Sebastian Aristotelis

Stifter og arkitekt, SAGA Space Architects, 27 år

Når folk spørger, hvad Sebastian Aristotelis arbejder med, så plejer han bare at svare, at han er arkitekt. Det svar er ikke helt sandt, men til gengæld er det kort, og det er den fulde sandhed ikke. Sebastian Aristotelis er rumarkitekt, og hans bureau bygger boliger til Mars og Månen. Dét svar plejer at afføde en længere samtale om emner som vejrforholdene på Månen, et rumfartsuniversitet og et møde med en isbjørn på en simuleret månemission, og det er ikke altid, Aristotelis orker det. Han har nemlig travlt, for rumarkitekturen er ved at tage fart, og som medstifter af SAGA Space Architects er han en af dens frontløbere.

Sebastian Aristotelis og hans SAGA-medstifter, Karl-Johan Sørensen, mødte hinanden på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor de hurtigt begyndte at samarbejde. Hver gang de havde en opgave, kiggede de mod rummet. ”Passion er ikke nødvendigvis rationelt, men hvis jeg skal prøve at sætte ord på det, så er det en ren og dyb fascination af det ukendte. Tanken om det uudforskede, mørke, uendelige vakuum fyldt med ubeboede planeter kilder i maven,” fortæller Sebastian Aristotelis om det fokus på rummet, der for de andre lærere og studerende på skolen måske til tider kunne virke lidt ensidigt. Men Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen havde øjnene rettet mod planeterne. De tog begge på det internationale rumfartsuniversitet i Strasbourg, og i løbet af deres studietid deltog de i en NASA-konkurrence om en 3D-bolig på Mars. Til deres store overraskelse vandt de, og det blev starten på SAGA.

Sebastian Aristotelis og resten af SAGA Space Architects har deres faste base i Københavns sydhavnskvarter.

Jakke, Porsche x Boss, 7.799 kr.
T-shirt, Boss, 449 kr.
Bukser, Boss, 1.599 kr.

Men Sebastian Aristotelis’ månemission begyndte faktisk lang tid før det, i hans morfars kælder på Fyn, hvor han tilbragte sine skoleferier. ”Jeg voksede op i min morfars værksted, som var sådan et lillebitte julemandsværksted med skruer fra gulv til loft. Jeg brugte al min fritid der,” fortæller han. Det gav ham en selvtillid i fingrene, som han, til sin egen overraskelse, stadig bruger i dag. Rumarkitektbureauet SAGA Space Architects, som Sebastian Aristotelis stiftede med Karl-Johan Sørensen – der tilsvarende voksede op i sin fars værksted i Silkeborg – ligger i kontor- og værkstedsfællesskabet BetaFactory i Københavns Sydhavn. Her er der lige så mange 3D-printere, fræsermaskiner, rundsave og svejsegrej som arkitektlamper og designermøbler. De to stiftere rykkede bureauet herhen, efter at det først havde haft adresse hjemme i Sebastian Aristotelis’ stue, hvor hans medstifter, Karl-Johan Sørensen, meget belejligt også sov de første ti måneder af bureauets levetid, fordi der ikke var råd til to huslejer, og siden i et tidligere bordel på Istedgade. De forlod bordellet, da de fandt ud af, at de ikke kunne nøjes med at designe deres bygninger selv; de var også nødt til at lære at bygge dem. En origami-ekspert, som blandt andet har lavet solpaneler for NASA, der kan foldes som origami i forskellige materialer, ville eksempelvis gerne hjælpe dem med deres projekt, men han tog over 1.800 kroner i timen. ”Der besluttede vi os bare for at lære at bygge alt selv og få et værksted,” fortæller han. ”Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle bygge meget mere end et køkken, men nu har jeg lært at svejse. Det havde jeg aldrig prøvet, men det fede ved at være her er, at folk er gode til forskellige ting. Jeg købte en ramme Pepsi Max, som smeden på BetaFactory elsker, og gik ned til ham med den og spurgte, om han ikke ville lære mig at svejse. Til at starte med var det grimt, men nu er svejsningerne gode nok til, at vi kan bruge dem i vores design.”

Det, svejsningerne skal bruges til, er et månehabitat, en kubeformet kapsel, der kan foldes ud og blive til et slags tiny home på Månen. Habitatet er SAGA’s hjertebarn og hjørnestenen i deres drøm om at gøre rummet beboeligt for fremtidens rumrejsende. Habitatet skal ikke bare agere base, men også hjem for astronauterne. Den forskel bliver afgørende, når der ikke længere kun er tale om forskningsekspeditioner, men også egentlige bosættelser på Månen. ”Vores fokus er på trivsel frem for overlevelse. For os har det handlet om at forstå de psykologiske og fysiske udfordringer, der er i rummet, og forsøge at adressere dem med vores arkitektur.” En af de største udfordringer for astronauter i rummet er søvn. Da Sebastian Aristotelis og hans medstifter fandt ud af, at næsten halvdelen af den medicin, der tages på Månen, er søvnmedicin, begyndte de at arbejde på at løse – eller i det mindste lindre – problemet. ”I kredsløb på den internationale rumstation på Månen oplever astronauter 16 solopgange og 16 solnedgange hvert døgn, og samtidig er de på ekspedition, hvor man aldrig helt føler sig tryg. Ens sanser er overopmærksomme, alt er meget skærpet, og det gør, at det er virkelig svært at sove.”

Læs også:

Man kan bare tage sovemedicin, som astronauterne i rummet gør i stor stil, men Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen begyndte at undersøge, om der er et naturligt system i kroppen, som kunne stimuleres og erstatte sovemedicinen. Selv om de arbejder med højteknologisk arkitektur, så kigger de nemlig altid først mod naturen for at se, om den gemmer på en løsning. Det gør den som regel. ”Evolutionen er måske den bedste designer nogensinde, den laver meget effektive løsninger over meget lang tid. Vi besluttede os for at arbejde med de cirkadiske processer, alle levende organismer – fra planter over insekter til mennesker – har. Sollys er afgørende for at stimulere de rytmer, så hvis vi kunne efterligne naturligt lys, ville vi kunne hjælpe astronauterne med at opretholde en normal døgnrytme.” Resultatet blev et sæt lyspaneler, som habitatet er beklædt med indvendigt. De illuderer det lys og den døgnrytme, astronauterne kender fra Jorden, og der er ikke bare tale om dagslys og nattemørke. Lyset skifter gradvis, så der også er skumring og daggry, nogle dage simulerer panelerne en overskyet dag, mens det andre dage er godt vejr, og mens nogle solnedgange er flotte og lilla, så er andre kedelige og grå. Det sikrer en så troværdig totaloplevelse, at SAGA nu arbejder på også at sætte panelerne i produktion til indendørs brug på Jorden, fortæller Sebastian Aristotelis. ”Det fungerer så godt. Jeg har aldrig sovet bedre, end jeg gjorde med lyspanelerne.”

Han ved, hvad han taler om, for sammen med Karl-Johan Sørensen tilbragte han sidste efterår tre måneder i det allernordligste Grønland for at teste habitatet på en simuleret månemission. De to rumarkitekter var af sted i 100 dage, hvoraf de tilbragte 61 i det 4,3 kvadratmeter store habitat – som ligner en mellemting mellem en meget stilet R2D2-Star Wars-robot og en futuristisk grankogle – og resten med at sætte det op i nogle af verdens mest vanskelige omgivelser. Det nordligste Grønland minder på nogle måder om den sydligste del af Månen, hvor de første månebosættelser efter planen skal finde sted inden for ti år. Begge steder er der dagslys flere måneder ad gangen, landskabet er øde, farve- og livløst, der er ekstreme temperatursvingninger, og så er der rigtig langt hjem. ”Fra starten til slutningen af ekspeditionen var vi kun os to, mig og Karl. Til slut blev vi hentet af en helikopter fra Thule Air Base. At være alene i elementer, der minder om Månens, var den vigtigste del af ekspeditionen, for vi skulle teste det her habitat under realistiske omstændigheder. Astronauter kan jo heller ikke få hjælp,” fortæller Sebastian Aristotelis.

Det kunne de ellers godt have haft brug for, for flere gange var rumarkitekten så bange, at han frygtede for sit liv. Da de var ved at sætte habitatet op, boede de eksempelvis i en forladt fangerhytte, og en morgen var der dugfriske isbjørnespor i sneen foran den ulåste hytte. ”Jeg låste døren, gik ind og tog en riffel, og så sad jeg bare og ventede på, at Karl vågnede, mens jeg prøvede at læse en bog. Men hver gang jeg hørte en lyd, troede jeg, det var isbjørnen. Til sidst vækkede jeg Karl, vi hoppede i underbukser i polardragterne, og så stak vi snuden af riflen ud ad døren og begyndte at undersøge området. Vi gik fra hytten ned til stranden, og bag hver bakke, bag hvert isbjerg, var jeg overbevist om, at isbjørnen ville stå. Det var det eneste tidspunkt, hvor jeg lukkede mine øjne og ønskede, at vi aldrig var taget afsted.”

Sebastian Aristotelis tilbragte sidste år tre måneder i Nordgrønland sammen med sin makker, Karl-Johan Sørensen. De to rumarkitekter skulle prøve deres habitat af på en simuleret månemission. Habitatet er tiltænkt de mennesker, der rejser til Månen for at bosætte sig – ikke bare for at plante et flag.

Hættetrøje, Davida, 1.699 kr.
T-shirt, Boss, 449 kr.

Sebastian Aristotelis var også bange, når der var storme, for isvindene var nemlig af polarstyrke. ”Storme er ikke et problem på Månen, men det var en udfordring i Grønland. Det er svært at beskrive, hvor voldsomt det er, men bagefter fandt vi ud af, at Thule Air Base havde målt nogle af de stærkeste vinde nogensinde i Jordens historie.” Temperaturen på minus 30 grader var også en udfordring – Karl-Johan Sørensen fik nerveskader og mistede følesansen i tæerne i flere måneder på grund af forfrysninger – og det var nær endt galt, da de skulle hentes af helikopteren. Det var i mørkeperioden, hvor det er mørkt døgnet rundt, vejret ofte er for farligt at flyve i, og helikopteren kun kan flyve i månelys. Derfor havde de aftalt et tredagesvindue, hvor de skulle være klar med en landingsbase. Men helikopteren dukkede op 45 minutter før tid, og de havde endnu ikke lagt basen – bestående af fire lamper med 20 meters mellemrum – ud.

Selv om udfordringerne i SAGA’s historie har budt på isbjørne, forfrysninger, polarstorme og at starte et arkitektbureau, hvor kunderne kan tælles på én hånd (NASA og SpaceX er drømmekunderne, og Sebastian Aristotelis er i dialog med dem begge), så har en af de største haft en anden karakter. Efter den simulerede månemission trådte Sebastian Aristotelis’ medstifter, Karl-Johan Sørensen, ud af SAGA for at tage orlov og studere produktionsteknologi på DTU. ”Det er et stort skridt at miste en founder så tidligt i en startup, og det føles helt klart lidt uhyggeligt. I første omgang er det uhyggeligt, når du starter virksomhed, så er det uhyggeligt, når du får udgifter, og det er uhyggeligt, når den ene person, du har startet virksomheden med, træder tilbage. Men samtidig er der ikke et bedre tidspunkt, han kunne have gjort det på, for Nordgrønland var vores projekts store manddomsprøve. Så det er også et perfekt tidspunkt at starte forfra.”

Siden stifterne kom hjem fra Nordgrønland, og siden Sebastian Aristotelis alene overtog roret, så har SAGA solgt deres første habitat. Dem er der meget få kunder til, så mens de venter på NASA og SpaceX, laver de konsulentarbejde, de udvikler prototyper af både hardware og software, og de laver speciel arkitektur og design med fokus på højteknologiske produkter. Selv om habitatet er blevet solgt til et forskningsprojekt i en bjergby i Schweiz og ikke til NASA, og selv om lyspanelernes første kunder nok bliver civile og ikke astronauter, så er Sebastian Aristotelis godt tilfreds. For mens han venter på at kunne sende et habitat til Mars eller Månen, så er Jorden et godt sted at øve sig. ”Det, rummet kan, er at synliggøre en masse ting. Fordi vi arbejder med så ekstreme omstændigheder, bliver vi mindet om de helt nødvendige, elementære ting på Jorden. På den måde er rummet et forstørrelsesglas. Samtidig er det med til at modne teknologien, hvis de også bliver brugt på Jorden. Jo mere den bliver brugt på Jorden, jo bedre bliver den i rummet. Og jo mere den bliver brugt i rummet, jo bedre bliver den på Jorden. Det er utrolig vigtigt, at vi bruger tid og ressourcer på at udforske rummet. Det er til gavn for alle mennesker på Jorden.”

Fra Dossier nr. 25, juli-august 2021.

Læs også: