant, men de kan ikke kopiere vores personale. Derfor er det vigtigt at lade folk være dem, de er. Det er i sidste ende det, gæsterne skal vende tilbage til. Jeg underviser min ledergruppe i ledelse. Mine folk skal vide, hvordan de agerer i et team, og hvilke roller de skal have for at samarbejde bedst muligt. Det er en klassiker i vores branche, at den, der laver kaffen hurtigst, også bliver chefen. Men det betyder jo ikke, at man er god til at lede mennesker.

De store traditionelle hotelkæder som Hilton, Marriott og Four Seasons er eksperter i god ledelse. Især Four Seasons i New York er eksemplariske, når det kommer til træning og ledelse af personalet. Selv om jeg ved, at alle personalets opgaver er nedskrevet i manualer, og de er trænet til at gøre det samme hver gang, så har ledelsen formået at kombinere struktur med et passioneret og karakteristisk personale, så det ikke virker mekanisk. Alt for ofte er det meget opdelt. Enten er du et fint hotel, hvor personalet arbejder som robotter, eller også er de for afslappede og upræcise. Det er smukt, når de to faktorer forenes.

”Alt for ofte er det meget opdelt. Enten er du et fint hotel, hvor personalet arbejder som robotter, eller også er de for afslappede og upræcise. Det er smukt, når de to faktorer forenes.”

Nikolaj Tamakloe

Et hotel skal have respekt for sine omgivelser. På Sanders har vi forsøgt at hive Gammelholm ind i indretningen ved eksempelvis at kalde vores cocktailbar Tata, der også er navnet på Det Kongelige Teaters røde gardin. Hoshinoya i Kyoto er på mange måder helt anderledes end Sanders, men har virkelig øje for sine omgivelser. For at komme til hotellet bliver du sejlet i en lille båd fra Kyoto by ned ad en flod til en badebro, hvor der står en mindre hær af personale og tager imod dig. De vinker også farvel, når du rejser hjem. På værelserne er der intet tv, til gengæld kigger du direkte ud på en smuk bjergside. Som gæst interagerer du hele tiden med naturen. Du bor i bittesmå hytter, så du bevæger dig meget udenfor. Ved ankomst får du udleveret en kimono, så alle gæster går ens klædt, hvilket får naturen til at stå endnu mere frem. Når et hotel formår at smelte sammen med omgivelserne, går det op i en højere enhed for mig.

Det nyåbnede Hotel des Grands Boulevards i Paris er et fint eksempel på, hvorfor en god hotelbar er vigtig. Her kan baren noget af det samme som legendariske Hôtel Costes kunne i gamle dage, hvor stemningen var sjov og excentrisk. Forskellen er bare, at på Grands des Boulevards får du rent faktisk lækre drinks til for-nuftige priser og god service. Ligesom på flere internationale hotelbarer møder du en god blanding af lokale og turister. Netop den kombination har vi haft svært ved at skabe i København, og derfor er det noget, vi er opmærksomme på. Jeg tror, at du skal tænke baren som en isoleret enhed, der skal levere et så højt niveau på drinks og omgivelser, at den kan klare sig selv. Når først den fungerer, skal du bare sørge for at have nogle døre ind til resten af hotellet.

Fra Dossier nr. 7, april 2018.

Læs også: