Mads Buttgereit

Træner i standardsituationer på det tyske fodboldlandshold

Kan du huske, hvor du var 7. juli 2021 klokken 21.29? Lad mig hjælpe dig lidt på vej. Det var den let skyede onsdag, da Danmark spillede EM-semifinale mod England på Wembley i London. Den hollandske dommer Danny Makkelie havde få øjeblikke inden fløjtet for frispark til Danmark, og nu løb Mikkel Damsgaard til bolden. 1-0 til Danmark på et direkte frispark af den klejne tekniker fra Jyllinge.

Mads Buttgereit så scoringen fra sin plads på tilskuerrækkerne lige bag den danske udskiftningsbænk. Den 36-årige herningenser var blevet tilknyttet det danske landshold forud for slutrunden. Han havde gennem en årrække i FC Midtjylland positioneret sig selv som Danmarks fremmeste træner i standardsituationer, eller dødbolde, om man vil – frispark, hjørnespark og indkast – og han havde været med på EM-truppens træningslejr i Tyrol i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Buttgereit havde selv udset sig Martin Braithwaite, Christian Eriksen, Daniel Wass og ikke mindst Robert Skov som potentielle sparkere af et direkte frispark, mens landstræner, Kasper Hjulmand, supplerede med de tidligere FC Nordsjælland-holdkammerater Mikkel Damsgaard og Andreas Skov Olsen. Undervejs i turneringen blev Jannik Vestergaard også indlemmet. Mads Buttgereit satte i et tæt parløb med assistenttræner Morten Wieghorst øvelserne i scene på træningsbanerne i Østrig, og trænere og spillere kunne efterfølgende justere sparkene, når de var blevet målt på parametre som fart og præcision i datasystemet Trackman. Mikkel Damsgaards scoring var stykket sammen af en hel del indøvede detaljer fra det forarbejde, fortæller dødboldsspecialisten.

Dødboldstræneren Mads Buttgereit er inspireret af den minutiøse forberedelse, der er omkring hvert play i en NFL-kamp. Intet i en standardsituation må være uigennemtænkt, forklarer han. I sommerens EM-kvartfinale mod Tjekkiet blev Jannik Vestergaard på et dansk hjørnespark helt efter planen screenet fri til et hovedstød. Da bolden strøg over ham, stod Thomas Delaney, en anden dygtig header, klar, og Danmark var foran 1-0. Mads Buttgereit er fotograferet i Boldklubben Herning Fremad, tæt på hans hjem i Herning.

”For det første var det frispark, Damsgaard scorede på, et resultat af et andet frispark, som Jens Stryger Larsen slog frem i banen, hvilket resulterede i, at Andreas Christensen blev revet omkuld, efter at vi med nogle planlagte løbebaner havde bragt englænderne i en situation af, hvad jeg kalder organiseret kaos,” fortæller han. ”Damsgaards frispark var forholdsvis langt fra målet, 26 eller 27 meter, så det siger noget om hans selvtillid på det tidspunkt, at han tænkte: Jeg tager den, og jeg klapper den ind. Aftalen var, at når vi fik et frispark, så skulle den gruppe spillere, vi havde trænet direkte frispark med på træningslejren, gå sammen, se situationen an og finde ud af, hvem den lå bedst til.” Frisparket lå som bekendt bedst til Mikkel Damsgaard, men som den opmærksomme tilskuer og seer kunne notere, var det Jens Stryger Larsen, der lagde bolden til rette. Den danske back tog notits af afstanden, stampede lidt græstørv på plads, inden han skridtede baglæns med afstemte skridt for at klargøre sit tilløb. ”Ja, og det skal Jens simpelthen have så meget ros for – det var bare godt lavet. Det var ren Hollywood. Stryger spillede rollen virkelig godt – altså virkelig godt! Min påstand er, at Jordan Pickford (den engelske målmand, red.) orienterede sig efter Jens. Men det har jeg jo ikke snakket med Pickford om,” siger Mads Buttgereit. Han nævner endelig en såkaldt synsblokade som en yderligere nøje planlagt detalje. ”Vi stillede tre mand, vores høje centrale forsvarsspillere Simon Kjær, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen, på siden af den engelske mur, så de afskærmede keeperens udsyn. Det var planlagt chikane. Når alt det er sagt, så afhænger det altid mest af spilleren, der sparker. Om den individuelle kvalitet. Kunne Mikkel Damsgaard lave det topspundne spark, han har trænet, siden han var en lille dreng, under maksimalt pres for øjnene af hele fodboldverdenen?” Det kunne Mikkel Damsgaard. Mads Buttgereit hoppede og dansede med de øvrige medlemmer af staben, angrebstræner Ebbe Sand og målmandstræner Lars Høgh. Måske er det hele også på plads for dig nu? Hvor du var, hvem du jublede med.

Mads Buttgereit har dansk mor og tysk far og boede i Esbjerg i de første ni et halvt år af sit liv. Han frekventerede det lokale stadion med sin papfar, dengang Fredrik Berglund og Iddi Alkhag scorede målene for Esbjerg fB. Da Danmark mødte Tyskland i EM-finalen i 1992, holdt han ubetinget med Danmark. Tyskland var bare et sted, han besøgte i julen og i sommerferien. Det ændrede sig i 1995, da han flyttede ned til sin far i Lyksborg uden for Flensborg. Buttgereit spillede selv fodbold, som teknisk begrænset, men passioneret målmand eller midterforsvarer, i TSV Glücksburg 09 og siden i den danske mindretalsklub IF Stjernen, og han kastede sin kærlighed på Borussia Dort-mund og det tyske landshold, der vandt EM i 1996. ”Bundesligaen har for mig altid været den bedste liga i verden. Fodbold har en særlig status i mange tyske byer, og fankulturen er helt ekstraordinær. Så du fodbold i går? St. Pauli slog Dortmund i pokalturneringen, og selv om der kun blev lukket 2.000 tilskuere ind på grund af corona, var stemningen helt vild.”

Da dansk-tyskeren flyttede tilbage nord for grænsen for at begynde på lærerseminariet i Silkeborg, blev han samtidig træner for et U13-hold i Fuglebakken KFUM. En lille klub i 8210, som er et socialt belastet område i Aarhus. ”Nogle af spillerne kom fra ret svære forhold på hjemmefronten, og en fodboldtræner eller en holdleder kan på den måde være et vigtigt holdepunkt for et ungt menneske. Jeg var hård og kontant over for de her drenge. Jeg ville gerne vise dem, at det krævede disciplin og hårdt arbejde at blive dygtigere. I dag ville jeg nok gribe det anderledes an. Jeg blev meget klogere på mig selv som leder i den periode, og jeg fandt også ud af, at fodbold kan betyde så meget mere end selve spillet på banen.” Efter to år blev Buttgereit assistent på AaB’s U19-hold, som udklækkede de senere landsholdsspillere Nicolaj Thomsen og Lucas Andersen, og hvor han efter eget udsagn lærte af de bedste i et af Danmarks bedste talentudviklingsmiljøer. I 2013 fik han job som U14-træner i FC Midtjylland. Han arbejdede sideløbende som efterskolelærer i tysk og historie. Mads Buttgereit var blevet det, han drømte om, da han læste til lærer: Han ville gerne præge børn og unge til at få noget ud af deres liv. ”På det tidspunkt var jeg i gang med min A-licens (træneruddannelse, red.), som kom til at hedde ’Det målskabende hjørnespark’. Champions League-finalen i 2012 blev en skelsættende begivenhed for mig. Bayern førte 1-0 mod Chelsea på hjemmebane i München. Kort før tid fik Chelsea et hjørnespark, og Didier Drogba udlignede på hovedstød. Det var Chelseas eneste hjørnespark i kampen, Bayern havde 20. Jeg tænkte, at det måtte være løgn. Jeg begyndte at interessere mig rigtig, rigtig meget for, hvordan veludførte dødbolde kunne afgøre fodboldkampe. Da Matthew Benham (Brentford FC’s ejer, red.) købte FC Midtjylland i 2014, ville han gerne have, at vi dyrkede dødboldene mere. Hans data viste, at investeringen ville komme mangedoblet igen. Alle disse forskellige omstændigheder gjorde, at jeg var på det rette sted på det rette tidspunkt.”

Da Italien vandt sommerens EM, arbejdede landstræner Roberto Mancini efter sigende med en stab på over 60 mand. Assistenttrænere, analytikere, sundhedsfagligt personale, kokke … En af dem var dødboldstræneren Gianni Vio, en tidligere banker fra Venedig, som har fortalt, at han har opbygget en database med 4.830 dødboldsvariationer. Har Mads Buttgereit en lignende samling? ”Ja, selvfølgelig. Men jeg ved ikke, hvor mange varianter jeg har. Men jeg er også meget optaget af ikke at gøre det samme. Dit hold ændrer sig. Modstandernes hold ændrer sig. De skifter træner. Jeg er meget fokuseret på fornyelse.”

Mads Buttgereit så en masse sekvenser på video, analyserede, lavede øvelser og udviklede dødboldsvarianter. Efter en tid på FCM’s akademi fik han chancen på klubbens hold i Superligaen, og han begyndte at sparre med Brentfords dødboldstræner, franskmanden Nicolas Jover, som senere kom til Manchester City og i dag er i Arsenal. De besøgte hinanden, udvekslede ideer og udarbejdede strategier. ”Det var et sindssygt givtigt samarbejde,” fastslår Mads Buttgereit. ”Men at blive bedre til dødbolde handler grundlæggende om træning. Hvis du har en ung spiller på 16 eller 17 år og sætter tid af til, at han kan udvikle sit spark eller sit hovedstød bare en halv time om ugen, så gør det en kæmpe forskel. Det var det, vi i FCM investerede i. 99 procent af alle fodboldspillere kan lære at sparke et halvliggende vristspark (bolden rammes i bunden og får et afstemt svæv, red.), så det lander inden for fem kvadratmeter. Det samme gælder med en rundskæv (bolden rammes med indersiden i en bevægelse rundt om bolden, red.). Det er bare et spørgsmål om træning og den rigtige træning. Men man ser stadig på seniorniveau, også på øverste internationale plan, at der er spillere, der ikke kan det.”

Da FC Midtjylland blev dansk mester i 2017-18, scorede holdet på 32 dødbolde og indkasserede selv 12 scoringer efter hjørnespark, frispark eller indkast. Sæsonen efter var differencen plus 19. Fremgangen fra sæsonerne uden en dødboldstræner var tydelig. Mads Buttgereit valgte at stoppe i FC Midtjylland i 2019, fordi han ville prioritere familielivet og sit efterskolelærerjob på ISI i Ikast. Han blev i stedet assistenttræner på U18- og U20-landsholdene, inden Kasper Hjulmand i forsommeren rakte ud til ham. Kunne han tænke sig at komme med til EM? ”Vi havde ikke proklameret, at jeg var blevet tilknyttet landsholdet under EM, fordi vi skulle møde Finland i vores første kamp. Jeg har arbejdet med Tim Sparv, Finlands anfører, i FCM, og vi var bange for, at han skulle nå at forberede den finske stab på nogle af mine kombinationer, hvis de vidste, jeg var med. Hansi Flick, den tyske landstræner, ringede til mig på dagen for semifinalen, for jeg tror heller ikke, at han var bekendt med, at jeg var til EM med Danmark. Først tænkte jeg, at det måtte være en af mine tyske venner, der tog pis på mig, men da jeg fandt ud af, at den var god nok, måtte jeg jo forklare ham, at jeg havde en vigtig kamp senere på dagen, og at vi måtte tales ved efter slutrunden,” fortæller Mads Buttgereit.

Hans aftale med DBU gjaldt kun for EM-turneringen. Et tilbud fra de firdobbelte verdensmestre, hans andet fædreland, var fristende. ”Da vi fik en snak, blev jeg hurtigt overbevist, fordi Flick er så visionær med hensyn til at udvikle spillet. Jeg fik et indtryk af, at alt omkring det tyske landshold er topprofessionelt. Det er noget helt andet end det, jeg har været vant til i dansk fodbold. Det blev jeg helt vildt fascineret af og ville gerne være en del af. Men det var også en svær beslutning, for jeg havde lige været med i den danske EM-lejr i 41 dage. Jeg havde skabt en relation til rigtig mange skønne og dygtige mennesker. Vi havde nået en semifinale med Danmark, og det er jo vanvittig flot. Det er en voldsom præstation – også efter hele forløbet med Christian (Eriksen, red.). Følelsesmæssigt var det svært.” Da Anthony Rüdiger 8. september headede 2-0-målet ind i Tysklands 4-0-sejr over Island i VM-kvalifikationsturneringen, var Mads Buttgereit for alvor landet i sit nye job. Chelsea-spillerens mål faldt efter et indøvet indlæg på frispark.

Fra Dossier nr. 29, marts-april 2022.