Lærke Marie Olsen

Judokæmper, 23 år

Efter fire minutters intens kamp gik duellen mellem Lærke Marie Olsen og den fjerdeseedede canadier Catherine Beauchemin-Pinard i overtid og skulle afgøres i en såkaldt golden score. Scenen fandt sted i den olympiske hal i Tokyo 27. juli 2021, og Olsen var den første danske kvindelige judokæmper til at betræde måtten til et OL. Tribunerne var tomme på grund af coronpandemien, så heppekortet bestod kun af trænere, officials og andre kæmpere. I golden score vinder den kæmper, som får det første point. ”Det var enormt frustrerende at tabe. Det var en god kamp, og jeg var så tæt på at tage hende. Jeg startede kvalifikationen til OL som junior, så på papiret var jeg der for at lære, men en kamp er en kamp, og den her kunne jeg godt have vundet.” fortæller Lærke Marie Olsen. ”Judo er en ubarmhjertig sport, for det kan gå så hurtigt. Man har kun denne ene chance.

Lærke Marie Olsen startede til den japanske kampsport som treårig i Gladsaxe Judoklub. Med inspiration fra farens judofortid begyndte Lærke Marie Olsen til sporten sammen med sin bror. Forældrenes tanke var at træne børnenes motorik. Derfor bestod træningen indtil seksårsalderen mest af kolbøtter og rul, inden hun blev introduceret for kast. ”I starten syntes jeg, at det var irriterende at blive kastet rundt med, men da jeg kom til turneringer, syntes jeg, det var fedt,” fortæller hun ”Hvis jeg tabte, ville jeg gøre det bedre, så jeg kunne vinde, og når jeg vandt, var det bare supergodt. Det fyldte alt i mit liv. Det har nok været lettere at starte til judo som helt lille, da man bliver vant til kastene fra start.”

Judo er Lærke Marie Olsens drivkraft i livet. Sporten har givet hende en stor omgangskreds og mange nationale- og internationale oplevelser. Judo former også hendes hverdag. ”At have noget at gå efter. Det gør livet meningsfuldt. Når jeg holder pause fra judo ved skader, eller når jeg ikke har et konkret mål at gå efter, så mangler der noget”. Hendes største sportslige drøm er utvivlsomt en OL-medalje, men da judo er en af de sportsgrene, hvor alt kan falde på et splitsekund, har hun også et mere personligt mål ”At opnå mit fulde potentiale. Om det er en OL-medalje eller ej, så vil jeg kunne se på mine resultater og føle, at jeg har opnået det, jeg kunne med sporten.”

De sidste mange år har Lærke Marie Olsen arbejdet med angst og OCD. Hun har gået til psykolog i tre perioder over de sidste ti år, og kan mærke, at det også påvirker hendes judo. ”En af mine psykologer fortalte mig, at angsten er knyttet så meget til sporten, og jeg derved ikke rigtig kan slippe af med det. Alt uden omkring sporten begynder jeg at få styr på, men når presset i sporten stiger, stiger angsten også inde i mig,” fortæller Olsen. ”Angsten kommer til udtryk ved, at jeg føler, jeg skal levere, imens jeg kan. Det vil jeg så gerne. Men det er nogle tanker, jeg hele tiden skal være opmærksom på, så de ikke tager over”

Judo kræver en del af atleten både fysisk og mentalt. Træningen består af kondition og styrke. Træningsrutinerne kan variere i alt fra udelukkende at slås både stående og på gulvet til taktik og greb. Grebet er essentielt i judo. Hvis man har styr på modstanderens og sit eget greb, så kan man kaste modstanderen. Eksplosivitet, udholdenhed og kondition kombineres ofte på flere måder, blandt andet i rebklatring og armgang. ”Det første, der syrer til i en judokamp, er underarmen. Hvis ikke man er stærk i hænderne og underarmen, så er grebet intet værd.” Rundt regnet vurderer Lærke Marie Olsen, at hun træner 20 timer om ugen. Træningen foregår blandt andet i Grøndalscentret i København, hvor det danske judolandshold hører til. Der har kun de sidste fem år været tilknyttet en landstræner på fuldtid. Til juni begynder kvalifikationsturneringerne til OL med en Grand Slam-turnering i Mongoliet. Lærke Marie Olsen har fornylig haft en pause på syv måneder efter en diskosprolaps satte hende ud af spillet. ”Jeg har trænet fuldt ud i to måneder, men det er først inden for de sidste to uger, at jeg er kommet tilbage i form igen.”

Den 21. januar i år vandt Lærke Marie Olsen BESTSELLERs Olympiske Håb 2021 ved Danmarks årlige sports-awardshow. Med sig fik hun 100.000 kroner, som skal bruges på blandt andet kommende rejseudgifter. I kampsport gælder det generelt, at man laver store internationale træningslejre. De mødes ofte 300-400 kæmpere ad gangen, både mænd og kvinder. Derfor er det også ens konkurrenter, man træner og sparrer med.  ”Vi er fordelt på alle niveauer, og det er lidt et game, hvis det er dem, man kæmper direkte i mod. Den store erfaring ligger i at møde alle de forskellige kampstile. Alle har hver deres stil. Nogle er akavet, andre er stærke, nogle er høje eller lave, og folk er enten højrehånds- eller venstrehåndskæmpere,” siger Lærke Marie Olsen. Efter lidt betænksomhed definerer hun sin egen stil som værende ganske standard. ”Jeg er højrekæmper og bruger mange store kast, og knapt så mange benfejninger. Dem ville jeg gerne blive bedre til.”

Ved siden af sporten læser Lærke Marie Olsen en fireårig bachelor i HA-almen på CBS. Hun har skudt nogle fag, så der var mere tid til judo. Skaden har gjort, at hun det sidste halve år har fokuseret mest på erhvervsøkonomien, men sådan ser den optimale hverdag ikke ud for Lærke Marie Olsen. ”Jeg vil gerne gøre det godt i skolen, det har altid betydet meget for mig, men det er her, jeg må gå på kompromis. Og det afspejler sig i mine karakterer. Judo er nu og her, og den drøm kan jeg ikke udleve senere. Jeg kan altid finde en vej ind til den kandidat, jeg godt kunne tænke mig,” siger Lærke Marie Olsen. ”Men omvendt kan jeg heller ikke leve uden, at have noget ved siden af judo. Jeg havde sabbathår i de to år, hvor kvalifikationen til OL stod på, og det var ved at gøre mig sindssyg. Hvis jeg klarede det dårligt på måtten, så fyldte det alt. Der var ikke noget modspil i min hverdag. Det hele supplerer hinanden.”