Robert Thomsen

om inspiration

Robert Thomsen arbejder som Senior Global Creative Director hos Nike, og fra hovedkontoret i Portland er han med til at definere branding og brugeroplevelser hos sportsgiganten. Når den 39-årige dansker trænger til at blive ekstra tændt, finder han blandt andet inspiration hos kollegaer og i Nikes egen lille legestue, Blue Ribbon Studio.

HVER DAG KLOKKEN OTTE afleverer jeg min datter i skole og tager direkte hen til det enorme Nike-campus, hvor der arbejder mere end 12.000 mennesker. Det er nærmest en by i sig selv med et miks af ældre bygninger og nye, imponerende arkitektoniske vidundere, der alle sammen er opkaldt efter atleter eller Nike-produkter. Vi har for eksempel The Michael Jordan Building. Bygningerne er forbundet med stisystemer, der er grønne områder overalt, og vi har stort set alle tænkelige sportsfaciliteter lige fra løbestier, svømmehal og fodboldbane til tennisanlæg og træningscentre.

Jeg har tidligere arbejdet på forskellige bureauer i Danmark og London, hvor jeg har siddet med Nike som kunde, og sidste år tog de så fat i mig og spurgte, om jeg ville være med til at lede deres digitale afdeling her fra Portland. Nu står jeg for det digitale design og den rejse, forbrugerne kommer på, når de bevæger sig rundt i universet på Nike.com og vores forskellige apps. Jeg er med til at beslutte, hvordan det hele skal se ud, og hvordan vi præsenterer og formidler vores produkter bedst muligt.

Vi har for nylig blandt andet lanceret den nye Nike Epic React Flyknit-løbesko med en interaktiv præsentation af skoen, så du kan opleve den virtuelt i 3D via din telefon og få en fornemmelse af dimensioner og materialer. Det er nu ikke så romantisk, at jeg selv sidder foran computeren og tegner og designer. Det har jeg ikke tid til længere, men jeg udstikker den kreative retning og er involveret i alle de ting, vores team laver.

MIT FOKUS ER på det felt, hvor teknologi og design mødes, og derfor er jeg altid inspireret af at skabe noget, der har et formål og en fortælling. Det fantastiske ved mit arbejde er, at man har så mange tangenter at spille på – ord, design, video, animation, illustration. Der er ingen grænser, og jeg trække på inspiration fra mange forskellige genrer.

”Wes Anderson er en anden instruktør, jeg er vild med. Han er altid overraskende og quirky og skaber
uimodståelige, æstetiske universer med masser af grafik i billederne – både i farvepaletterne og i kompositionen. Det er, som om han er blevet endnu mere raffineret med årene.”

Robert Thomsen

Jeg har altid været meget glad for film og har også været forbi Den Europæiske Film-højskole i Ebeltoft. Efter min mening er Stanley Kubrick en af de største instruktører, der har eksisteret, fordi han brugte mediet fuldkommen sublimt, når det gjaldt billedbeskæring, klipning og selve fremkaldelsen af følelser. Han var innovativ og nysgerrig, og han var i øvrigt en af de første, der filmede med Steadicam. For mig at se er hans værker tidløse. Man kan se dem igen og igen, og netop holdbarhed er en af de ting, jeg sætter pris på i forhold til alle former for design.

Wes Anderson er en anden instruktør, jeg er vild med. Han er altid overraskende og quirky og skaber uimodståelige, æstetiske universer med masser af grafik i billederne – både i farvepaletterne og i kompositionen. Det er, som om han er blevet endnu mere raffineret med årene, og hans historiefortælling bliver kun bedre og bedre, men jeg elsker især åbningsscenen fra The Darjeeling Limited, hvor Bill Murray og Adrian Brody løber efter et tog i slowmotion med The Kinks som underlægningsmusik. Den scene introducerer filmen perfekt.

Skjorte, Tommy Hilfiger, 1.000 kr.
Bukser, Calvin Klein, 800 kr.
Sko, Nike, 1.400 kr.

