JACQUES-LOUW PIENAAR

om sine favoritmagasiner

For to år siden mødte 33-årige Jacques-Louw Pienaar ejeren af den parisiske boghandel Ofr Paris, Alexandre Thumerelle, på en ferie i Sydfrankrig. Mødet blev i 2018 til åbningen af Ofr Copenhagen på Blågårdsvej på Nørrebro, som sydafrikanske Pienaar ejer som en slags franchise. Ambitionen er at skabe mere end blot en magasin- og boghandel, det skal også være et udstillingssted for spirende kunstnere.

JEG TROR PÅ, AT magasinets styrke skal findes i den passion og tid, folkene bag udgivelsen lægger i at producere det. I et forretningsmæssigt perspektiv giver det sjældent mening at starte et nyt magasin om eksempelvis balancen mellem filosofi og kunst, men et magasin bliver godt, fordi folkene bag føler, at det er vigtigt, at de laver det her magasin, og de mener, at lige præcis deres magasin mangler. Det er den motivation, som ofte skaber et virkelig godt og gennemarbejdet produkt. Et af de bedste eksempler på det er Kennedy, som er skabt af den græske fotograf Chris Kontos i Athen tilbage i 2013, da han mistede sit job på grund af Grækenlands økonomiske krise. Kennedy er et personligt projekt, hvor Kontos skriver og fotograferer en del selv. Han og hans hold rejser rundt i verden og møder interessante personligheder, der både er etablerede og under radaren. Til den ottende udgivelse lavede han et virkelig godt interview med medstifteren af magasinet Dazed & Confused, Mark Sanders, og i den nyeste udgivelse er der en artikel om den unge kunstner Chase Hall. Kennedy er blevet populært, og de tre første udgivelser er vist umulige at støve op. Jeg kender en person i København, der har alle ni udgivelser.

Jeg har læst en del om Kontos, og jeg ved blandt andet, at han grundlagde Kennedy, fordi han gerne ville være en del af kunst-, design- og modeverdenen, som er de primære felter i hans magasin. Det er også grunden til, at jeg har åbnet butikken. Jeg vil gerne involvere mig i miljøerne og give noget tilbage til de mennesker, som jeg finder så sindssygt inspirerende. Jeg føler mig heldig, at jeg kan sidde her i butikken og få en masse interessant input fra de mennesker, som dels har skabt magasinerne, og dem, som bliver portrætteret.

Det er vigtigt for mig at lære personerne bag et magasin at kende. Den personlige kontakt er bedst, men jeg læser også altid alt det, jeg kan finde om dem. For at kunne udvælge de rigtige magasiner til butikken og vejlede kunderne har jeg brug for at kende historien bag magasinet. Deres udfordringer og succeser. Filosofien, og hvordan de kommer omkring deres emnefelter. Magasinet Mon Amour var min første oplevelse med en af Ofr Paris’ egne publikationer. Alexandre Thumerelle står selv bag, og magasinet dokumenterer hans liv og samvær med venner og familie i Paris’ gader og er fyldt med fotografier, som fremstiller Paris på gadeniveau på en vidunderlig måde, hvilket vil sige, at det blandt andet foregår på det lokale spisested, hvor Alexandre hænger ud med sine venner. Mon Amour gav mig lyst til at lave et lignende projekt om København, som jeg så småt er gået i gang med. Jeg har styr på emner og steder, men jeg producerer det først, når jeg får besøg af Chris Kontos til sommer, da vi skal rundt i byen og spise med vores respektive venner. Jeg har tænkt mig at dokumentere det hele med mit kamera, og så må vi se, om der kommer nok indhold ud af det til et magasin.

”For to år siden blev jeg af min veninde inviteret med på ferie i Alexandres (Thumerelle, red.) hus i Sydfrankrig. Som altid tog jeg mit kamera med og dokumenterede alle omkring mig. Alexandre, hans kone, børn, min veninde. Alexandre var begejstret for billederne og ville lave en publikation og udstille dem. Det var her, min fascination af hans arbejde opstod. Kombinationen af det store udvalg af de bedste udgivelser inden for design, mode og kunst og baglokalet, der fungerer som galleri for lovende kunstnere. Det ville jeg gerne bringe til København,” fortæller Jacques-Louw Pienaar.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at printmagasinet vil uddø. Jeg ved godt, at mange taler om, at print dør, og digitalt tager over, men de færreste dør jo, de skifter bare i popularitet, alt efter hvad forretningsfolk forsøger at skubbe frem i rampelyset. Der er utallige eksempler på nyopstartede nichemagasiner, som har vokset sig store og fået et oplag på over 85.000. Kinfolk, Fantastic Man og Gentlewomen. For at nævne tre. Når de har kunnet vokse sig store i den digitale tidsalder, er det, fordi de har en stærk forretningsmodel og har skabt et community, som folk kan relatere til. Og det, tror jeg i virkeligheden, er nøglen: at skabe noget, som folk gerne vil være en del af og kan se sig selv i. Et godt eksempel på et nichemagasin, som har succes, fordi det har skabt et fællesskab, er colombianske Yuca. Det er et smukt layoutet design- og kunstmagasin, som tager fat i forskellige temaer til hver udgivelse. Det nyeste handler om lyd og tid og giver plads til kunstnere, skribenter, designere, forskere og politiske analytikere til at diskutere emnet ud fra deres synspunkt. Det er et intellektuelt magasin, men det formår stadig at være tilgængeligt for læsere, der ikke befinder sig i kunstens indercirkel. Hvis der er en artikel om et abstrakt kunstværk, det kan være en hånd med ild i, så er der både en forklaring af værket og et interview med kunstneren bag. Den postmodernistiske stil, som magasinet tager udgangspunkt i, kan ellers godt være meget abstrakt og ikke så nem at tilgå.

For mig at se skal print og digitalt kombineres, så de komplementerer hinanden. Paper Journal startede med en Instagram-profil, hvor de fik kunstnere og fotografer til at kuratere indholdet. Senere gik det op for dem, at de havde fået skabt et stærkt fællesskab og noget indhold, som de kunne præsentere i et magasin. Det første magasin blev lanceret i 2018 og er båret af fotoserier, der efter min mening er noget af det flotteste inden for moderne fotografi.

Important Magazine er et helt nyt magasin, som er skabt af to danske kvinder, Lizet Hee Olesen og Anne Strandfelt, der gerne ville lave et magasin om kunst, filosofi, mode, design og litteratur, som ikke følger i det typiske kunst- og modemagasins fodspor. Målsætningen er at give deres bidragydere, som kan være forskere, kokke, forfattere og kunstnere, en ny platform, hvor de kan udforske emner uden for deres naturlige habitat og sætte en mere personlig vinkel op. Der er et stort mix af alder, køn og geografi hos bidragyderne, hvilket giver en fed, international og moderne energi.

Jacques-Louw Pienaar er født og opvokset i Sydafrika, men har boet i England i 11 år, hvor han studerede kunst, grafisk design og filmproduktion. I 2014 flyttede Pienaar til København og har inden åbningen af Ofr Copenhagen til dels erhvervet sig som kunstfotograf og som ansat i restaurationsbranchen.

Fra Dossier nr. 13, juni-juli 2019.