MARKUS EDER

Freerideskiløber

10 minutter før sit konkurrenceløb på bjergtoppen i Verbier varmede Markus Eder kroppen op. Han svingede armene og hoppede på stedet med skiene på. Samtidig visualiserede han sin vej ned ad bjergsiden. Han så alle sving, hop, klipper, træer og dårlig sne for sig. Sådan var hans forberedelser, da han vandt verdensmesterskabet i skidisciplinen freeride 23. marts i Verbier, og sådan er hans rutine før hvert løb. Nervøsitetsniveauet svinger fra konkurrence til konkurrence, men frygten for at styrte er der altid. Især i Verbier, som byder på den mest berygtede nedfart i konkurrencesammenhæng. Der er så stejlt, at man får mere fart på ved at styrte, som Eder bemærker. ”Der er mange, som tror, at jeg er frygtløs, fordi jeg dyrker en ekstremsport. Men jeg har meget frygt. Jeg forsøger blot at overføre frygten til en rationel respekt for bjerget og konsekvenserne ved et styrt og har fokus på konkrete udfordringer som klipper, træer og dårlig sne. På den måde kan jeg lægge en klar plan for, hvordan jeg overkommer udfordringerne. Frygten gør, at jeg har gennemtænkt min linje grundigt, og når jeg føler mig tryg i min forberedelse, kan jeg give den meget mere gas i mit skiløb,” siger Markus Eder.

Markus Eders navn stod øverst på den samlede resultatliste efter afslutningen af konkurrencen i den schweiziske alpeby Verbier, som ligger små 200 kilometer øst for Genève. Det var også den sidste i årets udgave af Freeride World Tour, hvis felt bestod af de 20 bedste freerideskiløbere i verden, som alle deltog i fem konkurrencer fordelt over hele verden. Vinderen i hver konkurrence findes ved, at fire dommere bedømmer hver løber på baggrund af fem kriterier: skiløberens linje fra toppen til mållinjen, tempoet, han kører i, hans teknik, kontrol, og hvordan han udfører sine hop ud over klipper inklusive eventuelle tricks i luften. Verdensmesteren bliver ham, der samler flest point sammen over sæsonen. Eder lagde for med at vinde i både Japan og Østrig i henholdsvis januar og februar, han hentede en andenplads i Canada, også i februar, og kunne derfor sikre sig verdensmesterskabet allerede i den næstsidste konkurrence i Andorra i begyndelsen af marts. Det gjorde han dog ikke. ”Jeg er bare ikke god, når jeg griber løbet konservativt an. I Andorra gik jeg efter de point, jeg manglede for at få den samlede førsteplads. Jeg valgte et mere taktisk løb, men jeg burde have vidst bedre. Når jeg holder igen, præsterer jeg aldrig mit bedste. Jeg skal putte al min energi ind i løbet og virkelig mærke passionen for min linje. Så kører jeg godt,” fortæller Eder, der styrtede, men siden hentede en sjetteplads i Verbier, hvilket var mere end rigeligt til at sikre ham VM-titlen.

Hvis Markus Eder styrter i en konkurrence, går han efter at genvinde selvtilliden hurtigst muligt. Have nogle gode skidage, hvor alt lykkes. Han understreger, at det er vigtigt, at han ikke holder igen, bare fordi der er en konkurrence lige om hjørnet. ”Jeg skal give den gas for at få selvtillid både mentalt og fysisk.” I dagene op til konkurrencen handler det om at nærstudere det område, der er udvalgt af Freeride World Tour-ledelsen til løbet. Først bruger han en dag på at tage billeder af bjerget, da det er forbudt for skiløberne at køre på konkurrenceområdet inden start. Billederne hiver han ned på sin computer, hvor han optegner sin linje. Computeren lukkes sammen, og han forsøger at visualisere alle sving og hop. Hvis han når til et punkt, hvor han er i tvivl om, hvad der kommer, så åbner han computeren igen, og sådan bliver han ved, indtil linjen står tydeligt for ham.

Markus Eder er født og opvokset i skisportsbyen Klausberg ved grænsen mellem Italien og Østrig og blev som helt lille medlem af den lokale skiklub. Teenageren Markus Eder blev træt af porttræningen og ensformigheden i alpint skiløb og tilbragte efterhånden i stedet al sin tid i snowparken sammen med vennerne, hvor han trænede saltoer og skæve rotationer i luften på de forskellige hop. I flere år deltog han også i internationale konkurrencer i freestyle. Langsomt begyndte han at søge uden for pistens og snowparkens trygge, præparerede rammer. ”I starten kørte jeg kun offpiste, når sneforholdene var perfekte. Jeg har altid et nyt fokusområde hver vinter, og for tre år siden var mit store fokus at kunne holde tempoet i al slags sne og i alle forhold. Det føltes ikke bekvemt i begyndelsen, men nu har jeg alt under kontrol og kan køre overalt med full speed. Forrige år deltog jeg i en større filmproduktion, hvor jeg skulle på en ekspedition i Canadas bjerge. Det indebar, at jeg måtte lære alt om reb, da jeg skulle klatre meget og gå en del ski touring (gå med skiene på op ad bjerget, red.). Alle de mål, jeg har sat op for mig selv de seneste år, har gjort mig til en mere komplet skiløber. Samtidig skaber de forskellige aspekter af skiløb også en variation, som gør, at jeg ikke går død i freeride. Det er sjovt at køre tilbage i snowparken, som er en helt anden sport. Hvis jeg kun fokuserede på én ting, tror jeg ikke, at jeg ville være, hvor jeg er i dag,” siger den 28-årige verdensmester.

Som professionel skiløber er der næsten lige så meget arbejde uden for pisterne, hvor Markus Eder især bruger meget tid på at redigere videoindhold, som han publicerer på sine sociale medier-kanaler. Instagram er blevet den primære markedsføringskanal i en sportsgren, der ikke har budgetter til store globale kampagner. Markus Eder har kommercielle partnerskaber med The North Face, Smith, Red Bull, Dalbello, Völkl og Marker, og ud over at få løn af sponsorerne indgår italieneren også i udviklingen af deres produkter. Han tester ski, tøj, støvler og bindinger og giver feedback direkte til design- og produktionsafdelingerne, der videreudvikler produkter. Senest har han været medskaber af The North Faces nyudviklede materiale FUTURELIGHT til skitøj, som han selv kører konkurrencer i.

Fra Dossier nr. 13, juni-juli 2019.