JEG HAR IKKE rigtig haft nogle digitale design-helte eller forbilleder, for de fandtes simpelthen ikke, da jeg blev færdiguddannet som grafisk designer og begyndte at arbejde med det digitale område i slutningen af halvfemserne og de tidlige nuller. Internettet var stadig et nyt medie, der hverken var udnyttet eller udtænkt, og derfor er det på mange måder min egen generation af designere, som har været med til at forme det. Gennem tiden har jeg dog hentet inspiration både hos konkurrenter og kollegaer. Et par af dem, der har betydet meget for mig, er Pelle Martin, der er min tidligere partner i bureauet Spring/Summer, som jeg forlod til fordel for Nike. En anden er Jakob Kahlen, der har været kreativ direktør for B&O Play og nu har sit eget bureau. Både Pelle og Jakob værdsætter de samme simple, skandinaviske designtræk, som jeg selv gør, og det, de laver, er altid af ekstrem høj kvalitet.

Men kigger jeg tilbage på ældre generationer, har italienske Massimo Vignelli, der også eksperimenterede på tværs af flere medier og er lidt af en grand old man inden for grafisk design, været en stor inspiration for mig. Han har blandt andet arbejdet med IBM og American Airlines og skabte i halvfjerdserne de ikoniske kort til New York City Subway. Det er særligt hans tilgang til typografi, der tiltaler mig. Han var på sin vis forud for sin tid forstået på den måde, at han placerede objekter meget systematisk, når han designede. Det minder om, hvordan vi i dag i den digitale verden arbejder med grids og organiserer opsætningen ved hjælp af et usynligt gitter, hvor koder og koordinater sikrer ensartethed på eksempelvis en hjemmeside. Lidt ligesom Vignelli også meget eftertænksomt og systematisk organiserede sin typografi.

”Et eller andet sted på campus er der vist også et fysisk arkiv. Det glæder jeg mig til at opleve en dag, for jeg har haft et nært forhold til brandet i mange år og har haft virkelig mange Nike-sneakers gennem mit liv. Jeg husker tydeligt de første, jeg fik. Det var et par Nike Vandal Supreme i sort og guld, og dem var jeg oppe at køre over i lang tid.”

Robert Thomsen

Dén, der har spillet den helt afgørende rolle gennem årene, er nu Dieter Rams – en tysk industriel designer, som er kendt for at lave minimalistisk, funktionelt design for blandt andet Braun. Hans grundprincip handler om at fjerne alle unødvendigheder, og den indsigt ligger altid i baghovedet hos mig. Det matcher min egen overbevisning om, at design skal være simpelt, funktionelt og intuitivt. Man skal kunne kigge på det og med det samme forstå, hvordan det fungerer. Designet i sig selv må ikke komme i vejen.

MAN ER LIDT forkælet hos Nike, når det gælder inspirerende kollegaer. I mit team er der i alt omkring 40 personer, der alle sammen kommer fra virksomheder og brands, som jeg respekterer sindssygt meget. Vi har designere fra Acne, folk fra Apple, Pinterest, Everlane, Wallpaper, Burburry, og jeg kunne blive ved. Det giver mig energi at arbejde med så erfarne, passionerede folk, der har ideer og holdninger til alting og konstant kan indvie mig i deres måder at se tingene på.

For nylig mødte jeg Tinker Hatfield, der nok er den mest kendte sneakers-designer i verden og står bag Air Jordan 3, Nike Air Max 1 og Nike Air Max 90 Det var en kæmpe oplevelse at høre ham fortælle i detaljer om processen og overvejelserne bag sit arbejde.

På Nikes campus har vi den vildeste, kreative legeplads, Blue Ribbon Studio, der er et værksted, hvor man kan eksperimentere med alt lige fra 3D-print og plakater til at stonewashe sine jeans eller prøve ideer af til nye sneakers – også selv om man ikke normalt arbejder med produktdesign. Det er det ultimative formningslokale for voksne, fyldt med alle tænkelige materialer og maskiner, som har fået sat øjne på, så de ser søde og menneskelige ud.

Der er også et bibliotek med flere tusinde kunst- og designbøger, hvor jeg en gang imellem sidder og arbejder på min laptop, og har jeg brug for at kigge lidt bagud, besøger jeg et særligt website, hvor vi har alle de gamle Nike-produkter beskrevet.

Et eller andet sted på campus er der vist også et fysisk arkiv. Det glæder jeg mig til at opleve en dag, for jeg har haft et nært forhold til brandet i mange år og har haft virkelig mange Nike-sneakers gennem mit liv. Jeg husker tydeligt de første, jeg fik. Det var et par Nike Vandal Supreme i sort og guld, og dem var jeg oppe at køre over i lang tid. I det hele taget er det inspirerende at arbejde for et brand, der har en mission og en historie, jeg kan stå inde for. Det er klart, at det er en forretning, men det grundlæggende ønske om at optimere det menneskelige potentiale for atleter og sportsudøvere er stadig altoverskyggende. Nike har en værdisætning, der hedder ”hvis man har en krop, er man atlet”, og den vision, synes jeg, er vidunderlig.

Selvfølgelig går mange kunder kun op i produkterne, fordi de er cool, men fordi jeg også interesserer mig for mode, synes jeg, det giver et ekstra spændende aspekt, at vi skal kommunikere på flere forskellige planer. For skal vi sælge en sko til en løber, handler det meget om innovationsdelen, skoens fordele og egenskaber, mens det er en helt anden vinkel, der skal fange de folk, der ser Nike som rene livsstilsprodukter.

JEG DYRKER SELV sport stort set hver dag og er besat af at løbe og cykle. Det giver mig energi og hjælper mig med at koble ordentligt af, og samtidig giver mit eget forhold til sport og motion mig lyst til at inspirere andre til at få samme oplevelser.

Min interesse for cykling præger også det, jeg læser. Jeg elsker magasinet Mondial fra Rapha. Det er virkelig gennemført, og hvert nummer er en udsøgt fornøjelse, fordi det er så gennemdesignet, har gode interview og dybdegående artikler om cykelkulturen.

Ellers læser jeg magasiner som Wired, DWELL eller det lidt nørdede Outside Magazine, der handler om outdoor living. Online tjekker jeg tit Fastcompany.com, som skriver om en god blanding af teknologi, design, features om start-up-virksomheder og den slags, og for at få kurateret en masse af den designinspiration, jeg løbende støder på, hjælper Muz.li eller ganske simpelt Pinterest mig med at holde styr på billeder og ideer.

PORTLAND ER EN god inspirations-kilde, fordi det rent kulturelt er en virkelig stimulerende by. Der er en superfed restaurantscene, de bedste kaffebarer og generelt en masse spændende mennesker, der arbejder i den kreative industri. Det er jo ikke kun Nike, som ligger her, men også Adidas, Intel, Laika Entertainment, produktionsselskaber, fotografer, reklame-og designbureauer. På mange måder minder Portland mig lidt om London eller New York, men uden så meget stress. Det er alt i alt en ret unik by med en eventyrlig natur og masser af åndehuller.

I øjeblikket bruger vi meget tid på at campe. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle gøre, men når man camperer i Oregon, er det i episke omgivelser med bjerge, søer og kæmpetræer. Ud over vores campingture forsøger jeg at undgå at rejse for meget, for jeg synes faktisk, det kan være utroligt stressende.

Jeg er nu i Los Angeles temmelig tit. Dels fordi det er en fed by, dels fordi det er tæt på, og der altid er godt vejr i modsætning til her, hvor det i vinterhalvåret kan være ret vådt og gråt. Men jeg vil langt hellere sætte mig ud i vores jeep og bare køre tre timer i en eller anden retning for at opleve, hvad der nu er dér, i stedet for at opsøge alt muligt andet. Når jeg tænker over det, er det egentlig paradoksalt, at jeg er rejst ud i verden flere gange i løbet af min karriere, for jeg er på mange måder et vanemenneske, men det tiltaler mig alligevel at pakke rygsækken. Jeg får et fundamentalt inspirationskick, når jeg kaster mig selv ud i noget nyt og skræmmende.

Fra Dossier nr. 8, august 2018.